Brev:
Tak fordi du er!
Kære Helen
S har lige haft en forkølelse med feber og blev selvfølgelig tjekket ved lægen, hvor hun fandt ud af at hans dræn var faldet ud. De havde siddet i 8 mdr uden problemer, men nu var der igen væske og rødme. Jeg kontaktede vores ørelæge som kunne se at S burde have dræn igen. Vi fik tid allerede den efterfølgende dag og alt forløb fint, MEN.
Da S var lille var jeg indlagt i 3 dage med ham. Jeg kunne ikke få amningen igang og fik IKKE tilstrækkelig hjælp, formentlig pga travlhed og overbelægning. Han kunne ikke få fat i brystet, han skreg og skreg når jeg prøvede og til sidst valgte jeg at give ham MME da det stressede både ham og jeg. Jeg pumbede ud til ham indtil der ikke var mere mælk hos mig. Han havde svært ved at sutte på flasker også og slugte meget luft, men når jeg forsøgte med flasker med ventiler kunne han ikke få fat i dem. Han døjede med forstoppelse, var indlagt en enkelt gang og fik Movicol hans første leveår.
Da jeg så den sidste tid havde undret mig over at S ikke kunne række tungen ordenlig ud og at den ligesom var hjerteformet besluttede jeg at få øre, næse, halslægen til at kigge på tungebåndet når han alligevel var i narkose. Jeg troede inderst inde ikke der var noget galt for det skulle de jo have tjekket på skejby og min egen sp burde vel også ha tjekket, specielt med vores problematik.
Dette var dog ikke tilfældet.... Ørelægen kunne efter at have lagt dræn fortælle at hun havde klippet et MEGET stramt tungebånd!!!! Faktisk havde hun ikke set noget lignende længe....
Jeg er selvfølgelig glad for at det nu er ordnet da det kunne ha betydning for hans udtale af ord, men samtidig kan jeg mærke jeg er skuffet. Jeg havde et brændende ønske om at amme. Selvfølgelig kan et barn leve optimalt af MME, men min mælk er jo tilpasset mit lille barn og specielt da han har haft så meget bøvl med hans lille mave påvirker det mig nu, at noget så banalt kunne ha gjort at jeg formentlig kunne ha ammet ham.
Jeg ved at man ikke ...
... kan lave om på fortiden men hvor har jeg været ked af megen af den hjælp jeg har modtaget. Jeg blev rådet til at han skulle græde sig i søvn af flere sp ved vagt tlf da han 4 mdr. Fik at vide at hvis jeg tog ham op så ville jeg skabe dårlige vaner og de overså et for stramt tungebånd! Jeg havde desuden en stærk fødselsreaktion. Var rædselsslagen for at miste ham. Var overbevist om at han ville dø fra mig så jeg vågede over ham dag og nat.
Jeg husker da jeg kom hjem med ham fra hospitalet at jeg tænkte "han bliver ikke glad for at bo hos mig" "jeg er en utilstrækkelig mor".
Nå men det var blot lidt af mine tanker som jeg havde lyst til at dele med dig. Jeg vil gerne at du Helen skal vide at da jeg første gang skrev til dig, da S var omkring 5 mdr, fandt jeg for første gang troen pa mig selv, samt en støtte uden lige. Børn skal IKKE græde sig i søvn!!!!! Og mødre skal IKKE sidde og græde over at lade deres børn græde sig i søvn!!!!!! Der fandtes en logisk forklaring på at S ikke ville sove og den fik jeg, da jeg kontaktede dig første gang!!! Siden hen har jeg kunne løse alle "problemer" med omsorg som både jeg kan stå inden for og som viser sig at gavne min lille dreng.
Du Helen, bliver min fremtidige SP hvis jeg får en lille igen. Uden dig ville jeg ikke turde!!! Tak fordi du er!
Nå, men et lille spørgsmål herfra. Sophus oplevede selvfølgelig narkosen som et overgreb. Han kæmpede imod, han græd og det var frygteligt at skulle se til, trods det at jeg kyssede ham og betryggede det bedste jeg kunne. Jeg har dog kunnet mærke en reaktion efterfølgende som har han mistet lidt tillid til verdenen. Jeg giver ham ALT den tryghed han ber om. Han er meget morglad for tiden, har brug for min nærhed og den får han fuldt ud. Jeg har forsøgt at sætte lidt ord på oplevelsen men er i tvivl om hvor meget han forstår. Er der andet man kan gøre... Skulle jeg ha snakket med ham om det inden operationen?? Ville han kunne forstå lidt???
Kærlig hilsen fra P og S
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
Viden om børn:
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.