Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med putning om aftenen


28. juli 2011

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Problemer med putning om aftenen

Kære Helen

Tak for en skøn brevkasse. Vi har ofte fulgt dine råd og har ´Sådan får du dit barn til at sove´ til at stå hjemme på hylden. Denne har vi læst og slået op i rigtig mange gange.

Vi har en dejlig søn, på 7½ mdr. (75 cm og 10 kg). Han er ammebarn med stort A, og for ham er brystet den ultimative trøst og amningen er en meget elsket hyggestund. Han er en utrolig aktiv dreng og motorisk har han enormt travlt (synes vi i hvert fald). Han har kravlet ubesværet og i høj fart fra han var 6 mdr. Da han var ca. 6½ måned begyndte han at rejse sig ved alting, og nu rejser han sig op ved sofaen og kan gå langs sofaen og han kan kravle hele vejen op af vores trappe til 1. salen (hvilket han selvfølgelig kun får lov til, når mor eller far står med to hænder lige bagved ham). Han kan godt sidde stille og roligt og lege og nørde med et eller andet finmotorik – men der bliver i hvert fald brugt mange kræfter i løbet af dagen.

Han har altid haft det lidt svært med søvnen. Vi har ofte følt at vi har brugt lang tid både om aftenen, natten og dagen til at hjælpe ham med at falde til ro. Med tiden er det dog blevet bedre om nemmere. Fra han var 6 mdr. begyndte vi at trappe godt op for maden om dagen og vi tog nogle kampe med ham for at vænne ham af med at spise så meget mælk om natten. Han vågnede nemlig ikke af sult men det var nærmest blevet en vane at vågne hver anden time og bede om brystet. Derforuden kom vi ind i en fase hvor vi brugte 2-4 timer hver aften på at putte ham. Vi kom ned af en forkert sti, hvor vi prøvede alverdens ting af for at få ham til at putte.

Vi har nu fået indført et fast putteritual. Han bliver vasket og får nattøj på, får bryst eller flaske og bliver herefter lagt i sin tremmeseng hvor han får børstet tænder og får sunget en godnatsang. Herefter siger vi godnat og så går vi frem og tilbage til hans værelse med få minutters mellemrum for at lægge ham ned under dynen igen og sige godnat igen.

Hvis han bliver pylret går vi ind og nusser ham lidt og hvis han bliver meget ked af det kommer han op og bliver trøstet på armen indtil han falder til ro igen og så ned i tremmesengen igen. Men det tager gerne 30-60 min fra at vi siger godnat til at han sover. Her er det som om han får en ny vind af energi, selvom han har gnedet sig i øjnene af træthed igennem en times tid inden han bliver puttet. Så han kaster sig rundt i sengen står op og rusker i tremmerne og kravler rundt. Typisk bliver han mere og mere ked af det og vi føler ofte at det simpelthen er pga. træthed han er ked af det, men han kan bare ikke finde ro.

En gennemsnitlig dagsplan ser ca. ud som følgende:

Kl. 4:00 bryst (hvorefter han får lov at sove imellem mor og far indtil han står op)
Imellem Kl. 6:00 - 7:00 står op
Kl. 8:00 morgengrød
Kl. 9:30-11:30 sove
Imellem Kl. 12:00 - 13:00 frokost (rugbrødshapsere og grøntsagtmos med kød/fisk)
Kl 14:00–15:30 sove
Kl. 16:00 eftermiddagsgrød
Imellem Kl. 18:00 – 19:00 grøntsagtsmos med kød/fisk
Kl. 20:00 ammes/flaske
imellem Kl 21:00 – 22:00 sove indtil amning igen ved 4:00 tiden

Vores problemer/udfordringer består i lidt forskellige ting:

1) Svær at få til at falde til ro om aftenen

Han bruger gerne en times tid på at falde til ro, og han er enorm ked af det og det er nærmest som om ...


Annonce

... han bliver ked af ikke at kunne finde ro. Vi er bekymret for at han efterhånden KUN har dårlige associationer med at blive puttet. Det er i hvert fald sjældent at han kan puttes uden vi er igennem en masse skrige/råbe/græde ture. Han kaster sig hvileløst rundt og selvom han lige falder han med næsen nede i dynen et minutstid, så vågner han bare op igen og finder lige energi til at græde og kravle og rejse sig op igen.

Nogle gange sidder jeg med ham i skødet og ´tvinger´ ham til stille og rolig at finde ro. Det er dog helt umuligt at pacificere ham på den måde nede i tremmesengen. Vi tænker at det er en dårlig vane at han på den måde vænner sig til at falde i søvn i armene på os. Men jeg fornemmer dog at han svagt registrer det når han bliver listet over i tremmesengen. Vi har ALDRIG kunnet få ham til at falde i søvn af sig selv i tremmesengen, og det vil vi meget gerne arbejde hen imod.

2) Far kan ikke putte

Far er meget på banen og vores søn er meget glad og tryg ved sin far. Men når det kommer til aftenputningen bliver han helt hysterisk hvis far putter og han skriger indtil mor kommer. Dette også selvom jeg ikke har været hjemme hele aftenen og far har givet aftensmad og flaske til natten og hele putteritualet. Så snart han forstår at han er ved at blive puttet bliver han hysterisk og mere og mere ked af det. Min mand har nogle gange fået ham til at sove, men det har været efter en lang kamp med voldsom skrigeri og gråd, og når jeg er kommet hjem har vores søn ligget og smågrædt og hikset i søvne. Her må jeg indrømme jeg står af som mor. Det bryder jeg mig altså ikke om.

Min mand kan få vores søn til at falde lidt til ro igen ved at aflede hans opmærksomhed med noget legetøj, men vi er lidt i tvivl om det er dumt at begynde at opmuntre ham med legetøj midt i putte ritualet. Men når man står som far i den situation, hvor han lyder som om at der bliver stukket knive i ham, vil man jo gøre alt for at trøste ham og få ham ud af denne hysteriske situation.

Nogle gange vågner han ½-1 time efter han er faldet i søvn om aftenen. Og her er det altså også kun mor der kan trøste. Også når han vågner i løbet af natten.

Hvad kan vi gøre for at han kan finde ro og tryghed hos far så han ikke bliver så ked af det når far putter. (og mor kan få noget tiltrængt aflastning i forbindelse med putning om aftenen og i løbet af natten).

3) Vågner for tidligt om morgenen

Nogen gange vågner han imellem 5:00 og 6:00 og er ikke til at få til at sove igen. Dette resulterer typisk i en lang formiddagslur fra 9:00 – 12:00. Hvad kan vi gøre for at få en længere nattesøvn og en kortere formiddagslur?

4) Vågner for ofte om natten

Nogle nætter går det bare helt galt. Typisk hvis der har været meget græderi ved puttetid. Så kan der gå få timer imellem at han vågner i løbet af natten og bare græder til at han bliver mere og mere vågen af det og skal tages op og trøstet til ro igen.
Hvad kan vi gøre for at undgå for mange af disse natte episoder?

Jeg skal starte arbejde inden længe og far tager herefter barsel i 3 mdr. Og vi kunne godt tænke os at få nogle gode råd til hvordan vi kan gribe disse situationer an, så vi kan få vores dejlige søn guidet mod en bedre putning, uden så meget gråd.

Med venlig hilsen
Pia, Anders og lille Jacob

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid

Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.

Feber - sove ude

Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine svar, der altid er en STOR hjælp.

Tak fordi du er der, det er dejligt at kunne skrive til dig!

Fra Karina, mor til dreng på 5 mdr.


Annonce