Brev:
Putning og soveproblemer om natten

Hej Helen.
Ja så er jeg tilbage med nogle problemer ang søvn. Vores lille søn er nu 6 måneder. Han er en glad dreng, han bevæger sig hele tiden og bruger sig selv meget motorisk. Kæmper lige en brag kamp for at krybe fremad.
Jeg har desværre fået skabt den vane, at han altid er faldet i søvn på min arm om aftenen. Det har egentlig fungeret okay indtil for nogle uger siden.
Han falder i søvn på min arm og jeg putter ham i sengen uden problemer, men nu er han så begyndt at vågne op nogle gange i løbet af aftenen og natten og kan bare ikke finde ro igen, selvom jeg nusser, ligger hånden på ham osv. Svøb hjælper heller ikke, fordi han motorisk bevæger sig så meget nu, at det i stedet giver problemer og irritation for ham. I samme sekund jeg tager ham op falder han i søvn. Kan dog godt putte ret hurtigt igen og han sover videre, men kun en times tid eller to, så er den gal igen. Og det er jo ikke holdbart at skulle have ham op så mange gange i løbet af aftenen og natten.
Jeg har selvfølgelig tænkt, at det er vigtigt, at han falder i søvn i sin egen seng, for netop ikke at vågne op et andet sted end han faldte i søvn. Men når jeg prøver at putte i sengen om aftenen, kan han slet ikke falde til ro og han falder ikke i søvn af flasken. Han roder rundt i sengen og vender sig konstant om på maven. Tilsidst bliver han rigtig ked af det.
Hvordan griber jeg det an - skal jeg bare være konsekvent og IKKE tage ham op selvom han er ked af det og selvom nusse osv, ikke giver ham ro?
En anden ting er at han nu er begyndt at være vågen op til en time i løbet af natten.
Kort fortalt kommer han i seng kl. 19 og sover til kl. 5.30(cirka). Når kl. bliver 7.30 er han bare så træt, så jeg er nødt til at give ham en morgenlur på en halv time. Derefter sover han ...
... formiddag ca. kl. 9.30 også kun en halv time. Middagsluren ligger ca. kl. 12 og et par timer frem og vi er begyndt at springe powernap over om eftermiddagen alt efter, hvor længe han sover til middag. Sammenlagt sover han vel ca. 3 timer om dagen.
Han spiser godt skemad både havregrød, øllebrød, grød og mos. Han får mad i hånden. Han er så småt begyndt ikke at ville spise der kl. 3 om natten, så hans opvågninger skyldes ikke sult.
Jeg har lidt svært ved, hvornår jeg skal give havregrød og hvornår han skal have mælk i løbet af dagen. Måske du kunne lave en ny plan til os. Det skal siges, at han ikke spiser ret store portioner mælk og har aldrig gjort det (heller ikke før skemad). Om dagen maks 120 ml. ad gangen og til aften og nat maks 160 ml. Han vil simpelthen ikke have mere. Og nu har jeg jo også forsøgt at give ham mad om natten, når han vågner, men her vil han heller ikke have, så han vågner altså ikke pga sult.
Jeg holder skemaden nede for, at der er plads til mælken, men som sagt har han aldrig spist ret store mængder ad gangen. Tror aldrig han har spist den mængde, der gennemsnitlig for hans alder.
Og så lige et ekstra spørgsmål. Han kan vende sig fra ryg til mave og gør det konstant, men har bare endnu ikke fundet ud af, hvordan kan kommer tilbage igen til trods for en masse øvelse og træning udfra de råd du har givet andre. Men han gør det bare ikke. En enkelt gang har han gjort ved et uheld, hvor han rakte efter noget legetøj, men ikke siden. Det gør mig nervøs for, hvis man vender sig på maven om natten og sover videre, når han nu ikke kan komme tilbage igen. Er det okay at han sover på maven nu ?
Det blev til et lidt længere brev, men synes bare det var vigtigt at få det hele med. Glæder mig til at høre fra.
Venlig hilsen
Jette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






