Brev:
Generthed over for andre børn
Hej Helen
Tak for dit sidste svar om renlighed - selvom jeg ikke gik tilbage til bleen, brugte jeg meget af det andet og i samarbejde med børnehaven, vendte det kort tid efter og det går nu meget bedre.
Der er stadig uheld og jeg skal nogle gange minde ham om toilettet, men i det store og hele går det fremad..
Nu har jeg dog brug for et nyt råd, denne gang om generthed. Jeg tænker det endda kan hænge sammen med den svære renlighed ?!?.
Min søn har altid været meget genert over for andre børn - over for voksne er der ikke noget, der går han lige til dem uden problemer. Samtidig er han morsyg, meget morsyg!
For at starte med morsygen, så er jeg meget bevidst om, at det fylder en del og gør mit bedste for at skabe situationer, hvor andre voksne tager over og jeg holder mig i baggrunden - men jeg er alene med ham og han har ikke et forhold til sin far, så i det daglige er det kun mig og ham. Det gør det meget svært at bryde nogle dumme rutiner.
Fx græder han altid når jeg aflevere ham i børnehaven og siger ofte, at "jeg vil dig mor" og klamre sig til mig. Han har det bedst med at komme tidligt, så der ikke er så mange børn, men til gengæld en voksen der kan sidde lidt med ham. Som regel går det over inden jeg når ud af døren, men vi skal lige igennem det, som om det er blevet et ritual. Det er pokkers svært for mig at finde en måde at bryde det på, har forsøgt med småting, men i sidste ende, så er det jo mig der afleverer ham hver morgen.
Han virker ellers meget glad for børnehaven, så er ikke i tvivl om, at han er trives der.
Jeg siger altid farvel til ham, smiler og småsnakker med ham og pædagogerne - og går kort efter, så jeg ikke trækker det ud. Jo længere jeg er der, jo længere tid tager det for ham at komme ud af det igen.
Men min største bekymring er hans generthed over for børn. Jeg syntes desværre det ...
... bliver værre og værre. Jeg var selv genert som barn og selvom jeg mere eller mindre er vokset fra det, så ønsker jeg ikke han skal opleve de samme plager som jeg. Derfor passer jeg meget på og fortæller aldrig ham og andre, at han er genert. Jeg forsøger også at gå forrest og taler til andre børn, hvis vi møder nogle på en legeplads mm, så han kan se, at det er ok.
I øjeblikket er det dog så slemt, at han skal bruge omkring 1 1/2 time hvis vi besøger venner, før han vil begynde at lege med deres børn. Også selvom det er nogle vi ofte besøger. Jeg sidder tit på gulvet sammen med børnene, for at være i nærheden af dem og ham, så det måske kan løsne lidt op. Hvis jeg ikke gør det, så sidder han hellere ved mig og leger slet ikke. Han har altid søgt meget tryghed og har brugt at sidde hos mig eller en anden voksen og "taget en pause", men han kan bestemt også lege vildt og tumle rundt.
Jeg forsøger ikke at lade min irritation skinne igennem, men ved også at det er umuligt, han skal nok opdage det og så får jeg det skidt. For jeg er jo ikke sur på ham, jeg vil bare så gerne at han skal have det godt...
På legepladsen kan han hygge sig, så længe der ikke er andre børn på hans vej. Han kan gå helt i baglås, hvis et barn kommer for tæt på eller maser sig lidt frem for at komme forbi.
Jeg har snakket med både vuggestue og børnehave om det og begge steder sige de, at de slet ikke kan genkende det. Der leger han fint med de andre børn og virker ikke genert. Meget autoritærtro over for voksne, men ikke noget ud over det sædvanlige.
Så selvom jeg ønsker det modsatte, må jeg jo "hjælpe" hans generthed på vej, men jeg står midt i det og kan ikke se, hvor jeg skal sætte ind eller hvad jeg gør forkert. Håber du kan komme med nogle gode bud - eller redskaber til hvordan jeg kan hjælpe ham til at blive en mere selvsikker og glad dreng.
Tak
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.
Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....
11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?
Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.