Svar: Reagerer kraftigt på at blive storebror

---

Kære frustrerede og trætte mor

Tak for dit brev og velkomme til :) Og tillykke med lillesøster! :)

Måske har du hørt sammenligningen før, men jeg vil give den igen, fordi den er ret god og giver lidt forståelse for, hvordan vores børn føler, når vi bringer et lille nyt barn ind i familien:

Det kan sammenlignes fuldstændig med, at din mand kom hjem med en ny kvinde. Præsenterede hende for dig "er hun ikke sød?", "er du ikke glad?", "nu skal du passe på hende og være god ved hende?" og de to sad i sofaen, kyssede, krammede, nussede og kælede - og du så på eller også sagde han "kom og vær med, vi kan sagtens være her alle tre" ... Hun skulle også sove i soveværelset og enten så kunne du være i soveværelset og være sammen med hende og ham eller også kunne du være på dit eget værelse, for nu var der ikke rigtig plads til jer begge - tænk nu hvis du vækkede hende eller I forstyrrede hinanden ...

Hvordan ville du have det? Hvad følelser ville du have? Hvordan ville du reagere?

Jeg kunne forestille mig, at du en gang imellem ville have rigtig meget lyst til at slå din mand, fordi han stillede dig i den situation - måske også netop i de situationer, hvor I havde det rigtig hyggeligt. Simpelthen fordi det gjorde så ondt på dig, at se ham have det sådan med hende - sådan som han tidligere havde det med dig, simpelthen fordi du var frustreret over at han ville begge dele og du ville kun ham!

Jeg kunne også godt forestille mig, at du ville hige efter ham om aftenen. At du ville kæmpe for at han der satte sig hos dig og prioriterede dig, bare var der for dig. Holdt om dig, beroligede og betryggede og fortalte dig at du stadig var den vigtigste, dejligste og allerbedste for ham og at ingen nogensinde kunne tage din plads.

Og jeg kunne forestille mig, at du ville vågne om natten og græde, drømme om den adskillelse og alt det du lige nu gik igennem - og derfor ville du sove rigtig dårligt, sove uroligt og være ked af det ...

Når man sætter dette billede op, så er det lysende klart, hvorfor din dreng har det så svært i øjeblikket - og ja, det er helt rigtigt som du skriver, at man godt kan få følelsen af "hvorfor har vi dog valgt at få barn nummer to". Sandheden er dog, at det jo også er enormt berigende at have to børn og at de to også på sigt kan få glæde af hinanden - men det kræver rigtig meget overskud og rigtig meget forståelse for den ældste :)

Man kan godt formode at jeres dreng føler dette:

- Jeg er ikke længere den foretrukne

- Jeg er ...

---

---

... uværdig til mine forældres kærlighed og min søster er en rival

- Jeg er usynlig for mine forældre, de ser kun hende

- Der er ikke kærlighed nok til mig

- Min plads i min mors hjerte er alt for usikker

Det er rigtig vigtigt at anerkende disse følelser og selvom I føler at I gør alt hvad I kan for at se ham, lave ting med ham, anerkende ham som den dreng han er osv. så føler han sig naturligt sat ud på et sidespor.

---

---

Jeg synes godt I kan overveje om ikke han i en periode skal have lov til at falde i søvn på en madras på gulvet i soveværelset, så han oplever at han har ligeså meget lov til at være der, som lillesøster har. Det er lettere at komme fra en madras på gulvet og tilbage til eget værelse igen, end det er at komme fra smørhullet og til egen seng.

Jeg tænker også at I måske skal overveje om de to på sigt kan have glæde af at sove sammen. Hvis han er en dreng der tænker meget over tingene, så vil det måske være lettere for ham at forstå og dermed også acceptere at de voksne sover sammen og at børnene sover sammen - så ingen sover alene ...

Det skal naturligvis ikke kamme over, så alt pludselig bliver fuldstændig som han vil - for han har også en alder, hvor han naturligt har brug for at lære regler og hvor han prøver grænser. Det er her vigtigt at I netop sætter grænser og har regler, for regler giver også tryghed og sidst men ikke mindst - regler giver retfærdighed og det er ret vigtigt at han føler sig retfærdigt behandlet.

Børn har brug for faste rammer, det giver tryghed at have regler og at kende til reglerne. Og lige nu føler jeres dreng sig uretfærdigt behandlet og føler at lillesøster får for meget plads. Så regler hos jer er netop vigtigt fordi det skaber tryghed og retfærdighed, så det at skulle dele mor og far med lillesøster, skal begynde at føles mere fair ...

Og så igen - med visse ting er lillesøster jo ligeglad - hun forstår ikke hvis bedste forældre kommer med gaver til hende, men han ser det og han føler sig snyd, hvis der ikke er noget til ham. Det er vigtigt at de der kommer på besøg ser ham og møder ham, som de altid har gjort. At de viser ham, at han stadig har betydning - og det er rigtig skidt, hvis de fleste bare ser ham som irriterende og som en slem dreng. For det er han ikke og måske er I nødt til at lave nogle aftaler med dem der kommer på besøg, så de ikke går forbi ham og styrter hen til liften eller spørger efter lillesøster med det samme ...

Jeg håber du kan bruge disse tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---