Svar: Spiser næsten ingenting - 16 mdr.
Kære Tanja
Der kan være flere ting som spiller ind hos jer - og tandfrembrud lyder som en god forklaring. I hvert fald skal det ikke bløde meget, når din dreng får børstet tænder, så det tyder på at tænderne gør ondt og han måske har svært ved at tygge. Du må prøve lige at tjekke at alt ser okay ud i munden på ham ... måske er han ved at få kindtænder? :)
Appetitten varierer naturligt hos børn, ligesom den gør hos os voksne. Nogle dage spiser vi mere end andre dage og det er okay. Der skal være plads til fleksibilitet her. Det er rigtig godt at din dreng drikker masser af væske og det lyder som om at han trives og udvikler sig godt :)
Når man er 16 måneder gammel, som jeres dreng, så putter man ikke længere alt i munden. Tidligere puttes alt i munden for at undersøge - men sådan er det ikke mere. Din dreng behøver ikke tage ting i munden, for at finde ud af, hvad det er - og han undersøger nu ligeså meget ved at se på ting, dreje det, røre det, kaste med det osv. Det gør han med legetøj - men naturligt også med mad. Det er derfor meget svært at få børn i denne alder introduceret for nye fødevarer, for de putter ikke bare maden i munden og slet ikke noget de ikke kender.
Samtidig vokser han heller ikke så meget mere, og har derfor ikke brug for ligeså store mængder mad som tidligere. Han vil naturligt spise mindre, men har stadig brug for mange hyppige måltider i løbet af en dag.
Han kan spise selv med fingrene eller med en gaffel og vil netop omkring 16 måneders alderen også begynde at mestre at spise af en ske. Når han lukker munden for maden, så kan det være fordi han vil selv og ikke længere vil have jeres hjælp. Modsat, så kræver det stadig stor koncentration at spise selv og han bliver meget let træt. Det er svært for ham at spise et ...
... helt måltid selv, fordi der er så meget andet han skal følge med i, gerne vil lege med, undersøge osv. Derfor har han naturligt også stadig behov for at blive madet og brug for din hjælp en gang imellem, så han får mad nok. Det er en balance, du skal forsøge at finde :)
Du skriver "... for to dage siden, fik jeg endelig mad i ham, svensk pølseret, men så foregik det også under leg, og der var svensk pølseret over hele sofaen" og du skriver også "vi vil ikke rende rundt i lejligheden med en tallerken efter ham for at han får noget i maven ..".
Det er her vigtigt at sige, at måltiderne bør indtages ved middagsbordet og ikke ved stuebordet ved sofaen og naturligvis skal I ikke rende rundt efter ham med tallerkenen.
Det er vigtigt at I har nogle faste regler og rutiner omkring det at spise, hvor I sidder sammen ved bordet og hygger jer, koncentrerer jer omkring maden. Det går ikke at se fjernsyn samtidig med. Det er vigtigt at han lærer, at han skal sidde i sin høje stol, når han skal spise, så han ved at det er der og sådan det foregår. Han skal have mad som I andre spiser - I skal altså spise det samme og du skal give ham en tallerken med lidt forskellige valgmuligheder, og så give ham madro og mulighed for at spise det han nu vil.
Han skal spise mange små måltider dagen igennem og så gør det ikke noget, hvis han ikke spiser så meget den ene gang, for så går der ikke mere end 1½-2 timer før han så tilbydes mad igen. Og så kan han spise lidt mere der.
Han skal ikke have for meget sukker, is, slik, saft osv. Det hæver hans blodsukker og det betyder at han så ikke føler sult, når I skal spise. Derfor vil han naturligt lege mere med maden, end han vil putte i munden :)
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Laktulose
Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.
Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







