Svar: Projekt af med ble
Kære L´s mor
Tak for dine søde ord til mig - og din interesse for mine foredrag. Jeg har ikke været i Birkerød endnu, det kommer jeg den 13. september.
Jeg holder foredrag forskellige steder i landet - nogle er åbne og andre er lukkede foredrag. Jeg holder foredrag om blandt andet udvikling og søvn. Og du kan læse mere på LOF familieskolen eller FOF (tårnby).
Hvis du tilmelder dig mit nyhedsbrev (det er gratis) vil det som regel også fremgå der, hvis jeg holder et åbent foredrag, hvor alle kan tilmelde sig ... :)
Men nu til det, som dit spørgsmål egentling handler om - renlighed.
Det er rigtig fint at I har ladet jeres datter løbe rundt uden ble, den sidste uges tid. Det er rigtig fint, fordi det giver hende en fornemmelse, af hvad der sker og hvordan hendes krop fungerer. Hun ved, hvad det er at tisse og hun har fornemmelsen for, hvordan det føles, når man skal ...
Og det lyder også som om at I har ramt det rigtige tidspunkt og hun er ved at være klar - det er rigtig godt! :)
Men som udgangspunkt er jeg ikke tilhænger af at bleen tages af for hurtigt. Jeg er langt mere tilhænger af at hun får en ble på, men at den bruge som sikkerhed. Det giver hende en succesoplevelse at have en tør ble, modsat det nederlag det er hver gang, det så ikke lykkes og man får våde bukser. Selvom der kommer små dryp inden man når toilettet, så kan bleen bruges igen - men trusserne skal skiftes ...
Jeg anbefaler derfor at bleen kommes på, men at man opfordrer barnet ...
... til at gå på toilet eller potte. Barnet skal aldrig have at vide "du har en ble på, så du kan tisse i din ble". Bleen skal virke som et par trusser det trækkes op og ned. Jeg vil derfor også anbefale jer at bruge buksebleer til formålet.
Og så skal jeres datter have faste toilettider. I skal ikke spørge "skal du tisse?", for så siger hun med sikkerhed "Nej!" og tisser så få minutter efter. I skal i stedet tage hende i hånden, sige "kom vi går lige ud og tisser inden vi kører" og så følges I derud. Det er en regel som gælder både børn og voksne og slet ikke noget man behøver diskutere eller stille spørgsmålstegn ved, sådan er det bare, for både store og små ... :)
De faste toilettider ligger f.eks. som det første, når man står op om morgenen og som det sidste inden man går i seng. Man tisser altid af inden man løber ud for at lege, inden man kører op for at handle, ofte i forbindelse med måltider osv. Det vil være rigtig fint, at hun har fast toilettider ca. hver 3 til max hver 4 time i løbet af dagen.
Jeg synes derfor også at I skal lade jeres datter have sin ble på i børnehaven, men naturligvis opfordre til at hun går på toilettet og pædagogerne må naturligvis gerne opfordre hende til det. Vis hende hvor toilettet er, så hun er helt med på, at I også forventer at hun bruger det dernede :) Og tal med pædagogerne om faste toilettider i børnehaven, hvilket mange af de andre børn sandsynligvis også har.
Håber I kan bruge dette videre - fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
1. oktober 2026 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Min datter på 2 år og 7 måneder har nu været blefri i 4 måneder....
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









