Brev:
Gråd ved sengelægning og opvågninger
Hej Helen.
Så er jeg tilbage efter lang tid, hvor jeg har kunnet finde svar på alle mine spørgsmål på din hjemmeside. Jeg kan ikke rose dig nok for, hvor fantastisk det er, at kunne finde hjælp og støtte her hos dig! Du er min livline!
Vores dreng er 24 måneder nu, og har været helt utrolig nem at lægge i seng efter en lang periode med faste ritualer. Det gav pote! Nu er han imidlertid begyndt at græde når jeg lægger ham i sengen, og vil hele tiden op og lægge lidt med os inden vi kan lægge ham igen. Vi har altid læst en lille bog med hans dyne inden han skulle sove, så lidt vand og så i seng. Nu vil han også have en sang, og en sang mere, og en mere... :) Han griner når vi siger nej ikke flere sange, men så virker han virkelig ulykkelig og græder, når jeg lægger ham i sengen, og rækker armene op mod mig.
Mit spørgsmål er meget enkelt - kan det hænge sammen med at min kæreste og jeg de sidste to måneder har været bortrejst en uge på skift, og været væk sammen på weekendtur? Han har egentlig ikke reageret på det før vi tog afsted sammen sidste weekend, hvor han blev passet hos farmor hele weekenden. Den uge min kærste var alene med ham, faldt de tit i søvn sammen på sofaen, men den efterfølgende uge hvor jeg var alene med ham, lagde jeg ham som vi altid har gjort uden problemer.
Hans far har ingen problemer med at lægge ham lige nu, når de er alene hjemme, men de falder også enten i søvn sammen på sofaen eller i soveværelset, og ellers så har han også en mere hård tone overfor ham. Det bryder jeg mig virkelig ikke om, men det lader til at fungere... for min kæreste i hvert fald.
Er vores dreng bare bange for at vise sine følelser for sin far, fordi han bliver sur hvis han klynker og græder for meget? Det er en ting, der bekymrer mig meget!
Er problemet med sengelægningen ikke mere kompliceret end at han savner os lidt, hvilket jeg jo godt kan forstå? Eller er der noget udviklingsmæssigt her, som spiller ind?
Det skal lige siges, at vi undrer os meget over at han sover totalt ...
... igennem fra kl 20-8 når han bliver passet, men som regel vågner omkring kl 22-23 tiden om aftenen og igen meget tidlig morgen et sted mellem kl. 4.30 og kl. 6 hjemme hos os selv. Kan der være noget ved værelset som generer ham? Har set du har nævnt, at børn bliver meget følsomme overfor lyde i denne alder. Vi har et fyr der muligvis larmer lidt om aftenen (kl 22-23) og naboen har høns som kagler lidt om morgenen. Men synes nu ikke det kan være det - så meget larmer det heller ikke.... Kommer for øvrigt lige i tanke om, at når han bliver passet sover han på samme værelse som vores forældre. Måske er det i virkeligheden bare dét, der er årsagen til det?!
Eller kan vi ikke give ham den ro, han har brug for. Vi har begge meget krævende jobs, og det sker jævnligt at han kun ser mig om morgenen, og jeg ikke når hjem inden han er lagt. Det er jeg ret ked af. Han er også meget morsyg, og klynker lidt når jeg er der. Stort set ingen problemer når faren er alene med ham.
Nå, det er jo ikke noget alvorligt problem i forhold til så mange andre, men jeg havde lige brug for at lufte mine tanker med dig, og høre din mening om det. Det bedste jeg fik af mine forældre var ubetinget tryghed og ro hver dag hele min barndom, og det er det vigtigste for mig at give det videre til min dreng. Det føler jeg ikke helt jeg kan leve op til, og er bange for at han viser små tegn på den manglende tilstedeværelse.
Skal jeg være lidt bekymret på forhånd, og kan det få konsekvenser for ham på længere sigt? Han er ellers meget glad for andre børn, glad for dagplejen og at blive afleveret, god til at lege alene, får god lang middagslur, meget fysisk aktiv og motorisk dygtig, taler ikke så meget endnu - dog store fremskridt den seneste måned. Han spiser rigtig meget, og er ellers sund og rask. Så der er ikke rigtig noget andet at sætte fingeren på.
Jeg har lige købt din bog om børns udvikling. Måske er der også gode svar at finde dér :)
Det var ikke så enkelt et spørgsmål alligevel, hæ :)
Glæder mig til at høre fra dig!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
19. juli 2025 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.
Kære Helen Jeg har brug for et godt råd til, hvordan vi forbereder vores...
Viden om børn:
Citrusfrugter
Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.
Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine