Svar: Bryst i munden hele natten
Kære mor
Lav praktiske spørgsmål er som regel rigtig gode! :) Og det er helt fint at "blamere sig lidt" - der er jo masser derude som tænker - åh gudskelov, så er jeg ikke den eneste - og det er rigtig godt, at du så tør være ærlig :)
Det har været super dejligt, praktisk og let at have din datter i sengen hos dig. Hun har en fantastisk medfødt evne til at kunne søge og finde brystet selv - det vil børn faktisk gøre i løbet af ca ½ time efter fødslen - rent instinktivt - og den evne følger med.
Din datter kan dufte din mælk, og hun kan finde dit bryst. Brystvorten, farven, duftkirtlerne der sidder på brystvorten - det er altsammen med til at hun kan søge, finde og sutte. Så når din datter ligger hos dig i din seng, så vil hun naturligt tage for sig ... og derfor er du nødt til nu at få hende flyttet over, så hun sover for sig selv.
Hun skal stadig have mælk inden hun skal sove, som en fast del af putteritualet, og hun skal også stadig ammes om natten - men imellem de tidspunkter, hvor hun har behov for mælk, skal hun nu ligge for sig selv.
Du skal prøve at flytte hende fra din favn inden hun falde helt i søvn ved brystet. Se på hendes øjne, lyt til hendes vejrtrækning og læg hende fra dig, der hvor øjnene kører rundt i hovedet og hun tydeligt er ved at falde i søvn, men ikke sover helt. Erstat evt. brystet med en sut, hold gerne en klud ved brystet, når du ammer og lad kluden følge med fra ...
... favn og ned hvor hun skal sove - så skiftet mellem din favn/brystet og sengen, hvor hun ligges ikke føles så stort.
Svøb hende gerne inden du ammer og flyt hende svøbt. Det vil hjælpe hende til at skiftet ikke føles så stort. Lad evt. far tage over, når du har ammet hende, fordi han ikke dufter af mælk og derfor kan have lettere ved at aflede hende og få hende puttet.
For nogle fungerer det rigtig godt at ligge ned og amme og derefter flytte barnet over i barnets seng. For andre fungerer det bedre at sidde op, fordi man så naturligt er mere vågen og bedre kan holde øje med hvad der sker og få flyttet barnet over, når amningen er færdig. Og det kan godt lyde som om at du skal sætte dig op og amme i en periode, så du får hende flyttet i seng når hun er færdig og så du ikke falder i søvn :)
Som udgangspunkt burde det ikke være nødvendigt at bruge metoden med at lirke brystet ud - du burde, med den alder hun har, kunne amme hende, lade hende spise rigtig godt og så derefter flytte hende til sengen, hvor hun så kan sove, indtil hun så skal ammes igen.
Hun skal kunne dette om dagen - og det er i princippet samme rutiner du så skal have om natten. Så I første omgang er det en rigtig god idé at arbejde på det i dagtimerne - her har du også mere overskud og chancen for succes er større :)
Hun skal altså væk fra mælkebaren, for ikke at være tiltrukket af mælkebaren hele tiden :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!











