Svar: Hvordan får vi ham gjort glad for maden?
Kære mor og far
Dejligt at høre fra jer igen :)
I fortæller at I mader jeres dreng - dette naturligvis fordi I vil sikre jer, at han får noget at spise - jeg forstår det godt. Men en stor del af det at få skabt positiv interesse for maden og for det at spise, handler faktisk om at få lov til at spise selv, have en fornemmelse af at være selvstyrende, være med i det der foregår.
Det er derfor rigtig vigtigt at I begynder at give jeres dreng madro og mulighed for at spise selv. Han er så gammel nu, at han kan spise med fingrene uden problemer, han kan også spise med en gaffel og er aldersmæssigt lige på grænsen til også at kunne spise med en ske - men det kræver naturligvis at han har prøvet det og fået lov til at øve sig og lære det. Spørgsmålet er om han reelt har lært det? :) For når han smider maden på gulvet og virker uinteresseret, så kan det være fordi han ikke rigtigt ved og ikke forstår, hvad det egentlig er han skal og her skal I ikke tage over, men i stedet prøve at guide ham.
I hjælper ham ved at sætte maden på gaflen og vise ham hvordan. I må gerne stadig made ham lidt og supplere op, så han får lidt ekstra indenbords - men det er en god idé at han samtidig med at I giver ham lidt mad, selv har en gaffel i hånden og kan spejle sig i jer og forsøge at gøre som I gør.
I kan også motivere ham ved at sige, hvad I gerne vil have ham til "ind i munden skat, ind i munden", "mmm mam mam, smager godt, mmm" og I må også meget gerne lade ham made jer, så I skiftes til at spise lidt og hjælpe hinanden - så det at spise på denne måde også bliver interessant.
Næste problemstilling er at han i kraft af sin alder, naturligt ikke længere er særlig interesseret i at putte i munden. Ligeså snart børn fylder et år, så undersøger de ikke længere ved at putte i munden og det er derfor meget svært at få introduceret nye fødevarer efter 1 års alderen ... Men det betyder ikke at I skal give op og I skal indstille jer på, at han skal have lov til at smage på tingene mange gange. Det kan være nødvendigt at servere tingene 10 gange før han har vænnet sig til dem. Så selvom han måske afviser rejer og hårdkogt æg de første mange gange, så bliv ved med at servere det, motiver ham til at smage og prøve igen og ...
... igen.
Han må få grød to gange dagligt, en portion morgen og som godnatgrød, og det er en rigtig god idé netop at indføre en godnatgrød, som kan mætte ham og give ham roligere nætter. I løbet af dagen skal han ikke have grød mere. Flaske om natten skal væk og flasken sen aften trappes stille og roligt ud. Hvis han vågner og virker tørstig kan han få lidt vand af flasken og stille og roligt få vand af en kop.
Flasken inden putning er den sidste der forsvinder. Her skal I nu skrue ned for mængden dag for dag, så han få mindre og mindre og tilsidst kan nøjes med at få lidt mælk af en kop. Og så er det helt slut med at få flaske.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen 6: Havregrød, letmælk af kop.
Formiddag 9: ½ havregrynsbolle med smør, ost, frisk frugt og bær, vand af kop.
Frokost 11: Grøntsager, kød, fisk, kartofler, brød, pasta, ris osv. Han kan få kold frokost eller varm frokost. Det er vigtigt at han får alle fødevarer her - brug rester fra aftensmaden og giv ham kogte grøntsager, stykker af frikadelle, rejer, fiskefilet, hårdkogt æg osv. Det skal være spændende, appellere i farver og former. Der må gerne være lidt sovs eller dyppelse :) Vand af kop.
Middagslur
Eftermiddag 15: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, frugtmos, revne æbler eller lignende. ½ bolle med smør og ost, frisk frugt eller bær i hånden. Vand af kop.
Aften 17.30-18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, kartofler, grøntsager, sovs af forskellig slags. Børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, hamburgerryg, frikadeller - kød eller fiskedeller, laks fra ovnen, ris med sur-sød-sovs, farsbrød, gryderetter, millionbøf og kartoffelmos ... Letmælk af kop.
Kommer i bad, frotteres godt i håndklædet, ren ble, nattøj osv. Og tilbydes så en godnatgrød - havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød.
Flasken erstattes stille og roligt til lidt mælk af en kop og puttes til natten ca kl. 19-19.30 som nu.
Nat: Lidt vand hvis han er tørstig
Godnatgrøden skal ikke gives som dessert til aftensmaden, men være en del af putteritualet. Og det vigtigste her er, at han ikke går sulten i seng og kan sove uden sine flasker om natten:)
Jeg håber at mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.