Svar: Bordskik og aftensnack
Kære L´s Mor
Jeg synes det er vigtigt at børn går mætte og tilfredse i seng og det hjælper de fleste børn til at sove godt, at de får lidt i maven inden sengetid.
Hos jer er der tale om at jeres datter får et stykke rugbrød med leverpostej og noget agurk. Det er et sundt måltid at slutte dagen med og jeg kan ikke se, at det er problematisk. Hun har det godt med ritualet, nyder at afslutte dagen på denne måde, det er hyggeligt og rart og vigtigst af alt - hun sover godt.
Jeg kan ikke se nogen grund til at ændre på dette. Det er fuldstændig ligemeget om hun er 3 år eller bliver 5 år, hvis det virker og hun trives godt på denne måde, så er det fint.
Om hun er bevidst om at hun får tilbudt mad inden hun skal sove - ja det er hun måske nok - men det synes jeg ikke er et problem. Jeg har ikke fornemmelsen af at hun fravælger aftensmaden for at få leverpostejsmaden i stedet og hvis hun en gang imellem gør det - så går det vel også. Det er stadig et sundt måltid at få inden sengetid.
Hvis I oplever at hun fravælger meget, så kan I naturligvis vælge at genservere lidt af aftensmaden som en del af godnatmaden. Det kan være en frikadelle hun kan gnave sammen med sit rugbrød eller I kan lave en kartoffelmad, hvor I putter kolde kartoffelskiver på brødet eller moser kartoflerne så det bliver "smørbart" til brøddet og pynter med lidt agurk eller lignende.
For mig er det vigtigt at børn spiser når de er sultne og der er noget forkert i at sige "nu skal du spise din aftensmad og du får ikke andet før i morgen tidlig" - hvis vi andre er sultne, så går vi ud og tager noget mad. Børns sult skal ikke overhøres - de skal have mad, når de giver udtryk for at have brug for mad, det er kun sådan de kan lære fornemmelsen af sult og mæthed og derfor skal de have lov at spise - også sen aften, eller en time før aftensmaden, ...
... hvis det er der, de har brug for det. Men det man så skal gøre er at sikre sig, at det barnet spiser er sundt og ernæringsmæssigt i orden.
Derfor er det også naturligt at hun nogle gange siger nej til at være sulten og at hun så alligevel spiser når du tilbyder hende mad. Du skal også tænke på, at en del af lysten til at spise og sult fornemmelsen også ofte kommer i takt med at maden tilberedes. Det at man selv rører i gryden, hakker grøntsagerne, svitser og duften af mad breder sig sætter gang i lysten til at spise, men også i spyttet og enzymerne. Og når vi gang på gang laver maden og serverer den og barnet ikke er med i processen, så er det naturligt svært for barnet at mærke behovet for mad lige der ...
Så det er også en god idé at tage jeres datter med i madlavningen, så lysten til at spise og paratheden til at spise, når maden står på bordet, naturligt kommer til hende :)
Med hensyn til at blive siddende ved bordet, så synes jeg at det er vigtigt at hun sidder ved bordet, når hun spiser. Så længe hun er i gang med at spise, skal hun koncentrere sig om det og ikke rende rundt, lege eller andet. Det er fint hvis hun kan sidde ved bordet i 15 minutter med den alder hun har - at sidde der ½ time, det kan man ikke forlange.
Når hun er færdig med at spise, skal hun have lov til at gå fra borde - og det hun så skal lære her er, f.eks. at sætte sin tallerken hen på køkkenbordet, hvis man gerne vil have den regel. Ligesom hun også skal lære at I ikke kommer, før I er færdige med at spise, så hvis hun vil lege må det vente, så længe I spiser må hun lege selv. Spiser I i flere timer, er det naturligvis ikke en regel man kan have, men et almindeligt måltid må gerne vare ½ time og hun skal naturligt lære at lege uden jer i den ½ time, hvor I spiser :)
Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











