Brev:
Svær skolestart - 6 år
Kaere Helen.
Jeg skriver til dig vedroerende vores store dreng som netop er startet i skolen. Rent fagligt er han godt med, han er meget nysgerrig mht mange ting - tal, bogstaver, sprog og lande - og det er jo rigtig dejligt. Han spoerger meget og jeg svarer saa godt jeg kan.
Han er meget glad for sin lillebror, der har ikke vaeret et gran af jalousi - og det tror jeg dels skyldes hans personlighed dels at vi selv og resten af familien er meget opmaerksomme paa at give ham tid og plads. Men det hele er ikke fryd og gammen...
Det virker til at vaere en ret stor omvaeltning for ham at vaere begyndt i skole. Vi har naesten altid kunnet tage os god tid om morgenen - kom vi ikke afsted saa vi var i boernehaven kl 9, jamen saa var det ikke den store katastrofe. Men nu er der jo en klokke der ringer. Min mand tager tidligt afsted paa arbejde, saa det er mig der har 'aeren' af at goere os klar til at tage afsted.
Desvaerre ender det ofte med at vi bliver uvenner - storebror og jeg.
Det er svaert at faa ham op om morgenen - og i seng om aftenen. Vi forsoeger at faa ham puttet senest kl 20, saa han faar 11 timers soevn, men det kan sommetider tage lang tid for ham at falde i soevn, og saa er han traet om morgen og har svaert ved at komme i omdrejninger. Og ikke tale om at sove en lille middagssoevn!
Han er meget distraet. Jeg beder ham f.eks tage bukser og troeje paa, og gaar saa i gang med noget andet. Naar jeg et par minutter senere kommer tilbage leger han f.eks med sine stroemper, putter vand i haaret eller noget andet. Her beder jeg ham saa i en paen og rolig tone om at tage toej paa - men den tone bliver temmelig anstrengt, hvis jeg skal sige det to eller tre gange.
Det med at vaere distraet er én ting, men sommetider har jeg en fornemmelse af at han med vilje vil at jeg skal blive sur. Ofte siger han det modsatte af hvad han egentlig vil, fortryder, men gaar saa tilbage til at vaere paa tvaers.
Han siger f.eks 'jeg vil ikke ha havregryn' hvortil jeg svarer at det maa han da selv om, men at han saa bliver sulten. Saa gaar der et minuts tid hvorefter han, ofte med en irriteret tudestemme siger: hvorfor maa jeg ikke faa noget at spise'. Jeg svarer saa at vaers'go der er havregryn, lad vaere med at sige du ikke vil have noget, naar du faktisk gerne vil have noget.
Den der med at sige det modsatte af hvad ...
... han vil eller mener, goer han rigtig meget og det er lige til at blive rasende over. Jeg forsoeger at bevare roen men den lykkes ikke altid. Og saa kommer vi ind i en negativ spiral med raab og skrig - saadan er det desvaerre blevet de fleste morgener. Vi faar sluttet fred inden vi naar hen til skolen, men jeg kan maerke hvordan saadan en morgen bare draener mig for energi - saa derfor er det nok det samme for ham ogsaa.
Et andet problem er at han glemmer at komme paa toilet i skolen. I starten var han bange for at der skulle komme nogen mens han tissede, saa viste jeg ham hvordan man laaser doeren. Men det virker ikke. Han kommer til at tisse lidt i bukserne naesten hver dag, han siger at han glemmer at han skal tisse. Vi snakker om det naesten hver dag, og jeg har spurgt ham om hvad han tror der skal til for at huske det; det ved han ikke. Det virker som om han naesten er ligeglad med det.
Han er for det meste glad - og traet - naar jeg henter ham ved to-tiden. Jeg hentede ham lige efter skole i begyndelsen, men meget hurtigt ville han gerne blive og vaere i SFO. Det tager jeg som et sundhedstegn.
Det er en meget stor omvaeltning at begynde i skole, det ved jeg, men det er saa haardt med de her konflikter vi har, isaer om morgenen, og jeg synes det er synd for ham at han kommer til at tisse i bukserne. Jeg vil lige tilfoeje at han tidligere har haft problemer med det, men han var yngre og derfor tog jeg det ikke saa tungt.
Det med nattevaederiet har vi, i oevrigt, loest : vi foelger ham paa toilet ved 1 tiden og sommetider vaagner han selv. Det gaar godt! Men faktisk skal han ogsaa sommetider opfordres til at komme paa toilet herhjemme om dagen.
Jeg vil saa gerne have at han skal have det godt med sig selv og i skolen men jeg foeler faktisk at han spaender ben for mig ved at lade sin traethed, frustration eller irritation gaa ud over mig. Og der er bare graenser for hvor meget jeg kan absorbere, naar der ogsaa er en lillebror som godt nok er en nem baby, men som jo vaekker mig om natten og ogsaa skal have min kaerlighed og opmaerksomhed.
Jeg er desvaerre alt for ofte begyndt at synes at ham storebror er irriterende - og goer mig ked af det at jeg synes at mit eget barn er irriterende.
Jeg haaber du kan give mig et par raad om hvordan vi kan undgaa de her (morgen)-konflikter, og tisseriet.
Kaerlig hilsen!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
25. april 2025 | Udvikling | 5 år, 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en pige der skal starte i skole i år. Hun er født i...
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire