Svar: Min dreng gider slet ikke vuggestuen mere.
Hej med dig
Det gør altid ondt i hjertet, når børn er kede af det og ikke trives - og det lyder som om at din dreng er ked af vuggestuen og det skal man naturligvis lytte efter.
Du fortæller dog at han skal i børnehave om 2 måneder - og spørgsmålet er, om ikke det er det, han venter på og har brug for. Der er ikke lang tid til. Du skriver, om I skal finde en anden børnehave - og det kommer jo an på, hvad du tænker om det sted, hvor han nu har en plads. Han lyder til at være i en integreret institution og leger med børnehavebørnene på legepladsen - hvad har han selv sagt om børnehaven - er det et sted, hvor han umiddelbart gerne vil være?
Der vil naturligvis være nye voksne og nye børn for ham at møde - der vil også være ældre børn, som han kan søge og lege med, hvis han har det lettere med at lege med de lidt ældre. De samme børn som han lige nu leger med på legepladsen vil han også kunne lege med indendøre.
Han lyder til at være meget bevidst om at du er hjemme med lillebror og jeg synes et eller andet sted, at du skal give ham lidt fleksibilitet, netop fordi du jo har barsel. Det vil være rigtig fint, hvis du en gang imellem kunne holde ham hjemme. Måske kunne I gøre sådan, at han er hjemme hver onsdag - så har han to dage i vuggestuen, er hjemme en dag, har to dage i vuggestuen og er så hjemme to dage i weekenden. Du kan aflevere ham lidt senere og hente ham lidt tidligere, så dagene ikke er længere end højst nødvendigt.
Og når du så har ham hjemme, så skal du naturligvis ikke sætte en masse i værk, fordi han er hjemme. Han skal være hjemme på de præmisser der nu er for det - og keder han sig, så er alternativet jo netop at komme i vuggestue, hvor der er andre at lege med. Han vil naturligt gerne være hjemme hos dig og ...
... lillebror, han vil gerne se hvad I laver, følge med i hvad der foregår og være sikker på at han ikke går glip af noget. Og der er forskel på at være hjemme fordi I alle holder ferie og så være hjemme, når det er hverdag - og det skal han naturligvis også lære og fornemme.
Det gør altså ikke noget, hvis han finder ud af at det faktisk kan være temmelig kedeligt at være hjemme hos dig og lillebror og at han af den grund, så søger at komme tilbage til vuggestuen igen.
Derudover synes jeg du skal tale med pædagogerne om, hvordan de oplever din dreng og hvorfor de mener, at han trækker sig, - det skyldes vel ikke udelukkende at han savner dig? I givet fald, ligger der naturligvis en pædagogisk opgave i at aflede ham og gøre det sjovt at være i vuggestuen, så han glemmer mor et øjeblik fordi han nyder at være der ...:)
Hvis du tror det vil være godt for ham at få et helt nyt skift - og det kan sagtens være - så må du kontakte pladsanvisningen og høre, hvad muligheder der er for at skifte til en anden børnehave. Måske kan det slet ikke lade sig gøre og så er den mulighed jo udelukket og I må så give børnehaven en chance :) Der kan være stor forskel på om man går i vuggestue eller i børnehave - også selvom der er tale om en integreret institution, som i princippet ligger i samme hus.
Det kræver lidt ekstra af ham at lege med alderssvarende og yngre børn - det er ikke så let, som at lege med sin fætter og kusine på 5 og 8 år. De er så store, at de naturligt tager hensyn til ham som den lille og det gør det noget lettere for ham, fordi meget bliver på hans præmisser. Sådan er det ikke, når han skal lege med nogen på sin egen alder - og det er vigtigt at han lærer begge dele :)
Håber du kan bruge mine overvejelser lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









