Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke tage flaske af far og hård mave


16. august 2011

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Rikke

Jeres datter er blevet ældre nu og dermed også mere bevidst om verden omkring sig. Hun skelner tydeligt mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller en fremmed og hun skelner naturligt også mellem om det er mor eller far der giver hende flaske. Det er helt naturligt med den alder hun har at hun får en øget bevidsthed om disse ting og I skal et eller andet sted se det som et sundhedstegn, et tegn på at hun udvikler sig i fin og god retning.

Jeg kan godt forstå at det er praktisk, hvis hun vil tage flaske og at andre end mor kan give den. Som udgangspunkt er det også fint, hvis far kan give flaske (bedsteforældre behøver ikke kunne) - men havde du nu ammet fuldt, så havde den mulighed slet ikke været til stede, så er det mor der giver mælk... Far kan I stedet gøre alt mulig andet og sådan er det nu en gang ... :)

Man skal træffe rigtig mange valg, når man har børn og når man vælger, så vil man naturligt også vælge noget fra. Det betyder at når man f.eks. vælger at amme, så fravælger man også muligheden for at far kan give mad. Og nogle gange så vil barnet bare have mad af sin mor - også selvom det får flaske :) Igen skal man så vælge, hvad er vigtigt? Og hvorfor?

Hvis det er meget vigtigt for dig at far kan give flaske og putte, så skal I naturligvis gøre det og arbejde på dette igen og igen. Men du skal også overveje, hvor meget gråd og protest du synes er rimeligt og hvorfor han skal det, når han nu kan gøre så meget andet ...

Når Victoria græder, protesterer tydeligt overfor far og så falder til ro, smiler og griner til dig, når hun atter er i dine arme - så er det ikke fordi hun er udspekuleret og tænker "ha, ...


Annonce

... der snørrede jeg dem!". Så er det fordi hun føler sig lyttet til, hun er blevet forstået og det viser hun sin glæde over. Og det er rigtig vigtigt at far ikke føler sig afvist, ikke tager det personligt - men i stedet glæder sig over alt det andet som han er super god til og kan netop med Victoria :)

Det er også sådan, at jo mere far gør med Victoria - giver hende skemad, bader hende, skifter hende, leger med hende, kører hende i barnevognen osv. jo mere vil han naturligt også kunne komme på banen, når hun f.eks. skal have en flaske. Jo mere de generelt er sammen, jo mere vil far naturligt kunne overtage, jo bedre vil hun acceptere sin far :)

Med hensyn til hård mave, så lyder det som en god idé at give hende laktulose eller I kan tale med lægen om at give hende Movicol opblandet i vand i sutteflasken - måske ville hun acceptere dette af far, fordi det er noget andet end mælk. Det skal ordineres af lægen og det kan godt være at lægen ikke vil give det før hun er blevet 1/2 år.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Ellers er det laktulose og her må hun få 1ml pr kg hun vejer. Hvis hun vejer f.eks. 6 kg, så kan hun får f.eks. 3 ml morgen og 3ml aften - gerne sammen med lidt frugtmos. I kan justere dosis lidt op og ned over nogle dage, så afføringen virker blød og mængden af laktulose dermed passende.

Stille og roligt skal maden hjælpe maven igang naturligt og i takt med at hun bliver ældre, kan få grovere grød, mere grøntsagsmos, kød, fisk, frugt osv. så vil det naturligt også hjælpe på hendes fordøjelse :)

Børn der ammes kan sagtens få forstoppelse, det er ikke kun et problem der ses hos børn der får modermælkserstatning.

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for en fantastisk brevkasse og nogle fantastiske og velskrevne bøger. Begge dele har ofte hjulpet os siden vi blev forældre for ca. 1½ år siden!

Tak fra familien i København.


Annonce