Annonce

Annonce

Svar: Tak fordi du er!


14. juni 2011

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Søde du

Tusind tak for dine dejlige ord, det varmer rigtig meget, kan du tro! :)

Jeg har valgt at lægge dit brev på siden, fordi det er så vigtigt for mig, at vi som forældre lytter til os selv! Og det er det du gør - du lytter til dig selv og gør det du føler virker rigtigt for lille Sophus. Der er som du skriver, ingen mening i at lade børn græde sig i søvn, der er ingen mening i at man som mor selv skal sidde og græde, fordi man føler at man yder overgreb på ens barn - og det kan slet ikke forklares eller undskyldes. Børn skal have den tryghed de beder om, de skal have omsorg, nærhed og masser af fysisk kontakt og hvis man lytter til sit barn, anerkender og ser sit barn som det lille dejlige menneske det er - så når man rigtig langt. Så gør man det godt som forældre.

Vi kan ikke trylle, ingen af os kan garantere vores børn lykke senere i livet, vi kan ikke beskytte dem mod tab og afvisninger, men vi kan gøre vores bedste for at gøre dem trygge og gøre hvad vi kan, for at give dem et dejligt og indholdsrigt liv. Vi kan lade dem vide, at de er elsket og at vi er der for dem - altid, uanset tidspunkt på døgnet, uanset hvad alder de har, uanset hvad problemer de står i - og det er det vi skal som forældre, det er det, vi skal have fokus på.

Med hensyn til narkose og det overgreb det naturligt har været for Sophus, så sidder det naturligt i ham, som en erfaring. Han vil ikke kunne sætte ord på det, vil ikke kunne fortælle hvad det er, men følelsen, ubehaget vil naturligt godt kunne sidde i kroppen på ham, som en sansemæssig erfaring.

Jeg tror bestemt ikke at det er noget der skader ham og jeg er helt overbevist om, at det ikke er noget der vil følge ...


Annonce

... ham på sigt. Det er helt naturligt at børn vil opleve "overgreb" i en eller anden form, når de vokser op - f.eks. når de bliver indlagt, skal have taget blodprøver eller lignende og man påfører dem smerte uden at kunne forklare dem hvorfor. Det vil ske og det er en slags "små bump på vejen" som vi lever med og kommer videre på trods af ...

Han er så lille, at han vil glemme det - og det bedste du kan gøre er at være der for ham, give ham ekstra tryghed og nærhed, ekstra fysisk kontakt, så han mærker at du er der for ham 100 procent. Så han bliver 'tanket lidt ekstra op med mor'. Børn har en fantastisk evne til at komme videre og det er derfor også vigtigt ikke at hænge fast i ting, der er sket, men forsøge at vise vejen frem :)

Det er naturligvis også fint at du taler med ham om det og når han bliver lidt ældre, vil du naturligvis også kunne læse en børnebog om at være indlagt på sygehuset og på den måde måske hjælpe ham til at få sat lidt ord på 'et ubearbejdet traume', hvis du skønner at han kunne have et sådan. Men igen - det tror jeg ikke han har! :)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Der findes faktisk også spædbørnsterapi - har du hørt om det? Det kan du læse lidt om her på siden under artikler/kronikker.

Du har ikke gjort noget forkert og Sophus er rigtig heldig at han har så god en mor som dig!! Du gør alt det rigtige og du kan ikke gøre mere - du ville ikke have kunne forberede ham på, hvad der skulle ske og du var der, da han skulle bedøves, kyssede og beroligede så godt du kunne - og du er der nu, lader ham mærke at du er der - det er rigtig godt!

Rigtig meget held og lykke fortsat og igen - tusind tak for dine dejlige ord til mig!

Rigtig god weekend og knus herfra!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.

Påvirkning af trist mor på baby

Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...

Læs hele brevet og Helens svar


11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.

Babysvømning

Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kræsenhed

Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.

Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.

Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.

I må respektere at der er noget mad,...

Læs mere i Babylex

Mælkedranker

Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.

De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce