Annonce

Annonce

Svar: Dagsplan, kost og søvn - præmature tvillinger


23. juli 2011

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Twinmom

Stort tillykke med dine piger, tak for dit brev og velkommen til :)

Det er helt naturligt at pigerne stadig ikke har nogen helt fast rytme og det er helt naturligt i forhold til deres alder, at dagene stadig er meget forskellige.

De fleste børn vil i 3-4 måneders alderen have en rytme, hvor de sover deres 3. lur ligger så sent, at den naturligt påvirker putningen til natten og mange børn går først i seng omkring kl. 22 i den alder. I 5 måneders alderen vil mange børn begynde at sove lidt kortere lure i løbet af dagen, de har ofte stadig behov for 3 lure dagligt, men powernappen ligger ofte tidligere, hvorfor puttetidspunktet for natten ofte også rykkes frem. Og i 6 måneders alderen vil mange børn helt springe powernappen (3. lur) over og det vil være passende med et puttetidspunkt omkring kl 19.30-20.

Da dine børn er født før tid, er man nødt til at tage hensyn til, at de naturligt kan have behov for at sove den 3. lur sent og dermed gå sent i seng. Det er helt relevant med 3 lure dagligt stadigvæk og det kan være for tidligt at arbejde på et puttetidspunkt allerede kl. 19.30-20 ... Modsat, hvis det umiddelbart virker for jer, at forsøge en sådan rytme nu, så skal du naturligvis gøre det (planen jeg sender er derfor med udgangspunkt i dette :))

Under alle omstændigheder er det en rigtig god idé at du forsøger at holde fast i en nogenlunde fast plan og struktur for dagen. Det er rigtig godt at I forsøger at stå op til samme tid hver dag og at du prøver at give flaske og lidt skemad på faste tidspunkter. Det har stor betydning for påvirkningen af det indre ur, deres cirkadiske rytme.

Det samme gælder faste rutiner, genkendelighed. Det at indføre fast måde at putte dem på, have aktivitet, bad osv. på faste tidspunkter og gøre det samme dag efter dag, giver genkendelighed og dermed tryghed. Det forbereder dem på hvad der nu skal ske og det vil også hjælpe jer på sigt.

Det er altid svært når man har to børn, for ingen børn sover på samme måde og det er svært at køre tvillinger ind efter helt samme rytme. Men det kan være en rigtig god idé at forsøge. Og det lyder faktisk meget fint alt det du allerede gør og du har fine overvejelser omkring dine piger :)

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine ...


Annonce

... angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 04: Flaske og sover videre

Morgen 7: Flaske og dagen begynder som nu.

Ca kl. 9: Flaske og puttes til formiddagslur, sover ca 1 time som nu.

Formiddag 10.30: Tilbydes smagsprøver på grød, vand af kop.

I leger, pludrer, er aktive, hygger jer.

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 12, må gerne sove 2-3 timer som nu.

Eftermiddag 15: Flaske, leg, hygge.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sover dagens 3 lur på 30-45 minutter som nu

Aften 18: På sigt skal de her have smagsprøver på grød eller mos og vand af kop. Dette når skemaden til frokost fungerer og de virker klar til mere. Lige nu flaske som nu.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 22-23: Flaske - det er meget flot hvis de her kan sove til kl. 03.30/4.00. Det er at sove igennem og er super fint og dejligt. Det skal du nyde. Selvom du synes de ikke drikker så meget midt nat, er det vigtigt at bibeholde denne flaske lidt endnu :)

Alternativet kan du forsøge at lade dem melde sig selv. Så du ikke giver dem flaske kl. 22, men først, når de giver lyd fra sig og viser behov. Måske vil de så melde sig kl. 23 eller 23.30 og vil så her drikke en større mængde, hvorefter de så sover videre igen. Det kommer helt an på, hvordan du også selv trives. Det kan være ganske fornuftigt at give dem flasken kl. 22 inden du selv går i seng, netop fordi de jo sover godt og du så har mulighed for også at få lidt søvn inden de så er der igen kl. 03.30 ... :)

Som du kan se af min plan, så forsøger jeg at lave en rytme, hvor de naturligt får mælk inden de skal sove. Det er helt naturligt og rigtig godt, at de får mælk at sove på og du skal ikke lige nu være urolig for afhængighed af flasken, dårlige vaner eller andet. Lige nu er det vigtigt at fokusere på rytmen, på deres indtag og behov. På sigt vil det være helt naturligt at de får skemad, når de vågner af en lur og får mælk inden de skal sove næste lur. På den måde vil mit forslag til rytme, naturligt også hjælpe jer fremadrettet :)

Tilsidst vil jeg lige sige at de 800 og nogle gange 900ml lyder helt okay. Ved siden af dette kommer skemaden så stille og roligt ind, samt lidt vand af kop, når de spiser. Det er fint :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sele til barnevogn

Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.

Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.

Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...

Læs mere i Babylex

Tommelfinger - sutte på

Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.

At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce