Svar: Hvor meget skal han spise?
Kære Nethe
Det lyder helt perfekt det du fortæller - faktisk lyder det som om at din dreng har en rigtig god appetit og det er kun dejligt. Han lyder jo samtidig også til at kunne sige fra selv og det er rigtig godt.
Så mængden du beskriver lyder altså fin og der er ikke noget du umiddelbart lige nu og her skal ændre på.
Han vil sandsynligvis ændre sit indtag undervejs, appetitten varierer og nogle dage vil han spise mere, andre dage mindre. På samme måde vil han også nogle dage drikke mere af flasken og andre dage afvise - og det er okay. Han skal på den måde have lov til at flekse. Og du skal være indstillet på, at han sandsynligvis ikke bliver ved med at spise og drikke helt så meget og så er det stadig i orden :)
Det er rigtigt, at de fleste børn på 5 måneder har brug for ca 1000ml mælk i døgnet. I 6 måneders alderen ofte mellem 800-1000ml og i 7 måneders alderen 700-800ml. Mælkeindtaget nedsættes ...
... naturligt i takt med at barnet får mere og mere fast mad og også bliver bedre til at drikke af en kop.
En normal portion skemad ligger mellem 1-2 dl. grød eller mos af gangen. Nogle børn spiser lidt mindre, andre spiser lidt mere. Det der er vigtigt er, at man søger for at mængde af skemad ikke fylder så meget at barnet afviser mælken - netop fordi mælkebehov/væskebehovet stadig er meget stort. Det er således bedre at give 1 dl. skemad og barnet så drikker 100ml af flasken end at give 2 dl. skemad og barnet afviser sin flaske. Hvis din dreng kan spise 1½ dl. skemad og stadig gerne drikker sine flasker, så skal han naturligvis have lov til det.
Og så er det, som du skriver, rigtig fint at han nu selv begynder at sige fra og begynder at kunne fornemme, hvornår han er mæt :)
Håber ovenstående hjælper videre og giver lidt ro - bibehold endelig den gode gænge og dejligt at overgangen fra amning til flaske er gået så godt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.











