Brev:
Tak fordi du er!
Kære Helen
S har lige haft en forkølelse med feber og blev selvfølgelig tjekket ved lægen, hvor hun fandt ud af at hans dræn var faldet ud. De havde siddet i 8 mdr uden problemer, men nu var der igen væske og rødme. Jeg kontaktede vores ørelæge som kunne se at S burde have dræn igen. Vi fik tid allerede den efterfølgende dag og alt forløb fint, MEN.
Da S var lille var jeg indlagt i 3 dage med ham. Jeg kunne ikke få amningen igang og fik IKKE tilstrækkelig hjælp, formentlig pga travlhed og overbelægning. Han kunne ikke få fat i brystet, han skreg og skreg når jeg prøvede og til sidst valgte jeg at give ham MME da det stressede både ham og jeg. Jeg pumbede ud til ham indtil der ikke var mere mælk hos mig. Han havde svært ved at sutte på flasker også og slugte meget luft, men når jeg forsøgte med flasker med ventiler kunne han ikke få fat i dem. Han døjede med forstoppelse, var indlagt en enkelt gang og fik Movicol hans første leveår.
Da jeg så den sidste tid havde undret mig over at S ikke kunne række tungen ordenlig ud og at den ligesom var hjerteformet besluttede jeg at få øre, næse, halslægen til at kigge på tungebåndet når han alligevel var i narkose. Jeg troede inderst inde ikke der var noget galt for det skulle de jo have tjekket på skejby og min egen sp burde vel også ha tjekket, specielt med vores problematik.
Dette var dog ikke tilfældet.... Ørelægen kunne efter at have lagt dræn fortælle at hun havde klippet et MEGET stramt tungebånd!!!! Faktisk havde hun ikke set noget lignende længe....
Jeg er selvfølgelig glad for at det nu er ordnet da det kunne ha betydning for hans udtale af ord, men samtidig kan jeg mærke jeg er skuffet. Jeg havde et brændende ønske om at amme. Selvfølgelig kan et barn leve optimalt af MME, men min mælk er jo tilpasset mit lille barn og specielt da han har haft så meget bøvl med hans lille mave påvirker det mig nu, at noget så banalt kunne ha gjort at jeg formentlig kunne ha ammet ham.
Jeg ved at man ikke ...
... kan lave om på fortiden men hvor har jeg været ked af megen af den hjælp jeg har modtaget. Jeg blev rådet til at han skulle græde sig i søvn af flere sp ved vagt tlf da han 4 mdr. Fik at vide at hvis jeg tog ham op så ville jeg skabe dårlige vaner og de overså et for stramt tungebånd! Jeg havde desuden en stærk fødselsreaktion. Var rædselsslagen for at miste ham. Var overbevist om at han ville dø fra mig så jeg vågede over ham dag og nat.
Jeg husker da jeg kom hjem med ham fra hospitalet at jeg tænkte "han bliver ikke glad for at bo hos mig" "jeg er en utilstrækkelig mor".
Nå men det var blot lidt af mine tanker som jeg havde lyst til at dele med dig. Jeg vil gerne at du Helen skal vide at da jeg første gang skrev til dig, da S var omkring 5 mdr, fandt jeg for første gang troen pa mig selv, samt en støtte uden lige. Børn skal IKKE græde sig i søvn!!!!! Og mødre skal IKKE sidde og græde over at lade deres børn græde sig i søvn!!!!!! Der fandtes en logisk forklaring på at S ikke ville sove og den fik jeg, da jeg kontaktede dig første gang!!! Siden hen har jeg kunne løse alle "problemer" med omsorg som både jeg kan stå inden for og som viser sig at gavne min lille dreng.
Du Helen, bliver min fremtidige SP hvis jeg får en lille igen. Uden dig ville jeg ikke turde!!! Tak fordi du er!
Nå, men et lille spørgsmål herfra. Sophus oplevede selvfølgelig narkosen som et overgreb. Han kæmpede imod, han græd og det var frygteligt at skulle se til, trods det at jeg kyssede ham og betryggede det bedste jeg kunne. Jeg har dog kunnet mærke en reaktion efterfølgende som har han mistet lidt tillid til verdenen. Jeg giver ham ALT den tryghed han ber om. Han er meget morglad for tiden, har brug for min nærhed og den får han fuldt ud. Jeg har forsøgt at sætte lidt ord på oplevelsen men er i tvivl om hvor meget han forstår. Er der andet man kan gøre... Skulle jeg ha snakket med ham om det inden operationen?? Ville han kunne forstå lidt???
Kærlig hilsen fra P og S
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
30. juli 2026 | Renlighed | 21 mdr.
Kære Helen Vores søn på 21 måneder har netop haft en længere periode hvor...
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
9. juni 2026 | Renlighed | 19 mdr.
Hej Helen Vi har overvejet om vores søn på 19 måneder er ved at være klar...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S