Annonce

Annonce

Svar: Søvn og bekymringer


23. juli 2011

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tusind tak for dit brev, dejligt at høre, at du har kunne bruge mine svar til andre og dejligt at du har fået lyst til selv at skrive :)

Din dreng er en fysisk stor dreng og har taget rigtig meget på i forhold til hans fødselsvægt. Men han er ikke for tyk - han er blevet ammet 16-18 gange i døgnet og har naturligt derfor taget rigtig meget på. Der er sandsynligvis også en sammenhæng mellem de hyppige amninger og uro i maven og gråd og kolikagtige symptomer, trods det, at det jo netop har hjulpet på gråden at lægge ham til ... :)

Hvorom alting er, så lyder det som om at I nu er ved at komme ind i en bedre rytme og det er rigtig godt at du er kommet igang med skemaden. På sigt vil din drengs rytme ændre sig, så han naturligt vil spise mere rigtig mad, drikke den mælk han behøver, blive aktiveret - bruge sig selv fysisk og mentalt og derefter naturligt også sove bedre og længere lure end han gør lige nu. På den måde arbejder tiden altså for jer, hvis det er en trøst :)

Nogle børn sover mange små lure dagen igennem og trives med dette - og så må detvære sådan. Sådan har det tilsyneladende været hos jer - fred være med det! Med den alder din dreng har nu, vil det være rigtig godt, hvis I kunne have en rytme, hvor han sover 3 lure dagligt. En formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen. Måske kan det lykkes - det er et forsøg værd. Måske vil han stadig have brug for en morgenlur også - og igen, fred være med det! :) Ro på! :)

Det vil hjælpe med lidt mere grød og især fast struktur på dagen. Det vil være rigtig godt med en rytme, hvor din dreng får skemad, når han vågner af en lur og få mælk inden han skal sove næste lur. Jeg vil anbefale at du giver ham skemad 3 gange dagligt - ikke store mængder, giv ham ½ dl. x 3, det vil være fint og varier mellem forskellige grødtyper med forskellige slags frugtmos som topping og grøntsagsmos.

Du kan tage hensyn til hans mave ved at lave grød og mos på udmalket modermælk eller bruge den mme som han også får, så hans mave og tarmsystem ikke skal vænne sig til mere end højst nødvendigt. Det vil være godt at introducere en ny ting af gangen, så d f.eks. giver ham risgrød med forskellige typer frugtmos, skifter til hirsegrød eller quioagrød og så bibeholde en af de frugtmostyper han er vant til. Det vil være rigtig godt f.eks. at lave en mos af gulerod og kartoffel og så bibeholde enten gulerod eller kartoffel sammen med nye grøntsager du introducerer, så han igen får noget han er vant til og kender.

Hvor meget mme han skal have til natten afhænger af hvad han viser behov for. Hvis han kan drikker 180ml må han gerne få dette, viser han kun behov for 100ml er det helt fint. Du kan godt prøve at skifte til NAN HA, for at se om det vil have gavnlig effekt på hans mave, det mætter dog ikke helt så meget, men løber lidt hurtigere igennem systemet. Du kan også give ham NAN 2 med den alder han har, det er også praktisk at bruge i maden og sikrer ham lidt ekstra jern.

Du må gå ud fra at han får nok at spise, hvis du lægger ham til når han viser behov for det og samtidig supplerer med skemad 3 gange dagligt. Mit forslag til en dagplan, som ...


Annonce

... normalt vil sikre hans behov, ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre, får en ekstra tår at vågne på inden dagen begynder.

Morgen 7.30: Ammes og puttes til 1. lur som nu, denne lur vil han måske på sigt helt kunne undvære, men lige nu lyder det som nødvendigt ... og det er på grund af denne lur at han nogle dage når op på fire lur i stedet for tre.

Formiddag 9-9.30: Tilbydes ½ dl. grød, gerne med frugtmos som topping, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca kl 10

Frokost 11.30: Tilbydes ca. ½ dl. grød med frugtmos eller ca. ½ dl. grøntsagsmos - prøv at variere fra dag til dag. Vand af kop.

Ammes, suppleres evt med flaske og puttes til middagslur ca kl 13. Prøv at gøre denne lur til en udendørs lur, så I kommer ud at gå hver dag midt på dagen. Det er denne lur, som bør være dagens længste lur og du kan være heldig at holde ham sovende, ved at trille ham. Alternativt kan du lægge dig med ham og holde ham sovende netop med fysisk kontakt og nærhed, som du har haft helt ved før.

Eftermiddag 15-16: Ammes

Sover dagens 3 eller 4 lur som ofte er den korteste lur på måske kun 20 minutter. Du kan evt. lægge dig og amme ham liggende på din seng.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Grøntsagsmos, prøv med udgangspunkt i de grøntsager I andre skal have at spise, kartofler, gulerødder, blomkål, broccoli, squash og lignende. Igen ca. ½ dl. grøntsagsmos. Vand af kop.

Ammes/flaske og puttes til natten 19-19.30

Sen aften 23-24: Ammes/flaske

Nat 03: Evt. amning

Jeg tænker at mine forslag til tider, mad, osv. vil give dig et billede af, hvor du kan ændre noget nu, hvad du kan arbejde en imod :)

Hvor meget han bør ligge på maven er et skøn, der kan ikke sættes bestemte tider op for dette. Det er dog vigtigt at du forsøger at aktivere ham så meget som muligt nu og du skal være opmærksom på, at han måske nogle gange gaber og virker træt, fordi han keder sig og har brug for aktivitet. Han er ikke længere et spædbarn men en aktiv lille baby og det er vigtigt at du ikke luller ham i søvn, hver gang han gaber, men i stedet nogle gange aktivere og dermed trækker tiden og får gjort ham mere parat til så derefter at kunne sove et lidt længere stræk.

Det er helt fint og faktisk rigtig godt for både dig om ham, at I kommer ud hver dag og at du forsøger at finde en rytme, hvor han f.eks. trilles og sover i sin barnevogn, når han skal sove til middag. Og det er naturligt at du har brug for en pause, han har måske også brug for en pause fra dig en gang imellem - forstå mig ret :) Det kan være rigtig dejligt at komme ud, sidde i vognen (kan han sidde?), han er jo en stor dreng og vil sandsynligvis nyde at kunne være i sin barnevogn og derfra følge med i verden og hvad der sker omkring jer, mærke vinden i ansigtet osv.

Du skriver at du selv har haft en opvækst, som du ikke vil byde din dreng - men kommer ikke nærmere ind på hvad dette dækker over ... :) jeg vil bare sige, at det lyder som om at du gør dig rigtig mange gode overvejelser omkring din dreng og du gør det rigtig godt! Du lyder til at være en sød og omsorgsfuld mor :)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

9 måneder - vil ikke sove i egen seng

Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.

Svært ved at sove indendørs og puttes til natten

Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


30. december 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Uro ved aftenputning - 13 mdr.

Kære Helen Jeg har en datter på snart 13 måneder. Hun har næsten lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce