Brev:
Svær skolestart - 6 år
Kaere Helen.
Jeg skriver til dig vedroerende vores store dreng som netop er startet i skolen. Rent fagligt er han godt med, han er meget nysgerrig mht mange ting - tal, bogstaver, sprog og lande - og det er jo rigtig dejligt. Han spoerger meget og jeg svarer saa godt jeg kan.
Han er meget glad for sin lillebror, der har ikke vaeret et gran af jalousi - og det tror jeg dels skyldes hans personlighed dels at vi selv og resten af familien er meget opmaerksomme paa at give ham tid og plads. Men det hele er ikke fryd og gammen...
Det virker til at vaere en ret stor omvaeltning for ham at vaere begyndt i skole. Vi har naesten altid kunnet tage os god tid om morgenen - kom vi ikke afsted saa vi var i boernehaven kl 9, jamen saa var det ikke den store katastrofe. Men nu er der jo en klokke der ringer. Min mand tager tidligt afsted paa arbejde, saa det er mig der har 'aeren' af at goere os klar til at tage afsted.
Desvaerre ender det ofte med at vi bliver uvenner - storebror og jeg.
Det er svaert at faa ham op om morgenen - og i seng om aftenen. Vi forsoeger at faa ham puttet senest kl 20, saa han faar 11 timers soevn, men det kan sommetider tage lang tid for ham at falde i soevn, og saa er han traet om morgen og har svaert ved at komme i omdrejninger. Og ikke tale om at sove en lille middagssoevn!
Han er meget distraet. Jeg beder ham f.eks tage bukser og troeje paa, og gaar saa i gang med noget andet. Naar jeg et par minutter senere kommer tilbage leger han f.eks med sine stroemper, putter vand i haaret eller noget andet. Her beder jeg ham saa i en paen og rolig tone om at tage toej paa - men den tone bliver temmelig anstrengt, hvis jeg skal sige det to eller tre gange.
Det med at vaere distraet er én ting, men sommetider har jeg en fornemmelse af at han med vilje vil at jeg skal blive sur. Ofte siger han det modsatte af hvad han egentlig vil, fortryder, men gaar saa tilbage til at vaere paa tvaers.
Han siger f.eks 'jeg vil ikke ha havregryn' hvortil jeg svarer at det maa han da selv om, men at han saa bliver sulten. Saa gaar der et minuts tid hvorefter han, ofte med en irriteret tudestemme siger: hvorfor maa jeg ikke faa noget at spise'. Jeg svarer saa at vaers'go der er havregryn, lad vaere med at sige du ikke vil have noget, naar du faktisk gerne vil have noget.
Den der med at sige det modsatte af hvad ...
... han vil eller mener, goer han rigtig meget og det er lige til at blive rasende over. Jeg forsoeger at bevare roen men den lykkes ikke altid. Og saa kommer vi ind i en negativ spiral med raab og skrig - saadan er det desvaerre blevet de fleste morgener. Vi faar sluttet fred inden vi naar hen til skolen, men jeg kan maerke hvordan saadan en morgen bare draener mig for energi - saa derfor er det nok det samme for ham ogsaa.
Et andet problem er at han glemmer at komme paa toilet i skolen. I starten var han bange for at der skulle komme nogen mens han tissede, saa viste jeg ham hvordan man laaser doeren. Men det virker ikke. Han kommer til at tisse lidt i bukserne naesten hver dag, han siger at han glemmer at han skal tisse. Vi snakker om det naesten hver dag, og jeg har spurgt ham om hvad han tror der skal til for at huske det; det ved han ikke. Det virker som om han naesten er ligeglad med det.
Han er for det meste glad - og traet - naar jeg henter ham ved to-tiden. Jeg hentede ham lige efter skole i begyndelsen, men meget hurtigt ville han gerne blive og vaere i SFO. Det tager jeg som et sundhedstegn.
Det er en meget stor omvaeltning at begynde i skole, det ved jeg, men det er saa haardt med de her konflikter vi har, isaer om morgenen, og jeg synes det er synd for ham at han kommer til at tisse i bukserne. Jeg vil lige tilfoeje at han tidligere har haft problemer med det, men han var yngre og derfor tog jeg det ikke saa tungt.
Det med nattevaederiet har vi, i oevrigt, loest : vi foelger ham paa toilet ved 1 tiden og sommetider vaagner han selv. Det gaar godt! Men faktisk skal han ogsaa sommetider opfordres til at komme paa toilet herhjemme om dagen.
Jeg vil saa gerne have at han skal have det godt med sig selv og i skolen men jeg foeler faktisk at han spaender ben for mig ved at lade sin traethed, frustration eller irritation gaa ud over mig. Og der er bare graenser for hvor meget jeg kan absorbere, naar der ogsaa er en lillebror som godt nok er en nem baby, men som jo vaekker mig om natten og ogsaa skal have min kaerlighed og opmaerksomhed.
Jeg er desvaerre alt for ofte begyndt at synes at ham storebror er irriterende - og goer mig ked af det at jeg synes at mit eget barn er irriterende.
Jeg haaber du kan give mig et par raad om hvordan vi kan undgaa de her (morgen)-konflikter, og tisseriet.
Kaerlig hilsen!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.
Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...
20. september 2025 | Diverse | 6 år
Flytteovervejelser og skolestart/skifte
Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.