Annonce

Annonce

Svar: Rytme, mad og udvikling


23. juli 2011

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Planen for dagen ser umiddelbart fin ud. Det er meget passende med de 6 flasker i døgnet - samlet får din datter godt 800ml mme i sine flasker og derudover sikres hendes behov for mælk og væske via mælk i maden og vand hun drikker af kop.

I løbet af den næste månedstid, vil hun sandsynligvis begynde at kunne springe formiddagsflasken kl ca. 10 over. I stedet kan hun få et formiddagsmåltid bestående af lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på og vand af kop.

I 7 måneders alderen vil det ofte være passende at fjerne eftermiddagsflasken og her erstatte med en flerkornsgrød med frugtmos. Det vil sige at de flasker som bibeholdes vil være tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Hun vil i den alder have behov for ca 700-750ml mælk dagligt og stadig mælk i maden og vand af kop ved siden af.

Hun må meget gerne få en ske i hånden, når du mader hende. Det vil give hende en følelse af at være med i måltidet, kunne spise selv og hun vil spejle sig i det du gør og stille og roligt netop lære selv at spise. Det vil også være rigtig godt at give hende ristede rugbrødsbjælker, frugtbåde, agurk og lignende i hånden, som hun selv kan sidde med og gumle på. Det er måden hun starter med at være med til måltidet og måden hun bliver styrket mundmotorisk på. I takt med at hun bliver ældre, vil hun naturligt begynde at spise mere og mere selv og "putte fingrene ned i tallerkenen og putte i munden" :)

Med hensyn til søvn og lure, så vil de fleste børn i 6 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun to lure dagligt. Men det afhænger naturligvis af hvor lang en middagslur de tager og hvis hun trives bedst med 3 kortere lure er det okay. Hvis du vil ændre på hendes rytme, så vil det hos jer sandsynligvis være en god idé at vække hende om morgenen, så dagen starter tidligere. Hvis hun får en kortere nattesøvn og dagen starter med morgenmad f.eks. kl. 7.30, så vil hun måske kunne sove en længere middagslur - men ... man skal som udgangspunkt ikke ændre noget der fungerer og det lyder som om at hun trives med sin rytme ...? :)

Hun skal have mælk i sin grød og mos til hun er et år. Det vil være rigtig godt at bruge mme i maden sålænge hun ikke er ældre. Fra 9 måneders alderen kan komælk udgøre en større del af hendes indtag og kan derfor også indgå mere og mere i madlavningen.

Det anbefales at skifte mellem kød og fisk i grøntsagsmosen og varierer fra dag til dag, så hun får så varieret en kost som muligt. Der sker dog ikke noget ved, at hun nogle dage får lidt kød både til frokost og til aften :)

Du kan hente lidt inspiration til opskrifter og mad under web-tv/babykøkkenet her på siden :) Hun må gerne få mad der tager udgangspunkt i jeres mad, det kan være lidt laks lavet i ovnen, indmaden af en frikadelle (kød eller fiskedelle), boller i karry eller lignende :)

De fleste børn vil omkring 8 måneders alderen begynde med små rugbrødshapsere. Indtil da øver de sig ved at få ristede rugbrødsbjælker og andre brødskorper, ...


Annonce

... frugtbåde osv. at sutte på. Derudover gøres grøntsagsmosen grovere ved f.eks. at tilsætte lidt kogt ris, mere kød og fisk og også ved at du begynder at mose grøntsagerne med en gaffel i stedet for at blende det. På den måde får hun mere og mere tyggemodstand og bliver mere parat til at tygge rugbrødshapsere, når hun er 8-9 måneder gammel :)

Med hensyn til motorikken, så er det en rigtig god idé at du altid lægger hende på maven, når du lægger hende fra dig. At hun så næsten med det samme triller rundt på ryggen - helt fint. Bliv ved, så skal hun nok finde ud af det. Lige nu er hun naturligt mere interesseret i at trille fra mave til ryg, fordi hun har fundet ud af det og så kommer andre ting til hen af vejen.

Hun kan lære at trille fra ryg til mave ved at få fat i sine fødder. Når hun ligger på ryggen og holder i sine tæer, så vil hun naturligt trille om på siden og derfra finde ud af at komme videre om på maven, så det er en øvelse I kan arbejde på. Stimulastik er også en rigtig god idé :)

De fleste børn lærer at trille fra mave til ryg og tilbage fra ryg til mave i 4-6 måneders alderen. Så din datter lyder gennemsnitlig og til at være godt igang. Og når hun samtidig har været låst i sine skuldre, så er det naturligt at hun måske har brug for lidt ekstra stimulering. Det lyder meget fint alt det du gør :)

I 6-9 måneders alderen vil det være godt at stimulere hendes følesans ved at lægge hende på forskellige underlag og lade hende røre ved forskellige materialer. Give hende klodser, bolde osv. af forskellig vægt, størrelse og materiale, så hun har mulighed for at bruge sine hænder. Brug dine egne hænder og syng sange, hvor du bruger fakter med dine hænder, så hun kan se på dine hænder og følge dine bevægelser.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Når hun ligger på maven så læg dig foran hende og lok hende til at pludre og bevæge sig, syng og brug mimik. Flyt legetøjet lidt uden for rækkevidde, så hun bliver nødt til at flytte sig efter det. Hjælp hende med små puf, så hun kommer omkring.

Lad hende sutte på forskelligt, sørg selvfølgelig for at holde legetøj rent, det er en god erfaring at smage og undersøge med mund og læber. Brug også hyppigt et spejl, hvor hun kan se sig selv. Leg titte-bøh hvor hun gemmes bag en stofble og du langsomt trækker den hen over hendes ansigt.

Gå en tur hver dag, hvor hun kan sidde i barnevognen, kikke på verden, mærke vinden i håret. Lad hende ligge på et tæppe på græsset og mærke at det er sommer :)

Brug dig selv og lad hende bevæge sig rundt på dig. Giv hende luftture, hvor hun får en oplevelse af at flyve og mærker at det kilder i maven.

Legetøj: Rangler, bidedyr, tøjdyr, kantet bold med huller, bold af stof, badebold, bold med vand, aktivitetscenter, køkkenting (grydeskeer, piskeris), bagepapir til at krølle sammen (vær naturligvis opmærksom på at hun ikke spiser det), stor fløjte og andet som kan spille og måske blinke, trækkedyr - det kan få hende til at vende sig.

Læs også min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce