Svar: Hvordan får vi ham gjort glad for maden?
Kære mor og far
Dejligt at høre fra jer igen :)
I fortæller at I mader jeres dreng - dette naturligvis fordi I vil sikre jer, at han får noget at spise - jeg forstår det godt. Men en stor del af det at få skabt positiv interesse for maden og for det at spise, handler faktisk om at få lov til at spise selv, have en fornemmelse af at være selvstyrende, være med i det der foregår.
Det er derfor rigtig vigtigt at I begynder at give jeres dreng madro og mulighed for at spise selv. Han er så gammel nu, at han kan spise med fingrene uden problemer, han kan også spise med en gaffel og er aldersmæssigt lige på grænsen til også at kunne spise med en ske - men det kræver naturligvis at han har prøvet det og fået lov til at øve sig og lære det. Spørgsmålet er om han reelt har lært det? :) For når han smider maden på gulvet og virker uinteresseret, så kan det være fordi han ikke rigtigt ved og ikke forstår, hvad det egentlig er han skal og her skal I ikke tage over, men i stedet prøve at guide ham.
I hjælper ham ved at sætte maden på gaflen og vise ham hvordan. I må gerne stadig made ham lidt og supplere op, så han får lidt ekstra indenbords - men det er en god idé at han samtidig med at I giver ham lidt mad, selv har en gaffel i hånden og kan spejle sig i jer og forsøge at gøre som I gør.
I kan også motivere ham ved at sige, hvad I gerne vil have ham til "ind i munden skat, ind i munden", "mmm mam mam, smager godt, mmm" og I må også meget gerne lade ham made jer, så I skiftes til at spise lidt og hjælpe hinanden - så det at spise på denne måde også bliver interessant.
Næste problemstilling er at han i kraft af sin alder, naturligt ikke længere er særlig interesseret i at putte i munden. Ligeså snart børn fylder et år, så undersøger de ikke længere ved at putte i munden og det er derfor meget svært at få introduceret nye fødevarer efter 1 års alderen ... Men det betyder ikke at I skal give op og I skal indstille jer på, at han skal have lov til at smage på tingene mange gange. Det kan være nødvendigt at servere tingene 10 gange før han har vænnet sig til dem. Så selvom han måske afviser rejer og hårdkogt æg de første mange gange, så bliv ved med at servere det, motiver ham til at smage og prøve igen og ...
... igen.
Han må få grød to gange dagligt, en portion morgen og som godnatgrød, og det er en rigtig god idé netop at indføre en godnatgrød, som kan mætte ham og give ham roligere nætter. I løbet af dagen skal han ikke have grød mere. Flaske om natten skal væk og flasken sen aften trappes stille og roligt ud. Hvis han vågner og virker tørstig kan han få lidt vand af flasken og stille og roligt få vand af en kop.
Flasken inden putning er den sidste der forsvinder. Her skal I nu skrue ned for mængden dag for dag, så han få mindre og mindre og tilsidst kan nøjes med at få lidt mælk af en kop. Og så er det helt slut med at få flaske.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 6: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag 9: ½ havregrynsbolle med smør, ost, frisk frugt og bær, vand af kop.
Frokost 11: Grøntsager, kød, fisk, kartofler, brød, pasta, ris osv. Han kan få kold frokost eller varm frokost. Det er vigtigt at han får alle fødevarer her - brug rester fra aftensmaden og giv ham kogte grøntsager, stykker af frikadelle, rejer, fiskefilet, hårdkogt æg osv. Det skal være spændende, appellere i farver og former. Der må gerne være lidt sovs eller dyppelse :) Vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag 15: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos, revne æbler eller lignende. ½ bolle med smør og ost, frisk frugt eller bær i hånden. Vand af kop.
Aften 17.30-18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, kartofler, grøntsager, sovs af forskellig slags. Børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, hamburgerryg, frikadeller - kød eller fiskedeller, laks fra ovnen, ris med sur-sød-sovs, farsbrød, gryderetter, millionbøf og kartoffelmos ... Letmælk af kop.
Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, ren ble, nattøj osv. Og tilbydes så en godnatgrød - havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød.
Flasken erstattes stille og roligt til lidt mælk af en kop og puttes til natten ca kl. 19-19.30 som nu.
Nat: Lidt vand hvis han er tørstig
Godnatgrøden skal ikke gives som dessert til aftensmaden, men være en del af putteritualet. Og det vigtigste her er, at han ikke går sulten i seng og kan sove uden sine flasker om natten:)
Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Apgar score
Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.
Jordemoderen har 5 ting hun ser på:
1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.
2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.