Svar: Madplan og madstrejke
Kære Ida
Tak for dit brev og beskrivelse af dagen hos jer :)
Der er som jeg ser det flere ting der spiller ind og jeg har lidt forskellige forslag til jer.
For det første er det rigtigt, at Karls store indtag af mælk om dagen, naturligt spiller ind på hans indtag af mad. Og jeg vil faktisk foreslå jer, at I indfører en flaske sen aften inden I selv går i seng. Det er ikke sikkert han vil have den, for han har ikke været vandt til det - men det er et forsøg værd. Netop for at få fyldt ham lidt op på ydertidspunkterne, så han får mere plads i maven til rigtig mad - ikke bare nu, men også på sigt.
Det er som I skriver, vigtigt at hans behov for både mælk og væske dækkes og netop i takt med at hans indtag af skemad og rigtig mad om dagen jo øges de næste måneder, så vil flaskerne om dagen naturligt blive trappet ud. Og for at sikre hans behov for mælk og væske er det derfor naturligt flaskerne på ydertidspunkterne som bibeholdes længst tid - altså flaske aften, sen aften og tidlig morgen ...
Så jeg vil altså umiddelbart anbefale at I prøver at give ham en flaske sen aften inden I selv går i seng, han vil sandsynligvis kunne spise denne i søvne og derefter bare sove videre - men har så fået det ekstra og kan så skrues ned om dagen.
Derudover er det vigtigt at han bliver tryg ved at sidde i sin trip-trapstol og jeg vil anbefale at I sætter ham i stolen og starter med at give ham ristede rugbrødsbjælker, agurk, frugtbåde og andet som han kan sidde med og gumle på selv. Han nyder naturligt at sidde og sutte på noget selv og det at man kan dette i stolen, vil kunne gøre at han igen accepterer at sidde der. Han er så stor en dreng, at han skal sidde rigtigt op og spise nu, han skal ikke ligge ned i skråstol.
Derudover har det den fordel at når I starter hvert måltid med mad i hånden, så får han en mundmotorisk stimulering, han bliver bevidst om at det er spisetid, hans spytdannelse osv. sættes i gang og han får en naturlig fornemmelse for at nu kommer skemaden.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra jeres angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske, ca 200ml som nu og sover videre.
Morgen 7.30-8: Starter med en frugtbåd i hånden at sutte på, og der følges efter med havregrød (3/4-1 dl), vand af kop.
Formiddag 9.30: Starter med en frugtbåd i hånden ...
... og der følges efter med frugtmos (d-vitamin, laktulose) vand af kop
Puttes til formiddagslur med en flaske ca kl. 10 - prøv med 100ml
Frokost 12.30-13: Starter med ristede rugbrødsbjælker i hånden eller lidt agurk at gumle på, og der følges efter med grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet mos eller mos fra glas. Vand af kop.
Flaske 200ml og puttes til middagslur ca kl. 14.30 som nu
Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden og der gives igen lidt frugtmos, vand af kop.
Puttes evt. til powernap - men ofte vil denne kunne begynde at blive sprunget over - gives der flaske om eftermiddagen, så ca 100ml
Aften 18.30: Aftensmad som tager mere og mere udgangspunkt i jeres mad, starter igen med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, og der følges efter med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.
Flaske 200ml og puttes til natten ca kl. 20 Tidspunktet varierer efter hvorvidt han har sovet 3. lure eller kun 2 lure dagligt.
Sen aften 24: Flaske - gerne 200ml
Når jeg anbefaler at I ikke giver så meget flaske formiddag og eftermiddag, så er det fordi at det naturligt giver bedre plads i maven til mere rigtig mad. Samtidig er det ofte netop disse to flasker der fjernes i 7 måneders alderen, så de fire flasker han har brug for om ca 1 måned vil ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften.
Vand er også vigtigt for at dække hans væskebehov og det er vigtigt at I giver ham vand af kop til måltiderne. Hvis han har svært ved koppen, så prøv med et lille snapseglas eller forsøg med en gammeldags tudkop :)
Mellemmåltider i form af frugt er godt til at holde maven igang og så er frugt ofte noget som børn rigtig godt kan lide, så det kan også være med til at gøre, at han atter begynder at nyde at skulle spise og at skulle sidde i sin stol :)
Han er en fysisk stor dreng og har derfor brug for meget væske - 800ml mælk er nok til at dække hans mælkebehov og i princippet vil han godt kunne trives med en rytme, hvor han får fire flasker a 200ml hver og hvor de fire flasker så ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften, men han skal drikke vand af kop ud over det. Hans væskebehov for et døgn ligger mellem 1000-1500ml væske ialt, når han vejer 10 kg.
Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






