Svar: Prøver grænser af
Kære førstegangsmor
Din datter er igang med at undersøge hvordan verden hænger sammen. Hun øver sig i at finde ud af rigtig mange ting når hun spiser. Det er interessant at finde ud af, hvad lyd tallerkenen laver når den bankes i bordet, skubbes ud over kanten og rammer gulvet. Det er spændende at se hvordan du reagerer på det hun gør og på det hun oplever. Det er også mere spændende at mase maden med fingrene eller tygge på den og tage den ud af munden og se hvordan den så ser ud - end det er at spise den, osv.
Hun undersøger altså på flere niveauer og gør det ikke for at irritere dig eller provokere - kun for at lære. Derfor er det som udgangspunkt rigtig vigtigt ikke at skælde ud, men i stedet prøve at guide hende til, hvad der er godt og rigtigt at gøre og ikke have fokus på alt det hun gør forkert.
Det vil derfor være helt fint, at du lige nu ikke altid serverer maden på tallerkenen, men i stedet på en dækkeserviet eller lignende, fordi hun så bedre kan koncentrere sig om at spise den. Det vil også være rigtig godt at du med ord siger til hende, hvad hun skal "ind i munden skat, ind i munden", så maden kommer ind hvor den skal være :)
Og nogle gange, vil hun naturligvis gøre ting som hun ikke må og her vil det være helt rigtigt at flytte hende eller flytte det hun ikke må pille ved. Ved middagsbordet betyder det, at du nogle gange er nødt til at afbryde måltidet, ved at fjerne hendes tallerken eller ved at fjerne hende fra bordet. Når man lader en handling følge med sit nej, så husker hun det bedre og en handling er f.eks. at flytte hende eller flytte det hun piller ved.
Børn lærer af os voksne og de lærer også af hvad andre børn gør, så jeres datter kan godt lære at slå ud efter andre, når hendes fætter slår ud efter hende. Men det er vigtigt at både din datter og hendes fætter, lærer at man ikke skal slå og at I som voksne derfor sætter jer ned og forsøger med ord at gribe ind og hjælpe til en løsning. Han skal lærer at din datter ikke vil tage tingene fra ham, men bare låne dem og kikke lidt på dem og ...
... så får han dem tilbage - og hun skal lære at spørge og ikke bare tage tingene ud af hånden på ham.
Når hun reagerer på at du siger nej, så er det fordi hun naturligt frustreres over ikke at måtte. Hun er jo igang med noget som for hende er super spændende og forstår ikke, hvorfor det er forbudt. Hun er drevet af en indre udforskningstrang og har bare lyst til at vide mere og mere - og det er naturligt ikke rart at blive forhindret i dette. Hun er jo så glad og stolt over at hun f.eks. pludselig kan rejse sig, stå ved tingene og nu nå bøgerne på hylden, som hun ikke kunne nå før, men kun se ... og pludselig kan hun og så kommer du og siger nej og tager hende væk. Det er frustrerende for hende og derfor bliver hun ked af det.
Det er rigtig vigtigt at du her kan rumme den frustration og bære at hun har det sådan og reagerer som hun gør :) Det er naturligvis en fase - men en lang fase, for jo mere hun bliver i stand til at kunne selv, jo flere ting vil hun undersøge og jo flere grænser vil der naturligvis blive brudt. Så de næste par år, vil naturligt være en mere grænsesøgende alder, hvor hun naturligt vil blive frustreret og fortvivlet igen og igen, fordi du ofte vil forhindre hende i de ting hun gerne vil :)
Hvad er vejen til en god opdragelse og et velopdraget barn? Tja ... Anerkendelse for hendes lille spirende personlighed, hendes lyst til at udforske og undersøge. Det er vigtigt at hun bliver mødt og forstået og at du anerkender hende, også selvom du nogle gange siger nej og flytter hende væk. Det er vigtigt at hun ikke føler sig forkert, men vokser op med en følelse af at hun er noget særligt og at hun har værdi. Det er vigtigt at du er klar i dine signaler, at du viser med dit kropssprog, når du siger nej, ligesom det er vigtigt at du aldrig bærer nag. Og du skal vise hende at hun er elsket :)
Læs min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" - netop omkring den udvikling din datter går igennem og hvordan du bedst kan møde hende og netop sætte grænser og samtidig anerkende hende :)
Rigtig meget held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











