Svar: Opdragelse af 5 årig

---

Kære Maria

Tak for dit brev og alle dine tanker og din ærlige beskrivelse af, hvad der foregår hos jer.

Det er vigtigt for mig at sige, at I ikke skal komme derud, hvor din datter slår dig og du sidder passivt. Din datter skal naturligvis have en reaktion og der skal sættes nogle grænser og det er vigtigt, at du forstår at sætte de grænser og markere, hvad der er i orden og hvad der ikke er - samtidig med at du anerkender din datter og den pige hun er. Det er ikke et spørgsmål om magt, det er ikke en kamp om, hvem der kan holde til mest - det er et spørgsmål om at I skal respektere hinanden, din datter skal respektere dig, men du skal også respektere hende og det hun vil.

Det er også vigtigt for mig at sige, at der er så mange ting i jeres situation, at det ikke lader sig løse via mail... Du skal kontakte en familievejleder i kommunen hvor du bor og bede om at få hjælp til at få familien til at fungere. Der er skilsmissen, rollen som storesøster, dine hensyntagen til lillebror, måden du og din datter møder hinanden på osv. Der er meget der spiller ind og I har brug for rådgivning af en, som kan komme i hjemmet hos jer og som kan hjælpe i de præcise situationer. En som også kan tale med din datter og få sat lidt ord på, hvordan hun har det.

Der er i kommunen hvor du bor, mulighed for åben anonym rådgivning og der er også et familiecenter, hvor man kan få personlige samtaler over telefonen eller ved at mødes. Det er gratis og det er anonymt. Det vil sige, der bliver ikke registreret noget omkring jer.

I forhold til din datter lige nu og her, så vil jeg foreslå at I sætter jer ned og taler sammen. Det skal være på et ...

---

---

... tidspunkt om dagen, hvor I begge er friske og klar til at tale om det som er svært og så skal I lave en aftale om, hvordan putningen skal foregå. Hun vil jo gerne at det er dejligt og rart at blive puttet og hun vil gerne at du ser hende - hun bliver netop meget frustreret, når du ignorerer hende og slet ikke reagerer - heller ikke selvom hun beder dig om det, indtrængende siger at hun vil have sin mor - så ignorerer du og hun føler sig så presset at hun ender med at slå dig, for at få dig til at reagere - og det reagerer du så heller ikke på. Det er ikke sundt for nogen af jer, det er ikke godt.

Du bliver naturligt ked af det, for det du ønsker er at kunne putte hende fredeligt og kærligt, og at hun så lægger sig til at sove... Jeg kunne godt forestille mig at I kunne nå til enighed om hvordan, så I begge følte jer lyttet til.

---

---

Derfor foreslår jeg at du sætter dig ned og laver en aftale med hende. En aftale om hvordan putningen skal foregå. Hvad sætter din datter pris på - vil hun gerne have nusset fødder, vil hun gerne have læst historie osv. og du skal så samtidig anerkende dette og så melde ud, hvad du synes er acceptabelt - hvor mange historier læser du, hvor længe skal ritualet vare osv. Og så skal I også tage en snak om og også aftale, hvad der sker, hvis I så ikke overholder den aftale der er lavet. Helt klare retningslinjer for, hvordan det med putning skal foregå fremover, så I er enige og så det er en fælles beslutning, som I så begge holder fast i.

Og så skal I som sagt have hjælp udefra. Jeg skal sende dig et link i en separat mail :)

Rigtig meget held og lykke og knus herfra - håber I får den hjælp I har brug for hos jer! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---