Svar: Generthed over for andre børn

---

Hej med dig

Tak for dit brev og tilbagemelding :)

Du fortæller, at du selv har været meget genert og tilbageholden som barn. At det har givet dig nogle problemer og at du derfor naturligt, ønsker det anderledes for din dreng. Det er rigtig godt at du er opmærksom på dette, for der er jo ingen tvivl om, at børn spejler sig i os forældre.

Netop når man taler om generthed, så er det meget vigtigt at se på, hvordan man selv virker. Og jeg kan se ud af dit brev, at du prøver - du forsøger at afkorte afleveringen i børnehaven, fordi du kan mærke at det "trækker pinen ud", hvis du bliver hængende for længe og du prøver at sætte dig sammen med børnene, når I er hos venner, ligesom du prøver at tage initiativ til at snakke med andre børn når I møder andre.

Det er rigtig godt og det skal du blive ved med. Det er naturligt svært for dig, fordi du jo nok et eller andet sted er en tilbageholden type og aldrig har været den, der stiller sig op og råber "tag mig, tag mig" og du skal nok indstille dig på, at selvom du prøver at være udadvendt og åben, så din dreng kan spejle sig i dette, så er der jo også noget der hedder arv og måske har han arvet dit tilbageholdene temperament. Og det er okay. Man er et ligeså godt menneske, selvom man skal have tid til at møde verden og ikke farer ud i alt med det samme :)

Det er vigtigt at du ikke sender nogle signaler om at din dreng hører til 'de generte'. Hvis man først har fået en rolle som værende den generte, så er det svært at komme ud af den igen. Vær derfor opmærksom på ikke at kalde din ham genert. Man kan godt komme til at sige "nå, bliver du helt genert nu" eller "lad nu være med at være så genert". Nogle gange kan man også overfor andre, f.eks. bedsteforældre eller andre sige "han er jo lidt genert". På den måde bliver han holdt fast i rollen som "den generte".

Du skal også passe på med at sammenligne ham med andre børn, når I f.eks. er sammen med børn hos nogle venner. Pas på du ikke kommer til at sige "Du kan da også løbe hen og lege med de andre' eller 'se den anden dreng, hvor han ...". Det er ikke befordrende for hans selvværd, han vil føle sig forkert, når han ikke kan gøre ligesom de andre.

Og der sker vel ikke noget ved at han sidder hos dig eller opholder sig i nærheden af dig, når I er nogle steder. Det kan godt være at han har brug for at se tingene lidt an en times tid, før han er parat til at snakke og være sammen med de andre, lege osv. Fred være med det. Tag evt. noget legetøj med, som han kan lege med ved bordet, hvor du er. Eller ved bordet i stuen, hvor du så sidder i køkkenet. Vis ham at han kan sidde der og at det er okay "du kan sidde her og tegne, så sidder jeg og snakker her imens", så han kan se dig, men også opfordres til at være lidt på afstand.

Stille og roligt i takt med at han bliver mere og mere tryg ved stedet, vil han kunne sidde lidt mere på afstand af dig. Det vil sandsynligvis stadig være sådan at han kommer hen til dig, kryber op på skødet, putter lidt og får et knus og lige skal sidde lidt - men så kan han lege lidt videre i igen og han må gerne på den måde gå lidt til og fra.

Stille og roligt vil de andre børn så naturligt også ...

---

---

... henvende sig til ham, spørge ham om han vil lege, eller bare sætte sig og tegne ved siden af ham, så han på den måde alligevel oplever at være en del af børnenes leg og det der foregår og får lidt mere mod på tingene.

Og så handler det meget om, at du i hverdagen skal forsøge at styrke hans selvværd. Han må ikke tvivle på at du elsker ham fordi han er den han er. Det at føle at man har værdi, det at føle at der i mors hjerte er en ganske særlig plads til en fordi man er den man er - det giver selvværd og har man selvværd, så kan man klare rigtig meget og vil også bedre kunne finde roen i sig selv, når verden går en imod. Ligesom man naturligt også bedre vil kunne møde verden alene og uden mor, fordi man føler at hun i hjertet er med ... :)

Forskellen på selvtillid og selvværd kan kort beskrives sådan.

1. Selvtillid handler om tillid til sine evner. Selvværd hander om oplevelsen af at have værdi.

2. Selvtillid handler om at gøre. Selvværd handler om at være.

3. Selvtillid handler om noget vi kan. Selvværd handler om noget vi er.

---

---

4. Selvtillid hander om tillid til sine færdigheder. Selvværd handler om at værdsætte sine egenskaber.

Dette kan du læse meget mere om i bogen "Glade børn med højt selvværd - en forældreguide". Den er skrevet af Dan Svarre, der er psykolog og den er udgivet på Politikens Forlag. Du finder den i min bogguide under 'mobning og selvværd' og den vil måske hjælpe dig at læse.

Det er vigtigt at du anerkender hans følelser og behov for at have dig nær. Hans behov for at vide at du er der for ham. Du skriver at du er alene med ham og at han ikke har kontakt med sin far. Jeg ved ikke hvordan jeres familieforhold er, men din dreng har en alder nu, hvor han naturligt begynder at spekulere mere over ting og begynder at forholde sig til de lidt større spørgsmål i livet. Det kan være "Hvad sker der, når man dør?", "Hvordan bliver man født?", "Hvordan kommer babyen ud af maven?", "Hvordan kommer den derind?", "Kan man godt dø selvom man ikke er gammel?", "Kan jeg dø?", "Kan mor dø?" osv. Og måske er han bange for at der skal ske dig noget, bange for at miste dig - netop fordi I er alene ...

Jeg ved det naturligvis ikke, men det kan godt være en årsag til, at han har svært ved at slippe dig, at han netop tænker meget over tingene. Det er vigtigt at anerkende hans følelse og f.eks. også sige til ham at du savner ham, når I ikke er sammen. Når du afleverer ham i børnehaven og siger "Jeg vil have dig mor", så er det rigtig vigtigt at du svarer "Jeg vil også gerne have dig - og jeg skynder mig alt hvad jeg kan, for at komme igen".

Det kan også hjælpe at give ham en lille magisk sted eller lignende - måske kan I finde en sammen på stranden eller i en speciel butik. Det kan være en sten som han altid får i sin buskelomme om morgenen og når han så rører ved den, så kan du mærke at han tænker på dig og så sender du tanker tilbage til ham. Sådanne ting, kan nogle gange hjælpe børn i den alder, fordi han så ikke føler sig helt alene, når du går fra ham i børnehaven, men bare kan stikke hånden ned i lommen og dermed mærke at du stadig er der ...

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---