Annonce

Annonce

Svar: Står meget tidligt op


20. juni 2011

Kategori:
Alder:
19 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sine

Jeg kan godt forstå du er træt - en ting er at skulle op kl 5 hver morgen, noget andet er at skulle op flere gange om natten, for at hjælpe først det ene og så det andet barn ...

Du fortæller at I flere gange om natten er hos Kornelius for at give ham sut og vand. Det er en rigtig dårlig vane - og med den alder han har nu, kan han sagtens tage dette selv. Det er vigtigt at du gør ham selvstændig her, og ikke bliver ved med at yde den service om natten.

Du skal give ham den drypfri kop med vand i sengen, som han selv kan tage og drikke af, når han vågner. Og så skal du fylde hans seng med sutte og i starten hjælpe ham med at finde en og selv putte den i munden.

Det andet er de tidlige morgener. Jeres søn lyder til at have det man kalder for en tidlig søvnfase – han falder naturligt i søvn om aftenen, det går fint med at putte ham, men han vågner en time eller to før I andre egentlig har lyst til at vågne. Når man skal ændre på en tidlig søvnfase, så er man nødt til at se på hele dagens rytme. Man kan f.eks. ikke bare putte ham senere i seng, så vil han stadig vågne til samme tid.

Vi har alle sammen en indre rytme, den cirkadiske rytme som styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.

Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid. Og det er fint at I har mørklægningsgardiner, så han ikke vækkes af at solen står op.

Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme hvornår vi er vågne.

Mad vi spiser, visse måltider hører bestemte tidspunkter til samtidig med at mad er vigtigt i forhold til at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen.

Derfor skal man se på: Hvornår spiser han? Hvornår sover han? osv. Hvordan er dagsplanen nu i forhold til hvad der kunne være ønskeligt?

Da jeres dreng kun sover en lur dagligt, så er det sandsynligvis begrænset, hvor meget I kan flytte rundt her - men det er f.eks. vigtigt, at han ikke tilbydes morgenmad allerede kl. 5 da han så kan vågne op fordi han er sulten. Det vil på samme måde være rigtig godt at afslutte aftenen med at give ham en godnatgrød inden han skal sove. Han skal være rigtig godt mæt, når han lægges i seng, så I er sikre på at han ikke vågner på grund af sult. Alternativt kunne du sætte en tallerken med lidt frugt og måske en kiks ind til ham, ...


Annonce

... som han selv kan tage - ud gennem tremmesengen ...? Måske et forsøg værd.

Som jeg kan regne ud, så sover jeres dreng c 12 timer i døgnet - ofte en nattesøvn fra kl. 20 til 05 og så tre timer i løbet af dagen. Du skal være opmærksom på om han kan sove lidt mindre om dagen mod at få forlænget sin nattesøvn. Hvis han nu kunne nøjes med 2 timers dagslur og så sove til kl. 6 om morgenen, ville I måske trives bedre ... Men du skal i givet fald være opmærksom på, at han ikke skal puttes tidligere i seng, men netop forlænge søvnen om morgenen og det kan være svært - det afhænger helt af hans dagsrytme.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, letmælk af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.

Frokost 11.30: Rugbrød med kød, fisk, grøntsager, pasta, ris osv. kan også få varm middagsmad her. Vand eller letmælk af kop.

Tilbydes lidt frugt og puttes til middagslur 12-12.30 og sover til kl. 14-14.30.

Eftermiddag 15: En portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, ½ bolle med smør, ost. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen eftermiddag 16.30-17: En portion råkost i form af gulerodssalat revet med hvidkål, æble og pyntet med appelsin eller ananasstykker.

Aften 18-18.30: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, kartofler, sovs osv. Helt almindelige børnevenlige retter, letmælk af kop.

Suppleres med en godnatgrød 19.30

Puttes til natten kl. ca 20 med godnathistorie osv. som nu

I løbet af natten - evt. lidt vand af en drypfri kop, som han selv kan tage og tidlig morgen evt. lidt frugt eller kiks ved sengen, som han også selv kan tage, hvis han vågner fordi og er sulten.

Og ellers så er det jo sådan at nogle er "morgen-mennesker" og har det bedst om morgenen og andre vil hellere sove længe og er friske om aftenen. Sådan er børn også forskellige og det er naturligvis svært, hvis man selv hører til dem der gerne vil sove og ens barn så vågner kl. 05 ... Så måske skal I indstille jer på, at for jeres dreng starter dagen tidligt og forsøge at passe en rytme ind, hvor I går tidligt i seng og derfor bedre kan overskue den tidlige start på dagen ...

Det er ikke skadeligt for ham at vågne tidligt - han kan trives rigtig godt med sin rytme og det er helt okay. Men det er naturligvis ikke godt for ham, hvis han vågner gentagende gange hver nat og kun kan sove, hvis han får sut eller vand. Derfor vil det være godt at lære ham at sove uden denne afhængighed - men det er svært, så lige nu er det snarere et spørgsmål om at lære ham at finde den selv ... :) Det vil han også kunne gøre hurtigere end du kan nå at hjælpe ham og på den måde vil hans søvn ikke blive afbrudt helt på samme måde, som den bliver lige nu ...

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mad og søvn - 10 mdr. dreng

Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...

Læs hele brevet og Helens svar


31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnproblemer og motorisk uro

Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...

Læs hele brevet og Helens svar


26. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Råd til sikker søvn

Kære Helen Jeg er førstegangsforælder og mor til en dejlig dreng på fem...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Søvn - terroristen

Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...

Læs hele brevet og Helens svar


7. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn pt. 2

Hej Helen, Tak for besvarelsen på sidste brev. Det, som du har foreslået i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Barnløshed

De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.

Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.

Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce