Svar: Far-syg

---

Kære søde du

Tusind tak for dit brev, dine åbne og ærlige tanker :)

Og hold da op, det lyder godt nok som om at I er noget presset i jeres familie og jeg kan godt forstå I lige nu har svært ved at få det hele til at hænge sammen ... :(

Det påvirker naturligvis jer alle, både dig, din kæreste og ikke mindst jeres lille dreng og der er ingen tvivl om at det hele naturligt påvirker hinanden og at der derfor nogle gange bliver sagt nogle ting, som ikke skulle have været sagt, ligesom visse ting bliver forstærket af andre ting.

Naturligvis er din måde at være sammen med din søn på, anderledes end den måde far og søn er sammen på. Sådan skal det være og det er ikke en konkurrence og det handler ikke om at du ikke er engageret eller indlevende nok, men vi har forskellige måder at agere på som forældre, som mor og far. Og det er okay - børn har brug for den forskellighed :)

Du er naturligt også påvirket af graviditeten (tillykke med at I venter en lille pige :)) og dit overskud er naturligt ikke så stort. Samtidig har din kvalme og utilpashed i starten, naturligt betydet at far har måtte tage sig mest af jeres dreng og at de to naturligt derfor har knyttet et bånd som du ikke på samme måde er del af. I takt med at din mave vokser og du bliver større og får sværere ved at komme omkring, sværere ved at løfte ham op, bære ham osv. vil han naturligt også søge sin far mere og mere. Det er naturligvis hårdt, men samtidig et eller andet sted jo også naturligt, fordi du i begyndelsen skal tage dig af lillesøster. Derfor er det positivt at far og søn bruger hinanden mere og mere.

Men igen - du skal naturligvis ikke afvises hele tiden, der skal også være plads til dig - og det er jeg sikker på at der også er. Det er vigtigt at du overvejer, hvordan du reagerer når din dreng afviser dig. For han er meget opmærksom på dine ...

---

---

... reaktioner og har en alder, hvor han naturligt afprøver forskelige ting, netop for at se hvordan du reagerer. Og hvis du bliver ked af det, skuffet osv. når han skubber dig væk eller på anden måde siger, at han vil have sin far, så er det jo en reaktion, som naturligt også er spændende at udforske. Og derfor vil han kunne gøre det igen og igen - ikke for at være bevidst imod dig, men for at undersøge din reaktion, på hans handlinger.

Det er på samme måde også rigtig vigtigt, at far er bevidst om, hvordan han reagerer, når jeres dreng afviser dig. Det er vigtigt at han viser, at du kan ligeså godt som han kan. At der ikke er en konkurrence imellem jer to. Det er vigtigt at far direkte opfordrer til at du kan f.eks. med et "nu sidder jeg lige her, og så hjælper mor dig" eller lignende, så jeres dreng hører, at far synes du mestrer opgaven ligeså godt.

---

---

Og så lyder det også som om at I forældre har brug for at prioritere hinanden og at det er nødvendigt, for at få lidt mere overskud i hverdagen - også selvom I nærmest ikke kan se jer ud af, hvordan det skal kunne lade sig gøre ...

Hvem har I i jeres netværk, som kan passe jeres dreng? Som du skriver har I brug for også at prioritere jeres parforhold og ikke 'kun' være forældre. Jeg ved godt at det ikke er jeres drengs behov at blive passet - men lige nu, hvor du er gravid, jeres forhold har det svært, fars arbejdssituation er presset, far har fået konstateret en depression, der skal styr på økonomien, boligen, dagplejen har sommer lukket, jeres dreng er eller har været syg i nogle dage ... Ja så lyder det som om at I lige nu skal prioritere tid til hinanden, hvor I kan få talt tingene igennem og finde ud af, hvad der er vigtigt for jer to og hvordan I så kommer videre ...

Jeg håber at du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :) Stort knus fra mig til dig!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

Viden om børn:

---