Svar: Dreng på 11 mdr. vil ikke spise
Kære Mette
Tak for dit brev - dejligt at høre at du har kunne bruge nogle af mine svar til andre og dejligt at du også selv har fået lyst til at skrive :)
Din dreng er meget bevidst nu, med den alder han har. Når han lukker munden sammen, drejer hovedet og skubber tallerkenen væk, så er det ganske givet ikke fordi han er kræsen, men i stedet udtryk for at han er sin egen. Han har sin egen vilje og han vil selv bestemme - og så udforsker han også hvad det gør ved dig. For han ved godt, at når han skriger og ikke vil spise, så sker der noget med dig ...
Han øver sin selvstændighed og egen vilje mere og mere og i alle andre situationer, kan du 'tvinge' ham. Hvis han ikke vil have ble på og vrider sig på puslebordet, så kan du 'tvinge' ham til at få den på, hvis han ikke vil have hue eller jakke på, så sker det samme - du er stærkere end han er og kan 'tvinge' ham til det, mod hans vilje - men lige netop med hensyn til at spise - her kommer du til kort. Om du så hopper og danser rundt om ham, så kan du ikke 'tvinge' ham til at åbne munden og slet ikke til at synke maden. På det punkt, har han mulighed for at sætte sin egen vilje igennem og det gør han tilsyneladende et eller andet sted. Han fornemmer altså godt at han ved at lukke munden, gør noget ved dig.
Det bedste du kan gøre er faktisk at forsøge at give ham mad, som han selv kan sidde med og så give ham madro. Forsøge at slappe af og fjerne fokus fra hvor meget og hvordan han spiser, simpelthen lade ham prøve sig lidt frem. Ske kan han ikke spise med endnu, men fingrene går fint og en gaffel kan også sagtens forsøges.
At han er igang med større selvstændighed og således måske lukker munden er nemlig ikke ensbetydende med at han slet ikke vil spise, men det kan godt være et udtryk for at han vil selv. Og det er her, at du skal prøve at møde ham. Han har en alder nu, hvor han bliver mere og mere selvstændig, gerne vil have lidt indflydelse og lidt medbestemmelse.
Han skal have mad i hånden, mad som tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad, mad som kan spise med hænderne eller med gaffel.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Puttes til morgenlur og skal ikke have flaske først
Formiddag 10: ½ bolle med smør, ost, frisk, frugt i hånden, evt. lidt frugtmos. ...
... Opskrift på havregrynsboller finder du i babykøkkenet her på siden. Vand af kop.
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg som makrel, sildepostej, rognguf, tun osv. Suppleres derudover med kogte grøntsager i stykker, en kartoffelbåd, en frikadelle eller lignende fra aftensmaden, lidt rejer, muslinger, ½ hårdkogt æg osv. Jo mere forskelligt jo bedre og alt sammen noget han selv kan spise. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl 12.30-13 som nu
Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt og bær i hånden, tilbydes lidt tykmælk med rugbrødsdrys, lidt mysli (uden honning og chokolade), lidt revne æbler eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, børnevenlige retter, pasta med kødsovs, lasagne, boller i karry, ris med sur-sød-sovs, frikadeller (kød eller fiskedeller), farsbrød, hamburgerryg, fiskefilet, laks fra ovnen - der skal være mad som smager af noget og hvor der er både mos og mad han selv kan sidde og spise. Kartofler kan mosses med sovs og gives med gaffel eller ske og frikadellen kan gives i stykker ... Vand eller mælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet og så du er sikker på at han ikke går sulten i seng
Flaske og puttes til natten som nu ca 19-19.30
Prøv nogle gange at gå fra bordet, så du f.eks. vasker op og er i køkkenet imens han så selv sidder og skal spise, så han har fuldstændig madro. Lad være med at koncentrere dig så meget om, hvor meget der glider ind i munden og hvor meget han smider ved siden af - naturligvis i en balance, hvor du også skal hjælpe ham, når han ikke selv kan og bliver ked af det og mister koncentrationen og lysten fordi det er for svært :)
Du må gerne om aftenen servere rugbrød for ham ved siden af den varme mad, så han kan gå igang med at spise selv og du kan så hjælpe ham med den øvrige mad, som han har svært ved.
Lær ham også at spise med en gaffel, så hans selvhjulpenhed her bliver større og lad ham også bruge sine fingre - så sørg for at maden er let for ham at spise med fingrene - både i størrelse og i konsistens og naturligvis også i temperatur :)
Og accepter så at lidt er bedre end ingenting og at det netop er de små hyppige måltider der er vigtige.
Håber du kan bruge dette videre og at det giver dig lidt ro - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











