Svar: Trodsalder? - 20 mdr.

---

Kære forældre

Trodsalder eller selvstændighedsalder - denne alder har flere navne og beskriver alderen 1-3 år, som I er igang med lige nu. Det er netop nu og de næste par år frem, at jeres dreng udvikler sin selvstændighed, sin egen vilje og hvor hans personlighed spirer frem. Lige så glade, charmerende og skønne børn i denne alder kan være, ligeså frustrerende kan det være når verden bryder sammen for de små poder og det er en alder, som kræver rigtig meget omsorg, nærhed, engagement og forståelse.

Når jeres dreng smider sig på gulvet, banker hovedet ind i væggen, slår ud efter jer, vrider sig, sparker og hans krop tydeligt er i oprør, så har han det, der hedder fortvivlelsesanfald. Her er han ikke uartig, men oprigtigt ked af det. Han er skuffet over at tingene ikke er, som han gerne vil have dem, at han ikke kan finde ud af noget bestemt, - skoene driller, maden falder af skeen, at du siger at han ikke må se Traktor Tom, Pingu osv. Det er ofte små bitte ting som i jeres øjne virker som bagateller, men som for ham betyder rigtig meget.

Fortvivlelsen og den manglende evne til at tackle disse følelser hænger sammen med hans endnu meget umodne hjerne. Han mangler simpelthen de forbindelser i hjernen, som får ham til at tage det roligt og bevare overblikket.

Disse forbindelser skabes først, når I ved jeres måde at reagere på, får ham til at slappe af. Jeres fysiske kontakt, jeres beroligende og trøstende stemme. Det at I er rolige smitter af på ham og det sætter gang i en masse reaktioner i hans krop, som gør ham afslappet og det igen hjælper ham til at danne de vigtige forbindelser i hjernen.

Derfor er det han har brug for fra jer, - en medlidende reaktion. Han har brug for at høre at I forstår det, det er rigtigt irriterende at han ikke kan se mere fjernsyn fordi I skal køre nu, eller det er rigtigt irriterende at I giver ham et æble, når han hellere ville have haft en banan...

Man kan godt praktisere at sende ham væk, sende ham i seng eller ind på værelset, som du spørger til - og det kan godt få ham til at stoppe med at græde lidt, men det hjælper ham ikke på sigt. Når han har fortvivlelsesanfald, så har han brug for at I sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. Han har brug for jeres hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear, han brug for trøst og hjælp til at få samling på sig selv. Hans krop er netop i oprør, han kan ikke gøre andet end at lægge sig ned, vride sig rundt, sparke, smide med sit legetøj osv. Det er helt naturligt at han reagerer meget fysisk. Og derfor er det faktisk rigtig fint, at du netop har kysset hans pande og hjulpet ham til fysisk ro - og når han søger det igen og igen, så er det fordi han netop har brug for dette og ikke fordi han udnytter situationen :)

Men I må naturligvis gerne sætte grænser. Han skal jo også lære at der er visse regler og at de er til for at følges. Men når man sætter grænser, så er det vigtigt at gøre det anerkendende for hans lille personlighed og udvikling.

Hvis han bevidst forsøger f.eks. ...

---

---

... at bide eller slår ud efter jer, så skal I sætte ham fra jer og markere at det vil I ikke have. Ligesåvel som hvis han piller ved noget han ikke må røre ved, så skal du fjerne ham imens du siger nej, smider han med maden, så kan du fjerne tallerkenen imens du siger nej. Det at lade en handling følge med sit nej, gør at han stille og roligt vil huske det bedre og forstå, at her er en regel, her har I en grænse.

Når han er frustreret og føler at tingene går imod ham, så pumper adrenalinen rundt i kroppen - adrenalin virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man forholder sig roligt, så går det stille og roligt ud. Så jo mere rolige I er, når han er i kaos, jo mere hjælper I også ham til ro.

Og I skal indstille jer på at han vil få anfald af fortvivlelse, når I siger nej og I skal derfor også overveje, hvornår I siger nej og hvorfor - overvej hvorfor I bremser jeres dreng i det han gerne vil eller det han gør. Hvis det er fordi han kan yde skade på sig selv, så er man som forældre forpligtet til at stoppe ham - det er således din opgave at forhinde din dreng i at slå hovedet ned i gulvet, han må ikke komme til skade. Det er også din opgave at holde fast i ham, så han ikke løber ud foran en bil, selvom han ikke vil holde i hånden osv. Her må man holde fast i sit nej og om nødvendigt holde barnet fast, fordi vi som voksne ved bedst.

---

---

Men nogle gange siger vi nej, fordi vi er trætte, ikke rigtig har overskud og her kan det være en god idé at man en gang imellem lige stopper op og tænker "hvad er der egentlig i vejen for at barnet får sin vilje" eller tænke, "kan jeg mon finde et alternativ".

Hvis det giver mere rolige morgener for jer, at han får lov til at se Pingu om morgenen, så kunne I måske stå lidt før op og så anerkende hans behov for at sidde 10-15 minutter foran fjernsynet. I kunne så lave en regel om at "du skal spise din morgenmad først, så kan du se fjernsyn bagefter". På den måde skabes et kompromis mellem at I vil sikre, at han får noget at spise og han samtidig får sin lyst til lidt TV stillet. Det kan også være, at I slet ikke synes han skal se tv om morgenen - men så kunne alternativet være noget der er ligeså hyggeligt. "Vi kan ikke se fjernsyn, men hvis du sætte dig og spiser din grød, så læser jeg en bog for dig imens" så I på den måde igen indgår et kompromis.

Det er vigtigt at I forsøger at få ham til at spise og måske skal han have en grovbolle eller lidt frugt i hånden på vej hjem, så hans blodsukker ikke er for lavt, når han hentes. Hans indtag af mad, har nemlig meget at sige i forhold til hans humør og det er vigtigt at han får mange små hyppige måltider dagen igennem. Så i øjeblikket, hvor han ikke rigtig spiser så meget, så er det naturligt at humøret bliver dårligere, overskuddet mindre og konflikterne større - så I er nødt til at prioritere måltiderne - igen ved f.eks. at tilbyde at der læses lidt historie imens han spiser :)

Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---