Brev:
Storbror skælder lillesøster ud
Kære Helen
Jeg vil lige sige tak for alle de svar jeg ind til nu har fået fra dig. Jeg har netop kigget på dine tidligere svar og endnu engang fået bekræftet hvor nyttige de har været.
Vores store dreng er begyndt at skælde meget ud på lillesøster her på det seneste. Det er ikke noget nyt, han har altid været typen der går op i at tingene skal gøres på den rigtige måde og derfor har han altid "rettet på" lillesøster, lige så vel som andre børn. Det kan f.eks. være når hun tager noget af hans legetøj, så kan han tage det fra hende mens han siger "Nej, det må du ikke" - og giver hende så noget andet legetøj som er hendes og hun kan lege med. Det er også ok, men hans tone når han siger "det må du ikke" er svært at lade være med at grine af nogle gange og andre gange kunne jeg godt undvære den type reaktion fra ham. Han hæver ikke stemmen men lyder "gal". Svært at beskrive men altså han skælder hende ud.
Det har stået på siden hun var helt lille, men nu synes jeg det er ved at tage overhånd. Han gør det konstant og det er som om der er gået sport i det for ham. Han skal hele tiden rette på hende og tage legetøj fra hende og give noget andet - lige meget hvad hun har i hånden. Det ene øjeblik kan han tage bilen fra hende og give hende hesten og 5 minutter senere tage hesten fra hende og give bilen.
Jeg tænker selvfølgelig straks på om jeg selv skælder ham ud for tit. Ja jeg gør det jo ind imellem, men synes ikke det er så tit at han bør gøre det til en daglig vane selv.
Skal jeg være helt ærlig er jeg træt af at han er sådan over for hende. Spørger vi lillesøster synes hun storbror er verdens sjoveste dreng - lige meget hvad han gør, så det er jo ikke et problem for hende. Men jeg ønsker bare ikke at han fortsætter med det i den grad at det bliver en varig vane.
Det er ikke en hemmelighed at vi har regler hjemme hos os. Der er ting som han må lege med og mange andre ting som han ikke må lege med. Et lille eksepel: hvis han f.eks. begynder at åbne min taske og kigge i den, siger jeg at det må han ikke. Så han reagerer selvfølgelig så snart lillesøster kravler hen til min taske og piller ved den. Jeg plejer ikke at ...
... flytte hende fra min taske, da jeg jo tænker at hun ikke kan åbne den. Så jeg kan godt se at storbror ikke kan forstå hvorfor han ikke må men lillesøster må pille ved tasken.
Han råber straks: hun piller ved din taske. Og jeg fortæller ham så at hun alligevel ikke kan åbne tasken så det er ligemeget. Er det ok at han får det svar??:-) Jeg ved ikke om han kan se pointen, men han accepterer det ligesom. Nogle gange kan jeg også reagere med: "Nejjj, ved du nu hvad "lillesøster" det må du ikke". Og så er storbror jo tilfreds.
Sådan er det med mange andre ting. Når vi sidder og spiser og han begynder at lege med maden siger jeg, at han skal lade være, da jeg ligesom synes han er i en alder, hvor man ikke længere behøver at lege med maden (tager jeg fejl?). Men jeg siger jo ikke stop til lillesøster, hvis hun begynder at klemme en rugbrødshaps sammen i hånden. Hvordan kan jeg bedst forklare storbror at det er ok hun gør det, men han må ikke??
Hvis han begynder at tromme på bordet mens han spiser plejer jeg jo også at sige stop, men siger ikke stop til lillesøster når hun nu gør det. Hvad gør man? Jeg kan godt se at han lægger meget mærke til denne "forskelsbehandling". Hvad skal han have at vide? Forklaringer, eller skal jeg bare overse ham når han efteraber lillesøster? Nogle gange gør jeg sidstnævnte.
Hvordan synes du jeg kan ændre på hans adfærd? Især når han skælder ud på hende.
Jeg er meget opmærksom på hvordan jeg behandler mine to børn. Jeg er især opmærksom på storbror, fordi jeg synes det er ham der er mest sårbar da han jo er den store. Når jeg krammer og kysser lillesøster, glemmer jeg aldrig at gøre det med ham også efterfølgende. Når jeg taler kærligt til hende gør jeg det samme til ham efterfølgende, så han altså er klar over at jeg ikke elsker hende mere end ham. Jeg nævner tit alle hans gode egenskaber og at jeg synes han er så dygtig til at være storbror, når han er det. Men alligevel er jeg ikke altid sikker på om jeg gør det godt nok, netop fordi han opfører sig som han gør - skælder ud på hende, tager legetøj fra hende osv.
Det blev til et langt brev. Glæder mig til at læse dit svar.
Hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. oktober 2025 | Opdragelse | 3 år, 2 mdr.
Kære Helen. Vi har storesøster på snart 5 år og tvillinger (pige+dreng) på 3...
22. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Afhængig af sut - 3 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg har spurgt før angående brug af sut, men jeg har brug for...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
9. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Hej Helen. Så er vi godt igang med 3-års alderen her hjemme og vores datter...
5. september 2025 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Min datter er en smule sensitiv og bliver let overvældet og træt...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder