Brev:
9 mdr og ammer MEGET aften og nat

Hej Helen
Tak for en fantastisk brevkasse. Jeg har længe læst dine svar, men vil nu prøve et medlemskab, for jeg har brug for et mere direkte svar.
Min søn på netop 9 mdr. er efterhånden (og endeligt) ved at være godt oppe at køre med skemad/mad i hånden. Det har været noget af en kamp. Vi startede allerede da han var 4 mdr. efter anbefaling fra vores sundhedsplejerske. Men først for ca. 1,5 mdr. siden begyndte han rent faktisk at "tage fra" (da han begyndte at kunne få mad i hånden - han VIL selv).
Han får nu 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider i løbet af dagen. Det varierer dog meget, hvor meget han spiser. Og generelt er det lettest at få ham til at spise A38 og frugtmos, hvis man vil have en vis mængden i ham, men han elsker som sagt mad i hånden (kogte grøntsager, frikadeller osv osv) - men dér føler jeg mig ikke sikker på, at han får indenbords.
For problemet er, at han også stadig ammer meget. Udover de fem måltider, ammer jeg ham stadig formiddag og eftermiddag. Han er simpelthen meget brystsøgende og jeg føler i forvejen at jeg skal holde mig fra ham for at holde det på dette niveau, hvilket er svært, når jeg går alene hjemme med ham. Så dette er et foreløbigt "kompromis". Det skal siges, at han altid har spist meget. Indtil for 1,5 mdr siden spiste han nok ca. 12 gange hos mig i døgnet. Så vi har allerede reduceret det væsentligt på det sidste/på forholdsvis kort tid.
Den største udfordring lige nu er , at udover formidddag og ...
... eftermiddag får han også bryst før natten, ca. kl. 20, igen ved midnatstid og en gang i løbet af natten. Og normalt også ca kl. 6 (dvs. tidlig morgen).
De sidste aftner/nætter har han endda spist mere.
Jeg vil virkeligt gerne snart af med de natamninger, men jeg ved simpelthen ikke, hvad vi skal gøre.
Vores strategi har hele tiden været at forsøge at få fast føde i ham, i håbet om, at han derefter selv ville behøve mælken mindre. Og man kan sige, at det trods alt er lykkedes i løbet af dagen. Men eftersom han lige nu spiser 5 gange fast føde i løbet af dagen, så ved jeg ikke, hvad vores næste step skal være.
Er det at fjerne de to dagamninger? Min mand starter orlov d. 1 sept., og så har vi to mdr. sammen.
Eller hvad kan vi gøre for at fjerne amninger om aften/nat?
Generelt er vi ikke til "hårde" metoder (som fx. Godnat og sov godt). Vi vil så vidt muligt gerne nå til gode løsninger uden tvang og gråd.
Og det skal siges, at vi har en meget glad dreng, så han trives fint. Han vejer 10 kg. Problemet er, at vi snart gerne vil kunne sove lidt længere stræk om natten - også for hans egen skyld.
Da han var lille sov han fint 5-6 timer i stræk. Dér hvor andre babyer ikke gjorde det. Nu hvor han er større og burde kunne sove fra 20 til 5 (er et ikke sådan?), vågner han ofte.....det er lidt paradoksalt :-)
Jeg glæder mig meget til dit svar, for vi har virkeligt brug for lidt input/ideer.
På forhånd mange tak.
Med venlig hilsen
Gitte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
Viden om børn:
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Ymer og ylette
Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





