Annonce

Annonce

Svar: Mad til en 6 mdr. gammel pige


23. juni 2011

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Det er dejligt at høre, at I er kommet godt igang med skemaden og planen for dagen som du sender ser også rigtig fin ud.

Nu hvor din datter er blevet 6 måneder, sker der dog lidt ændringer. Hun må få rigtig meget forskelligt mad og det er vigtigt, at du nu begynder at variere hendes indtag yderligere. Hun har behov for rigtig mange måltider i løbet af dagen, ikke store portioner, men små og hyppige måltider og de skal appellere til hende i smag og udseende og stille og roligt tage mere og mere udgangspunkt i jeres mad.

Hun kan nu få grovere grødtyper som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød, du kan give hende kogt eller frisk frugtmos, hun kan ud over frisk blød frugt i hænderne også få f.eks. ristede rugbrødsbjælker, det vil forberede hende lidt på at spise rugbrødshapsere senere. Du laver dem ved at købe et helt mørkt rugbrød uden kerner, skære nogle stammer som du rister i ovnen, så de er hårde på ydersiden og blødere i midten. Se web-tv/babykøkkenet her så siden. Hun kan også få andre brødskorper at gnave i.

Derudover skal hun have grøntsagsmos af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Men netop rodfrugter er ofte et hit, de smager af noget og det kan børnene rigtig godt lide. En del børn bryder sig ikke om kartoffelmos, så prøv at lave mos af andre grøntsager og tilsæt så lidt kartoffel hen af vejen.

Du skal så også til at komme kogt kød og fisk i grøntsagsmosen og det bør koges i starten. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fisk - kogt eller lavet i ovnen - De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må hun gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden. Du skal naturligvis mose eller blende maden til en konsistens som passer hende og så skal hun sidde med ved bordet, når I spiser.

Kød og fisk udgør kun en lille del af mosen, hun skal ikke have 'klumpet mad', det skal snarere give en lille smule struktur, så hun vender sig til det og stille og roligt lærer at spise mere af det og få mere og mere 'mad med bid i'.

Hendes behov for mælk er fortsat stort og de fleste børn har stadig brug for 5-6 flasker i døgnet i denne alder. Det er en fordel at give flaske aften, sen aften og tidlig morgen, fordi hun ...


Annonce

... derved sikres en stor del af sit mælkebehov og samtidig får mere og mere plads i maven til rigtig mad i løbet af dagen. Det er altså flasken midt nat der fjernes først, - at sove igennem svarer til at sove fra midnat til næste morgen tidlig og derefter fjernes så flaskerne om dagen en efter en. Som sagt vil de fleste børn i 6 måneders alderen have behov for 5-6 flasker dagligt, i 7 måneders alderen trives de fint med ca 4 flasker og i 8-9 måneder nedtrappes til 3 flasker dagligt. Det tager vi hen af vejen :)

En plan for dagen lavet ud fra dine angivne tider kan se således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop. Suppleres med lidt frisk blød frugt i hånden, frugtmos.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos, begynde med lidt kogt kød og fisk, suppleres med lidt agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker og lignende. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 14-15: Tilbydes lidt frisk frugt i hånden at sutte på, frugtmos, vand af kop.

Flaske og sover sin 3 lur. Mange børn begynder i 6 måneders alderen at springe denne lur over, men det er helt fint, at din datter stadig viser behov for at sove 3 lure dagligt.

Aften 17.30-18.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes mere og mere mad, der tager udgangspunkt i jeres mad, kan f.eks. også få lidt sovs på sin mad. Tilbydes igen lidt brødskorper, agurk eller lignende at gumle på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske og begynder at skulle lære at sove uden mælk til næste morgen tidlig - det er dog en forudsætning at hun får både mad og mælk nok hele dagen igennem, for ikke at behøve det midt nat :)

Jeg anbefaler normalt ikke Tykmælk eller lignende surmælksprodukter i 6 måneder alderen - det er meget lidt komælk børn i den alder må få (½ dl) og jeg vil foretrække at man i stedet tager udgangspunkt i familiemaden. Det betyder at hvis du laver en kartoffelmos på sødmælk, så kan din datter få lidt af dette og I kan spise det samme, hvis I får lidt sovs, må hun også få lidt af dette på sin grød. At hun må få komælk fra 6 måneders alderen betyder ikke at hun SKAL have det, men er mere udtryk for at hun kan få mere og mere familiemad, så I kan spise det samme.

Danmark skiller sig ud fra de øvrige nordiske lande på dette punkt, de fleste steder anbefaler man først at børn får komælk fra 1 års alderen. Netop fordi vi gerne vil have børn i gang med familiemaden hurtigt er vores anbefalinger anderledes - men stadig gælder at børn skal være 9 måneder før komælk bør udgøre en større del af deres indtag.

Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Madopstart og mad på rejse i 3 måneder

Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...

Læs hele brevet og Helens svar


11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.

7 måneder - mad og søvn

Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Proprioceptive sans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...

Læs mere i Babylex

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce