Svar: Morglad og forsigtig dreng
Kære trofaste læser
Tak for dit brev og dine fine tanker - og velkommen til :)
Nej - du kan ikke have givet din dreng for meget omsorg og du har ikke ødelagt din drengs chancer for at få et ligeså trygt forhold til sin far, som han har til sin mor! Du lyder til at have været og stadig være en nærværende, omsorgsfuld mor, der naturligt har reageret på sin søns behov for mor!
Der er især 4 faktorer, som har betydning for, hvordan børn tilknytter sig den voksne:
1. Hvor meget tid den voksne bruger på omsorg for barnet
2. Kvaliteten af den omsorg der ydes
3. Hvor stor emotionel investering i barnet den voksne har
4. Omsorgspersonens gentagne tilstedeværelse over tid
Hos jer er det dig, der det første år af jeres drengs liv, har været der mest. Det er dig der har investeret mest tid i ham, det er dig der har været tilstede hele tiden og derfor er det naturligt også dig, han føler som sin sikre base.
Når far har været hjemme, har han dog være rigtig god. Han og jeres søn har brugt tiden rigtig godt sammen og der er ingen tvivl om at far og søn vil hinanden. Jeres søn kan sagtens bruge sin far, når mor ikke er der, og jeres søn vil naturligt også bruge far mere og mere, netop fordi far nu arbejder mindre og virkelig prioriterer at de skal lave far og søn ting sammen. Det er meget fint - det lyder som om at jeres søn er ret heldig med sine forældre! :)
Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med at man lærer hinanden at kende og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer barnet hver dag.
De første tegn på at dit barn er i færd med at knytte sig til dig er, at han følger dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, han smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig ...
... som bedst trøster ham, når han bliver ked af det eller bange. Et vigtigt tegn på at han er trygt tilknyttet sin mor er, at han bruger dig som en base, hvorfra han kan udforske verden. Siddende på dit skød tør han observere mere, tør måske charmere andre mennesker velvidende at der sidder han trygt og godt, at du passer på ham. Siddende hos dig kan han således være lidt mere modig.
Når I er et fremmed sted, så vil han derfor begynde med at studere stedet fra dit skød, men stille og roligt vil han turde undersøge omgivelserne, samtidig med at han hele tiden holder øje med hvor du er, så han kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende.
Det du oplever med jeres søn, skal ses som et sundhedstegn. Det skal ses som tegn på en sund og god udvikling og det handler ikke om at du har "overbeskyttet ham" eller ikke presset ham nok ud i verden på egen hånd. Han skal stille og roligt i sin udvikling lære at slippe dig og også far mere og mere, men det sker stille og roligt og han kan ikke slippe jer, hvis ikke fundamentet er i orden. Han skal være rigtig godt tilknyttet for også at kunne give slip :)
Der vil naturligt i takt med at han vokser op, være perioder, hvor jeres dreng søger sin far, hvor far er noget ganske særlig og hvor han vil spejle sig i sin far og foretrække far, fordi de er drengene og mor er en pige. Det er helt normalt. I andre perioder, vil jeres dreng være tiltrukket af mor, netop fordi du jo er det modsatte køn og reagerer anderledes end far på visse ting og han har brug for jer begge. Han har brug for de forskelligheder I hver især giver ham - både som personer, men bestemt også fordi I er forskellige af køn.
Håber at du kan bruge dette lidt videre og at det giver dig lidt ro - du har bestemt ikke gjort noget forkert, du lyder til at være en sød og omsorgsfuld mor :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









