Brev:

Selvværd, personlighed og mærke egne grænser

Hej igen

Tak for dine tidligere svar. De hjulpet mine egne refleksioner. Nu er jeg her igen. Min store datter er blevet 5 år. Hun er dejlig nysgerrig, hun er opmærksom på sin lillesøster på 1 1/2 år og hun er glad for at gå i børnehave.

Når jeg henvender mig nu, så er det fordi jeg - når jeg ser min store seje datter bliver i tvivl om, hvordan jeg bedst kan bakke hende op - og sikre at hun kan mærke egne grænser.

Hun kommer tit fra legeaftaler eller fra leg i børnehaven og fortæller at hun ikke fik lov til at bestemme, at xx kun ville lege med hende, hvis hun gjorde sådan og sådan og jeg fornemmer at hun nogle gange gerne vil sige fra, men ikke rigtig kan finde ud af det. Eller måske stikker det ikke så dybt?
Jeg har dog set hende lege med nabopigen, og der skal ikke meget til før denne legekammerat bliver sur eller vil hjem og min datter prøver at tilpasse sig hende, så godt som hun overhovedet kan. Min datter vil rigtig gerne lege og bliver ked af det når legekammeraten igen sætter noget på tværs i legen.

Jeg prøver at spørge ind til det der var sjovt og ofte er der masser at fortælle. Og jeg prøver at fortælle hende at hun har flere muligheder fx:
1. Det er i orden at sige fra, hvis hun ikke har lyst til det som legekammeraten insisterer på.
2. Hun kan sige at hvis ikke de kan skiftes til at ...

... bestemme, så vil hun ikke lege mere.
3. Hvis hun føler at hun bliver drillet, så er det ok at finde en voksen.

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne hende med mig selv - og det er jo farligt, for hun er sit eget individ. Jeg havde selv en mor, der hele tiden pressede på for at jeg skulle tage initiativ - hun syntes altid at mine veninder bestemte for meget. Jeg havde det fint med situationen som jeg husker det. Men ikke med at min mor pressede mig - og fik gjort det til en magtkamp mellem børn, som jeg så skulle prøve at efterleve. Og måske (nej - jeg er sikker) var mit selvværd heller ikke helt i top.

Jeg ved du før har nævnt selvværd som en vigtig faktor - jeg prøver, men jeg kan mærke at jeg selv falder ned i nogle mønstre, som jeg tror kommer fra min egen barndom.

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med at jeg blev den stille, flittige og hjælpsomme pige. Jeg ved ikke om min datter er på vej til at blive sådan. Jeg vil bare gerne sikre mig at det ikke er fordi hun føler (mærker) at hun ikke har andre valg, hvis du forstår.

Mange hilsener
Mor til en sej 5-årig

Ps. Herhjemme kompenserer hun godt og grundigt med lillesøster, der bliver halet med i alle mulige lege, skal klædes ud, bæres, køre på scooter efter storesøsters mange påhit. Vi er opmærksomme på det og træder til, når der er behov.

Læs Helens svar »

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar

25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.

Skole parathed

Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...

Læs hele brevet og Helens svar

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar

23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.

Hver eneste lørdag er helvede

Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: