Svar: Koncentration og ejerskab

---

Hej med dig

Der er ikke "røde advarselslamper der blinker", når jeg umiddelbart læser dit brev :) og jeg vil gerne dele lidt af mine tanker med dig.

For det første er børn forskellige, ligesom vi voksne er der, de har forskelligt temperament - nogle er mere stille og andre er mere udadfarende, nogle har det bedst alene, andre har det bedst i selskab med mange osv.

Det er også sådan at børn lærer forskelligt og den amerikanske psykolog Howard Gardner har beskrevet en ny måde at se intelligens på, og har lavet en teori om en ny måde at lære på.

Howard Gardner taler om 7 forskellige intelligenser: "Den logisk matematiske intelligens", "Den sproglige intelligens", "Den musikalske intelligens", "Den rumligt visuelle intelligens, "Den kropslige intelligens", "Den personlige intelligens" og "Den sociale intelligens".

De 7 intelligenser arbejder som regel sammen, det vil sige at man har og bruger flere af dem på samme tid og de komplementerer hinanden. Hvis man f.eks. er danser, så er det vigtigt at man både besidder en stærk musikalsk intelligens, hvor man forstår musikken og en social intelligens, som gør at man kan inspirere og følelsesmæssigt bevæge publikum. Man skal også have en kropslig intelligens der giver smidigheden og koordinationsevnen til at udføre bevægelserne.

Hvis man f.eks. er kropsligt intelligent, så skal man helst røre ved ting, afprøve ting. Man finder løsninger ved at prøve sig frem, man har svært ved at sidde stille og man er i det hele taget livlig. Det kunne være at din dreng lærte bedst ved at bruge sig selv og sin krop ...

Er man derimod "logisk-matematisk intelligent" så interesserer man sig netop for deltaljen og studerer til bunds og de børn som man ofte ser sidde og vende og dreje hvert eneste stykke legetøj igen og igen hører mere til i denne gruppe.

Det er ikke sådan at man er bedre, hvis man er det ene eller det andet, men det er simpelthen en teori som forklarer hvorfor vi er forskellige og hvorfor vi lærer og tilegner os viden på forskellig vis. En meget interessant tanke, som man fint kan sætte over på små børn. Netop når man er sammen i institution, i legestue og ...

---

---

... andre steder, hvor børn mødes - så ser man tydeligt forskellighederne og ser hvor forskelligt børn agerer og lærer, også selvom de er alderssvarende.

Det er også helt normalt at jeres dreng i en alder af 2 år, har svært ved at sidde stille. Han har rigtig meget behov for at bruge sin krop. Han har brug for at gå, kravle, løbe, klatre op og ned, hoppe osv. og det kan sagtens føles som om at han er igang hele tiden - det er helt naturligt.

Det er også helt naturligt at han føler ejerskab over alt og endnu ikke kan finde ud af at dele. Jeres dreng er igang med at finde ud af hvem han selv er, og hvordan han påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og netop det at begynde at udtrykke eget navn, sige "jeg" eller "det er min", viser at jeres søn er igang med at blive bevidst om hvem han selv er.

---

---

Det er således helt normalt det I oplever og hans selvbillede udvikler sig stille og roligt i samspil med andre. Han har brug for ros, det gør ham stolt og glad og når han bliver irettesat så bliver han naturligt ked af det, det er ikke sjovt at få at vide, at man gør noget forkert. Han er med den alder han har nu meget følsom og meget sårbar overfor hvordan han bliver modtaget, hvordan I og andre reagerer på det han siger og det han gør. At sige "min min min" er en helt naturlig del af hans udvikling.

Han kender ikke forskellen på dit og mit, forskellen på at eje og at låne og det skal han naturligvis lære. Fuldstændig ligesom han skal lære at give plads til andre, vente på at det bliver hans tur til at prøve at gynge, vente på at låne legetøjsbilen osv. og det er naturligvis ikke uden frustration, når han oplever at det han gerne vil ikke altid kan lade sig gøre. Frustration hører alderen til og det er helt naturligt at børn i 2 års alderen får anfald af frustration - det skal han også lære at tackle.

Og det er naturligt svært for ham at se andre knuse og kramme den pige, som han er glad for - ligesom han også kan reagere hvis I forældre kysser og krammer for meget. Han føler sig let udenfor og har brug for at være en del af det der foregår :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---