Svar: Mælk om dagen
Hej med dig
De fleste børn vil trives rigtig fint med 2 amninger i døgnet, når de er 10-12 måneder gamle. Disse to amninger kan meget fint ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen og det vil således være passende at det netop er amningen inden middagsluren der forsvinder.
Ved siden af de to amninger, vil jeg normalt anbefale at man så også tilbyder barnet lidt sødmælk af en kop og en portion yoghurt. Jeg vil anbefale at der bruges mælk i grød og mos, at barnet får sovs, ost osv. På den måde sikres barnets behov for kalk bedst.
Vand er den bedste tørstslukker og det vil være rigtig godt, at du stadig giver din datter vand at drikke til flere af måltiderne og også som tørstslukker ind imellem.
Hun kan sagtens drikke både vand og mælk af en kop. Det er netop fint at hun får det af en kop og ikke tilbydes en flaske, som hun så skal vænnes fra senere. Men den alder hun har, vil hun fint kunne få sit behov for væske dækket, ved at du ammer hende 2 gange og så lader hende drikke af kop derudover. Det er derfor ikke et spørgsmål om at hun skal vænnes fra at drikke mælk senere - naturligvis skal hun vænnes fra brystet på et tidspunkt, men hun skal i 1 års alderen stadig have mellem 350-500ml mælk hver dag, for at være dækket ind og få sit behov for kalk dækket - og det dækkes normalt via mælk af kop, yoghurt, ost osv.
Hvis hun har mælkeallergi så ville jeg normalt anbefale at du bibeholdt de 3 amninger og så gav hende special-erstatning, hvis hun havde behov for mælk derudover. Du kunne således godt amme aften, sen aften og tidlig morgen og på den måde sikre hende mælk via dig, fordi hun ikke tålte at få komælk.
Men hvis ...
... hun ikke har mælkeallergi, så vil det være naturligt at din datter får det samme at drikke som de andre børn og hun må godt få sødmælk til frokost. Hun kan naturligvis også få vand til frokost og så evt. lidt lun mælk af en kop inden hun skal sove til middag, så overgangen mellem at blive ammet og ikke længere få bryst ikke er så stor ... det kommer også an på hvad hun selv viser behov for.
En plan for dagen til et barn på 10 måneder, kunne se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød (lavet med vand, mælk og fedtstof), vand eller sødmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop
Formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle osv. Suppleres også gerne med grøntsagsmos med kød eller fisk - må også til frokost gerne få varm middagsmad. Vand eller mælk af kop.
Evt. en lille kop lun sødmælk i forbindelse med putning kl 13
Eftermiddag 15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, en portion tykmælk med revne æbler, banan eller lignende. Kan også få lidt grød om eftermiddagen, men mange børn nyder surmælksprodukter i den alder. Vand af kop.
Før aftensmad 17: Tilbydes lidt agurk, lidt kogte grøntsager eller lignende at gumle lidt på.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, - der skal være mad som smager af noget og almindelige børnevenlige retter. Vand eller sødmælk af kop.
Suppleres med godnatgrød (lavet med vand, sødmælk og fedtstof)
Ammes og puttes til natten ca kl 20
Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Morgenmad til 11 måneder gammel baby
Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







