Annonce

Annonce

Svar: Mad i 6 mdr alderen


28. august 2011

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Tina

Nu hvor din dreng er 6 måneder gammel og lyder til at være godt igang med skemaden, vil det være rigtig godt at øge hans indtag af skemad og også give ham mere variation.

Det vil være rigtig godt at begynde med de lidt grovere grødtyper nu f.eks. havregrød og øllebrød og stille og roligt også begynde med flerkornsgrød. Det vil også være rigtig godt at tilbyde ham lidt mere frugt nu - det kan give som mellemmåltid eller som frisk frugt i hånden, som han kan sutte på. I det hele taget vil det være rigtig godt at du nu introducerer ham for lidt mad, som han selv kan sidde med.

Det kan være bløde frugtbåde som appelsinbåde, både af blomme, melon, fersken eller lignende, det kan også være ristede rugbrødsbjælker (opskrift finder du i babykøkkenet her på siden), agurk eller lignende. Det vil være rigtig godt for ham at øve sig mundmotorisk og vænne sig til at skulle arbejde lidt mere med maden.

Hans indtag af grøntsager skal også øges nu og han må få stort set alle slags grøntsager - meget gerne rodfrugter af forskellige slags og du må også gerne give ham forskellige typer af kål.

Han skal også til at have kød og fisk nu og grøntsagsmosen skal varieres og have lidt mere struktur ved at du netop tilsætter dette. Kød og fisk bør koges eller laves i ovn.

Jeg vil anbefale at du giver havregrød til morgenmad, og at du til frokost skifter mellem at give øllebrød og grøntsagsmos med kød eller fisk. På sigt bør han få grøntsagsmos til frokost og vænnes så til også at spise rugbrød her, så øllebrøden vil være en naturlig overgang og vænne ham til rugbrødssmagen. Om aftenen vil jeg anbefale at han får grøntsagsmos kød og fisk - med udgangspunkt i den mad I andre får, så I naturligt spiser det samme på sigt :)

En plan for dagen kan se således ...


Annonce

... ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på selv, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Øllebrød eller grøntsagsmos med kød eller fisk, vand af kop. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på selv.

Flaske og puttes til middagslur ca 13-13.30. Tidspunktet variere efter hvor lang og hvor sen en formiddagslur han tager


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Får ofte også stadig en flaske her.

Powernapper evt. men ofte begynder den at kunne blive sprunget over - det afhænger dog af hvor lang og hvor sen en middagslur han tager

Aften 18: Grøntsagsmos og igen begyndes med kød eller fisk, suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20 - tidspunktet her varierer efter hvorvidt han har sovet to eller tre lure i løbet af dagen.

Sen aften eller først på natten 23-01: Flaske og begynder at kunne sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig. At sove igennem er at sove 5-6 timer uden at få mælk :)

Det er ikke store mængder skemad han skal have. Det vil være meget fint, hvis han spiser ½-¾ dl grød eller mos af gangen. Det er bedre at han spiser en mindre mængde grød og mos og så stadig drikker sin mælk, end at han spiser f.eks. 1-1½ dl grød eller mos og derefter afviser sin flaske.

Håber du kan bruge dette videre - og husk at den 14 september udkommer min bog "Helens bog om børn og mad" om mad til små børn fra 4-6 måneder og op til 1½ år. Her vil du måned for måned kunne læse hvad næste trin er og hjælpes til at komme videre, ligesom bogen kan bruges som opslagsbog :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.

Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?

Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce