Brev:
Kan man sige: Du skal sove nu!

Hej Helen
Endnu et spørgsmål om søvn.
Min datter er et high need barn og har svært ved at give slip og falde i søvn, men til gengæld meget nemt ved at blive forstyrret i sin søvn og vågne op. Vi er kommet så langt at når hun er trillet i søvn (tager normalt 5 min men kan variere fra 30sek til 10min) så kan hun normalt sove videre selvom jeg stiller barnevognen og sover så typisk 35-45 min.
Min datter skal i dagpleje om en måned og vi har fået en dagplejer, som har lovet at hun ikke vil lade hende græde sig i søvn, men godt vil stå og trille lidt frem og tilbage med vognen. Men dagplejepædagogen, som fører tilsyn med dagplejerne, har på vores opstartsmøde sagt at vi bør bruge den sidste måned før opstart på at vænne vores datter til at vognen står stille. At deres politik er at det er godt nok hvis dagplejeren står ved siden af barnevognen (uden at trille den) og fortæller barnet at "jeg er lige her og nu skal du sove".
Det er bare ikke min erfaring at det hjælper med vores datter. Hun kan mange gange afledes med en sang eller nogle sjove lyde men beroligende ord plejer ikke at have nogen effekt og hvis hun først bliver rigtigt ked af det, så falder hun ikke til ro før hun bliver taget op.
Jeg har tænkt over at baseret på mine erfaringer med min datter er min holdning til hendes søvn den, at jeg skal hjælpe med at skabe de rigtige rammer for hendes søvn på det tidspunkt, hvor hun ud fra min vurdering ser ud til at have brug for søvn. Men at jeg ikke bare kan bestemme at "nu skal du sove". Men måske har jeg den forkerte tilgang til det?
Jeg gav det et forsøg sidst min datter skulle sove. ...
... Nysgerrig som hun er vil hun gerne rejse sig for at følge med i hvad der sker. Hun bliver sur/hidsig hvis jeg prøver at lægge hende ned så ofte lader jeg hende sidde lidt op og finder så et skrånende terræn i haven at køre på hvor tyngdekraften får hende til selv at lægge sig ned. Men nu prøvede jeg altså at lægge hende ned med det samme hver gang hun rejste sig. Og efter ca. 10 minutter var resultatet at jeg havde ondt i hjertet fordi jeg tydeligt gjorde min datter ked af det og at hun stædigt havde rejst sig en 20-30 gange og nu ihf slet ikke skulle sove men var ret frustreret.
Mit håb var egentlig at når hun starter i dagplejen så får hun så mange indtryk så hun nemmere lægger sig til at sove (hun falder hurtigere i søvn når hun er virkelig træt, men normalt får jeg ikke gjort hende udmattet inden hver lur).
Jeg kan godt prøve at lægge hende i barnevognen når hun er træt og så bare blive stående ved siden af den, men min forventning vil være at hun sætter sig op for at se hvad der sker og hvis jeg så prøver at lægge hende ned (uden at trille) så bliver det bare en gentagelse af forsøget i dag. Det skal siges at hun godt kan holde sig vågen, selvom det kun er blevet til 20 min søvn på en dag. Så er hun også træt sidst på dagen men falder ikke bare i søvn af sig selv (hvis det ikke involverer kørsel i bil eller barnevogn).
Det blev en lidt længere omgang, men jeg vil godt høre hvad du synes?
Til info så spiser hun godt (ikke store mængder men stabilt), er en aktiv og glad pige som kryber rundt over det hele og nu også er ved at lære at rejse sig. Om aftenen ammes hun for at få hende til at sove.
Hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer









