Svar: Stå op tider
Kære Tanja
Velkommen til - og dejligt at både din mand og du selv, nu synes det er en god idé at skrive til mig :)
Ja - vi har et indbygget ur og det er dette ur, som bestemmer, hvornår det er morgen. Det er derfor, at det ikke hjælper at putte jeres dreng senere i seng om aftenen, han vågner fortsat kl. 6.15 fordi hans indre ur, vækker ham der ...
Vores indre ur hedder også vores cirkadiske rytme. Vores indre ur, vores rytme styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.
Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om, hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid. Ligesom det er rigtig godt i nogle familier at bruge mørklægningsgardin på børneværelset, fordi det kan holde de tidlige morgenstråler fra solen ude. Det kan ikke løse hele problemet, men det kan gøre, at man får lov til at sove bare ½ time mere.
Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme, hvornår vi er vågne.
Mad vi spiser, visse måltider hører bestemte tidspunkter til samtidig med at mad er vigtigt i forhold til at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen.
Det er også sådan at der er individuelle forskelle, det vi kalder A og B mennesker eller hos børn ofte betegner som Ugler og Lærker.
Ugler (B): kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er der de er mest årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der arbejder de bedst.
Lærker (A): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen og de vågner ofte kl 05 ...
Måske er jeres dreng en lille Lærke, som bare har sin bedste tid om morgenen og han vågner, som du også skriver, jo ikke helt så tidligt som mange andre børn ... :)
Man kan godt ændre på barnets rytme, man kan godt gå ind og forsøge ...
... at flytte på rytmen, så den passer lidt bedre til familiens rytme og dagligdagen ... nogle gange er man nødt til at gøre det, andre gange skal man se tiden an og se om barnet ikke stille og roligt ændrer det af sig selv.
Når man skal ændre på en rytme, så er man nødt til at se på hele dagens rytme. Man kan som sagt ikke bare putte ham senere i seng ... Derfor skal man se på: Hvornår spiser han, hvornår sover han, hvornår er han aktiv osv. hele dagen igennem. Hvordan er dagsplanen nu i forhold til hvad der kunne være ønskeligt?
De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt. Jeg kan ikke se om jeres dreng stadig sover formiddagslur eller er begyndt at kunne nøjes med kun en lur - men det vil ofte spille ind, hvordan han sover om dagen. Både hvor mange lur han tager og hvor lange lurene er.
I skal medtænke at han jo kun kan sove en vis mængde søvn i døgnet. Og at han allerede sover en ret lang og god nattesøvn. At forlænge hans nattesøvn med en time, kan derfor godt være noget af et krav at stille og jeg er lidt tilhænger af at I måske lige ser tiden lidt an og lever med, at I så må skiftes til at være den der står op sammen med ham. Han er jo frisk og glad, når han vågner og vil bare gerne lege og opleve verden, efter at have sovet i rigtig mange timer ...
Han har brug for at sove ca. 13½ time i døgnet. Lige nu varer hans nattesøvn fra ca 19.30 til 06.15 - det er 10½-11 timer timer om natten og om dagen vil han så forventes at sove 2-2½ time. Sover han mere om natten, vil han naturligt ikke kunne sove længere nattesøvn og det er naturligt at han skal i seng omkring 19.30-20 for ellers bliver dagen for lang og han bliver for træt ... Og skal nattesøvnen gøres længere, så skal han vækkes fra sin dagssøvn og det er måske heller ikke helt rimeligt, hvis han ikke sover mere end 2-2½ time. Det er jo også vigtigt at han får sin søvn om dagen dækket og får det afbræk for at kunne hænge sammen og udvikle sig ...
Men det er rytmen, tidspunkterne for mad, søvn osv. i løbet af dagen, som I skal ind og ændre på hele dagen igennem, hvis I vil forsøge at skabe ændringer om morgenen. Og jeg synes som sagt, at det lige nu lyder til at være nødvendigt at lade ham sove som han gør - måske vil tiden naturligt arbejde for jer, det kan ikke udelukkes. Det afhænger af hans dagsrytme :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
28. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Beklager alle brevene, men jeg er en anelse desperat og træt....
20. januar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har prøvet at dele mine spørgsmål op. Mit første brev gik...
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...






