Brev:
Tak fordi du er!
Kære Helen
S har lige haft en forkølelse med feber og blev selvfølgelig tjekket ved lægen, hvor hun fandt ud af at hans dræn var faldet ud. De havde siddet i 8 mdr uden problemer, men nu var der igen væske og rødme. Jeg kontaktede vores ørelæge som kunne se at S burde have dræn igen. Vi fik tid allerede den efterfølgende dag og alt forløb fint, MEN.
Da S var lille var jeg indlagt i 3 dage med ham. Jeg kunne ikke få amningen igang og fik IKKE tilstrækkelig hjælp, formentlig pga travlhed og overbelægning. Han kunne ikke få fat i brystet, han skreg og skreg når jeg prøvede og til sidst valgte jeg at give ham MME da det stressede både ham og jeg. Jeg pumbede ud til ham indtil der ikke var mere mælk hos mig. Han havde svært ved at sutte på flasker også og slugte meget luft, men når jeg forsøgte med flasker med ventiler kunne han ikke få fat i dem. Han døjede med forstoppelse, var indlagt en enkelt gang og fik Movicol hans første leveår.
Da jeg så den sidste tid havde undret mig over at S ikke kunne række tungen ordenlig ud og at den ligesom var hjerteformet besluttede jeg at få øre, næse, halslægen til at kigge på tungebåndet når han alligevel var i narkose. Jeg troede inderst inde ikke der var noget galt for det skulle de jo have tjekket på skejby og min egen sp burde vel også ha tjekket, specielt med vores problematik.
Dette var dog ikke tilfældet.... Ørelægen kunne efter at have lagt dræn fortælle at hun havde klippet et MEGET stramt tungebånd!!!! Faktisk havde hun ikke set noget lignende længe....
Jeg er selvfølgelig glad for at det nu er ordnet da det kunne ha betydning for hans udtale af ord, men samtidig kan jeg mærke jeg er skuffet. Jeg havde et brændende ønske om at amme. Selvfølgelig kan et barn leve optimalt af MME, men min mælk er jo tilpasset mit lille barn og specielt da han har haft så meget bøvl med hans lille mave påvirker det mig nu, at noget så banalt kunne ha gjort at jeg formentlig kunne ha ammet ham.
Jeg ved at man ikke ...
... kan lave om på fortiden men hvor har jeg været ked af megen af den hjælp jeg har modtaget. Jeg blev rådet til at han skulle græde sig i søvn af flere sp ved vagt tlf da han 4 mdr. Fik at vide at hvis jeg tog ham op så ville jeg skabe dårlige vaner og de overså et for stramt tungebånd! Jeg havde desuden en stærk fødselsreaktion. Var rædselsslagen for at miste ham. Var overbevist om at han ville dø fra mig så jeg vågede over ham dag og nat.
Jeg husker da jeg kom hjem med ham fra hospitalet at jeg tænkte "han bliver ikke glad for at bo hos mig" "jeg er en utilstrækkelig mor".
Nå men det var blot lidt af mine tanker som jeg havde lyst til at dele med dig. Jeg vil gerne at du Helen skal vide at da jeg første gang skrev til dig, da S var omkring 5 mdr, fandt jeg for første gang troen pa mig selv, samt en støtte uden lige. Børn skal IKKE græde sig i søvn!!!!! Og mødre skal IKKE sidde og græde over at lade deres børn græde sig i søvn!!!!!! Der fandtes en logisk forklaring på at S ikke ville sove og den fik jeg, da jeg kontaktede dig første gang!!! Siden hen har jeg kunne løse alle "problemer" med omsorg som både jeg kan stå inden for og som viser sig at gavne min lille dreng.
Du Helen, bliver min fremtidige SP hvis jeg får en lille igen. Uden dig ville jeg ikke turde!!! Tak fordi du er!
Nå, men et lille spørgsmål herfra. Sophus oplevede selvfølgelig narkosen som et overgreb. Han kæmpede imod, han græd og det var frygteligt at skulle se til, trods det at jeg kyssede ham og betryggede det bedste jeg kunne. Jeg har dog kunnet mærke en reaktion efterfølgende som har han mistet lidt tillid til verdenen. Jeg giver ham ALT den tryghed han ber om. Han er meget morglad for tiden, har brug for min nærhed og den får han fuldt ud. Jeg har forsøgt at sætte lidt ord på oplevelsen men er i tvivl om hvor meget han forstår. Er der andet man kan gøre... Skulle jeg ha snakket med ham om det inden operationen?? Ville han kunne forstå lidt???
Kærlig hilsen fra P og S
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. februar 2026 | Sygdom | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har skrevet før og skriver nu igen. Det er pt. en rigtig...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
Viden om børn:
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.