Annonce

Annonce

Svar: Spytter


2. september 2011

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære trofaste læser :)

Når børn er omkring 2 år, så skal de til at forholde sig til hvem de selv er og hvordan de påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og de første tegn på at denne udvikling er igang er, at barnet begynder at udtrykke eget navn, sige "jeg" eller "det er min". Det viser at barnet er igang med at blive bevidst om, hvem det selv er.

På samme tidspunkt viser barnet også mere og mere selvstændighed ved at sige "vil selv" eller tydeligt markere "Nej!", når vi beder barnet om at gøre bestemte ting. Den modstand I oplever er således helt normalt og jeres drengs selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med jer.

Han har brug for ros. Det gør ham stolt og glad, når han roses, når ting lykkes for ham. Og når han bliver irettesat, bliver han meget ked af det. Det er bestemt ikke sjovt at få at vide, at man gør noget forkert. Han er med den alder, han har lige nu, meget følsom og sårbar overfor, hvordan han bliver modtaget - hvordan I og andre reagerer på det han siger og det han gør.

Når han "spytter" eller med tungen laver en "pppr" lyd, så er det sandsynligvis som udtryk for at han trods sit ordforråd mangler ord. Han har jo sagt nej og det har ikke været nok, det har I overhørt med et "jamen det skal du!" og derfor skal han finde på noget andet. Det er en lyd han laver, for at vise jer at han er utilfreds med jeres beslutning, at han vil noget andet end I vil og det er et eller andet sted vigtigt ikke at give dette alt for meget fokus. Hvis I skælder meget ud, så sker der nemlig to ting:

- enten at det bliver en leg, hvor I så ender med at løbe efter ...


Annonce

... hinanden og han ikke forstår hvorfor det starter sjovt og slutter vredt

- eller at det bliver forstærket af jeres skæld ud, at han ligesom bliver fastholdt i den rolle, at det bliver sådan han skal reagere hver gang - og dermed bliver det værre.

Det bedste I kan gøre er derfor at ignorere det, lade som ingenting, så han ikke får noget ud af at gøre sådan eller en gang imellem stille og roligt sige, at det vil I ikke have, sådan gør man ikke!


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er vigtigt i denne alder at støtte hans selvbillede ved at vise ham kærlighed og accept og at opmuntre og støtte. I må gerne udfordre ham og stille krav til ham, men det er vigtigt at I forsøger at undgå, at han oplever nederlag. Han har brug for tydelige signaler - han skal ikke være i tvivl om at "et nej er et nej", og I skal rumme den frustration som kommer, når han møder modstand fra jer. Men han har også brug for at I giver opmærksomhed på det gode, det som I gerne vil have mere af og ikke har fokus på de ting han gør forkert...

Han skal stille og roligt lære empati, han skal lære, hvad det han gør, gør ved andre. Han skal lære at se, når andre bliver kede af det, når andre bliver vrede. Han skal lære hvad det er at trøste, hvordan man kan gøre andre glade. Det er altsammen en proces og en udvikling som starter nu og som I skal støtte ham i.

Og derfor skal han også lære, at det gør jer kede af det, når og hvis han "spytter" på jer og at I ikke synes det er i orden - men lige netop dette, lærer han sandsynligvis bedst ved at I ikke giver det for meget opmærksomhed, ved at I ikke gør det særlig interessant :)

Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Honning

Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.

Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.

Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce