Annonce

Annonce

Svar: Falde i søvn i egen seng - 7 mdr.


31. juli 2011

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Trine

Tak for dit brev, din fine beskrivelse af din dreng og jeres første måneder sammen - og velkommen til :)

Der er en ting som umiddelbart falder mig i øjnene når jeg læser dit brev og det er - at du gerne vil stoppe med at amme og gerne vil have, at jeres dreng skal kunne falde i søvn uden.

Jeg bliver nødt til at sige, at dette er et urealistisk mål at sætte. Og det er sandsynligvis derfor at intet af det I forsøger virker ... :(

Hvis du ikke vil amme, skal jeres dreng have flaske i stedet. Han har brug for at få enten bryst eller flaske til han er 1 år. Det er helt okay, at du gerne vil trappe ud af amning og gerne vil stoppe snart, men så skal han tage flaske i stedet. Han er for lille til at kunne indtage sit behov af en kop og det er helt naturligt, at han har brug for bryst eller flaske inden han skal puttes.

Med den alder han har, så vil det være relevant med 4 amninger eller flasker i døgnet. Så det er helt relevant at du nu arbejder på at trappe ned, men at stoppe helt er urealistisk.

Når jeg ser jeres plan for dagen, så fremgår det, at jeres dreng sover 3 lure dagligt og jeg tyder ud af dit brev, at I som udgangspunkt ikke ønsker at ændre på hans rytme. Der kan ikke helt udelukkes at der er en sammenhæng/påvirkning af dagsrytmen og hans opvågninger om natten, men hvis I synes dagen fungerer godt, så lad den være som den er.

Ellers kunne I godt prøve at arbejde på en rytme, hvor han kun sover to lure dagligt. Det at han sover 3. lur efter kl. 16 kan påvirke natten og gøre at han har tilbøjelighed til at vågne mere der ...

En plan for dagen, som I kunne arbejde mod, ser således ud:

Tidlig morgen 04/05: Ammes eller flaske og sover videre hos mor

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.30-9: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.

Puttes til formiddagslur 9-9.30 uden at få mælk først. Og sover her en lille times tid som nu

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende, vand af kop. Det er helt fint at I også øver med rugbrødstern som nu. Prøv også at variere grøntsagsmosen ved at komme lidt kogte ris i, for at give mere bid og lav mos af alle slags grøntsager, så han ikke kun får kartoffelmos :)

Ammes eller flaske ca kl. 13 og sover her gerne 1½-2 timer, må også gerne sove lidt mere, hvis han kan - istedet for at powernappe sidst på dagen.

Eftermiddag 16: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Må også gerne få lidt af en bolle ligesom nu.

Forsøger at undvære 3. lur her

Aften 18: Mere og mere familiemad, ris med sovs - f.eks. boller i karry, laks fra ovnen, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle) moset ned i grøntsagerne. Mad med masser af smag, der skal være mos og det suppleres med kogte stykker blomkål, broccoli, en kartoffelbåd eller lignende at sidde med selv og gumle på, vand af kop.

Kommer i bad, pusles, nattøj osv.

Kan evt. suppleres med en godnatgrød, som en del af putteritualet

Ammes eller flaske og puttes til natten 19.30.

Som du kan se, har jeg forsøge at skubbe ...


Annonce

... tiderne lidt, så han i denne plan puttes lidt senere dagen igennem, hvorved hele rytmen skubber sig og han begynder at kunne undvære den 3 lur. Netop for at undgå, at han sover efter kl. 16 :) Det er et forslag - hvis I skønner at han trives bedre med sine tre lure og den nuværende rytme, så skal du ikke ændre noget. Man skal som udgangspunkt ikke ændre noget, der fungerer godt :)

Du skriver: "Men nu vil vi gerne lære ham at falde selv i søvn i egen seng om aftenen - altså uden amning, da jeg snart ønsker at stoppe helt med at amme, er begyndt at trappe endnu mere ned ved at fjerne den før morgen luren, hvilket var utroligt nemt han har ikke efterspurgt den". Og det er som sagt urealistisk, - i hvert fald vil det kræve, at du giver flaske i stedet, hvilket du naturligvis kan forsøge.

Som du kan se af planen, vil det være helt relevant at han får bryst eller flaske tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. At du således nu har kunne fjerne amningen inden første lur er helt super og lige efter planen. Det samme gælder amningen om eftermiddagen, den kan også undværes nu. Men amning (eller flaske) inden putning om aftenen og et fuldstændigt ammestop - det er ikke realistisk - desværre.

Måske vil du godt kunne acceptere at amme de fire gange dagligt, når du ved, at det er et reelt behov? I hvert fald giver det dig en forklaring på, hvorfor det ikke kan lykkes for jer, at få ham til at undvære det ...

I må gerne prøve med flaske - om han vil have den er ikke sikkert, fordi han nu er så gammel som han er. Det er naturligt at han foretrækker den ægte vare.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

At han har brug for at komme over og sove hos dig om morgenen er helt naturligt. Han er motorisk rigtig godt igang og er derfor nu i separationsfasen, øver sig i at være mere og mere på afstand af jer og mere på egen hånd og derfor er det naturligt at han søger dig ekstra meget. For at kunne separere sig er han nødt til at føle sig ekstra tilknyttet og det hjælper ham at putte sammen med dig om morgenen. Det er ikke mælken han så meget har brug for der, som du også beskriver, det er din nærhed og tryghed, det at mærke at du stadig er der for ham - netop for at han kan bevæge sig mere ud i verden på egen hånd i dagtimerne :)

At sove fra 23-24 til 04/05 er at sove igennem i denne alder, og når I har svært ved at få ham videre i søvnen, så skyldes det hans alder og udvikling, men kan som sagt også hænge sammen med hans dagsrytme ... derfor forslag til ny plan :)

Når han har sine små opvågninger i løbet af aftenen og natten, så prøv nogle gange at trække tiden lidt, se om han ikke selv kan finde roen og komme videre i søvnen. Han må gerne tumle rundt, lægge sig til at sove videre på maven osv. Det er helt okay med den alder han har og naturligt at han har brug for at tumle under søvn. Det er ikke alle lyde I behøver reagere på med det samme, så prøv også om han selv kan finde roen.

Andre gange skal I naturligvis være der for ham med det samme, for at han ikke vågner helt op og bliver unødigt ked af det - det er en svær balance at finde, jeg ved det godt :)

Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Baby døgn rytme

Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Overstimulering og babysøvn

Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.

Nyfødt søvn

Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Sovevaner | 14 mdr.

Morgenamning forstyrrer søvnen

Hej Helen. Vi har en sund, glad og rask dreng (V) på meget snart 14 mdr....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex

Fed creme til børneeksem

Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.

Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce