Brev:

Løgne og underlig adfærd

Kære Helen

Vi står pt i en lidt uoverskuelig situation, og jeg håber at du kan give os et godt råd med på vejen eller foreslå, hvem vi eventuelt kan gå til for at komme videre. Det bliver noget af en beretning, men jeg synes at jeg bliver nødt til at forklare nogle detaljer omkring vores drengs trivsel, da det hele nok hænger godt og grundigt sammen…

Det drejer sig om vores søn på 4½ år, der gennemgår en svær tid. Dels pga. flytning for 4 måneder siden, dels pga. familiens generelle pres for tiden med flytning, nyt job (for mit vedkommende), arbejdsløshed og migræne (min mands vedkommende), en lillebror der ofte er syg i længere perioder og sover meget dårligt. Hertil generel logistik med langt mellem daginstitutioner og hjem/arbejdsplads. Alle er under pres, men vi prøver at få det til at hænge sammen så godt som muligt. Derudover er begge drenge født 6 uger for tidligt.

Vores dreng er for nyligt begyndt at lyve. Små løgne som er meget gennemskuelige, men han fastholder hårdnakket sin påstand. F.eks. at det ikke er ham, der har gjort et eller andet. Vi har forsøgt at forklare ham, at det er vigtigt at han fortæller sandheden, så vi kan stole på ham. Vi vil jo gerne have at han har tillid til os, men vi har på fornemmelsen at han holder en del for sig selv.

Vi ved ikke rigtig hvad der foregår indeni ham. Vi lægger vægt på ikke at skælde ud, hvis han fortæller os noget, f.eks. hvis han har tisset i bukserne, for det sker tit, at han ikke siger noget, og vi selv opdager det.

Dråben der fik bægeret til at løbe over og os til at blive rigtig bekymrede var en episode hos hans bedstemor. Han og en jævnaldrende fætter legede sammen. Der har aldrig været lignende episoder med dem. Vi opdager at de har tisset og lavet lort på gulvet i det værelse hvor de har leget alene! Vi opdagede først at der var vådt på gulvtæppet, men eftersom de havde leget med vandpistoler og de begge sagde at det bare var vand, troede vi selvfølgelig på det. At det var tis, og at der også var lort, opdagede bedstemor først efter vi var taget hjem. Vi overhørte på et tidspunkt at vores dreng sendte den anden ned efter vand (det viser sig at de ville tørre op).

Drengene blev efterfølgende "forhørt" i hvert sit hjem og begge påstår hårdnakket og ulykkeligt at det var den anden! Derfor ved vi ikke hvem der fik ideen eller hvem der gjorde det. Men de løj begge lige efter og dækkede over det skete. Vi er meget rystede og har ikke hørt om andre børn der har fundet på noget sådan. Da vi gik vi til ham, for at få sandheden frem, fik han at vide at han ikke kom i sommerland som lovet, når han havde været med til sådan noget, og han blev rigtig ked af det. Han virkede også oprigtig da han fortalte at det var den anden dreng der gjorde det, at han havde forsøgt at gøre det samme, men at han ikke kunne. Han var meget ulykkelig og sagde at han ikke vidste, hvad han skulle gøre for at gøre det godt igen. Men det samme gjorde ...

... fætteren...!

Vi besluttede at nu havde vi gjort nok ud af det og lod det ligge. Han har opført sig helt normalt herefter, men vi tænker at der nok foregår meget oppe i hovedet på ham, som han ikke sætter ord på. Han har ikke omtalt det siden og der er nu gået en uge. Det skal siges at han er meget velformuleret for sin alder og taler uafbrudt. Tre dage efter episoden tog vi så i sommerland, da vi syntes han havde fået ”straf nok”. Er det inkonsekvent? Vi har stadig mange konflikter, men han er også en sød og kærlig dreng.

Vi aner ikke vores levende råd. Er det normalt for en 4-årig at kunne lyve så konsekvent? Skal vi snakke mere med ham om at lyve og om selve episoden? Hvordan genvinder vi hans tillid til at komme til os og sige det når noget er for stort? Og hvem finder dog på at gøre sådan noget så grelt?
Hvordan støtter vi ham?

Til information trives han godt i den nye børnehave. Vi har en god følelse af at personalet ser ham og er gode til at kommunikere med os. De siger at han svinger meget rent humørmæssigt; enten helt glad (oftest) eller helt nede, hvor der ingenting skal til, for at tippe ham af pinden). Det har givet sig udslag i at de rent faktisk har ringet til os et par gange og vi har hentet ham, hvilket han har reageret positivt på.

Vi har også været til en tidlig samtale i forløbet, hvor vi har snakket os lidt ind på hvem han er. De siger han er en dreng, der har brug for struktur og rammer, i hvert fald i nye eller pressede situationer, som ved flytning og børnehaveskift. Det er også vores indtryk. Ellers siger alle der kender ham at er en sød og kærlig dreng. Han udviser empati og begynder at græde, hvis han ser film hvor børn bliver forladt, sultne børn i Afrika og lignende.

Derhjemme ser vi samme mønster som børnehaven har meldt ud. Det nye er at han er begyndt at vise samme "side" udenfor hjemmets fire vægge. Da vi pt er i en meget presset situation, har vi dagligt konflikter og ser ofte store raseriudbrud hos ham. Det er dog korte anfald, hvis vi har overskud til at rumme følelserne. Men det kræver selv sagt meget af os forældre, og på dage hvor alle er trætte er det svært at rumme alle de negative udbrud.

Han hører ikke efter hvad vi siger, selvom vi lader ham bestemme nogle ting. Nogen gange er han voldsom overfor sin lillebror. Oftest ikke helt bevidst, men har også helt klart grænsesøgende adfærd, når han er i et bestemt humør. Konflikterne bliver hurtigt en ond spiral og det ender med en trussel om ingen TV eller noget andet han gerne vil, og det virker ret effektivt. Men jeg vil meget gerne ud af den "trusselsspiral".

Vi forsøger at gøre meget for ham, med lidt alene-tid sammen med mor eller far eller hygge med bedsteforældre, og det hjælper på antallet af konflikter. Han har også en fantasi ven som må alt det han ikke må. Vennen har været forsvundet en periode, men er tilbage igen.

Håber du kan give os nogle gode råd med på vejen!

Hilsen den bekymrede storbymor

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. august 2025 | Kost og ernæring | 4 år, 8 mdr.

Stadigvæk kræsen

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget hjælp ang. vores datter E på 4,5...

Læs hele brevet og Helens svar

4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar

18. april 2025 | Opdragelse | 4 år

Sur 4 årig pige der råber meget

Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...

Læs hele brevet og Helens svar

3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.

Social angst og skoleudsættelse

Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...

Læs hele brevet og Helens svar

23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.

Hver eneste lørdag er helvede

Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: