Brev:
Vil kun spise grød - 11 mdr.
Hej Helen.
Tak fordi jeg har kunnet følge med i din brevkasse de første 11 mdr. af Storms liv, det har været rart. Men nu melder jeg mig selv på banen;
Storm (født juli 2010) vil kun spise grød. Han lider af lidt atopisk eksem, men er ellers sund og rask.
Vi har prøvet at tilbyde ham ALT og han vil som regel også gerne smage på alt, men kun 2-3 bider og så bliver det kedeligt. (sådan ser det i hvert fald ud).
Vi har prøvet at blende vores aftensmad og derefter givet ham det med ske, vi har prøvet at give ham små bider af kartoffel, frikadeller, grøntsager, kødboller, rudbrødsmadder osv. som han selv kunne sidde med, men også det keder ham efter kort tid. Vi er jo sådant set godt nok tilfreds med at han vil prøve noget forskelligt, men skulle han bestemme, ville han jo ikke blive mæt af så lidt. Derfor får han grød og det er stort set al slags grød.... bare der står Hipp eller Beauvais på pakken! Der er jo ikke nogen der tager skade af grød, men han får ingen friske grøntsager, i hvert fald ikke nok til at mætte ham og han får slet ikke kød.
Vi har også prøvet at tilbyde "rigtig" mad først så vi er sikker på at han er sulten, men med samme resultat. Så får han grød bagefter og spise let 1,5 dl. Han drikker vand af kop og drikker let en halv liter om dagen.
Sådan ser vores dag ud;
Vågner typisk kl. 8.00 - får havregrød (hjemmelavet), men med pulver hirsegrød blandet i samt sødmælk og tidselolie. Vand af kop, får tilbudt lidt frugt til hånden.
kl. 11-11.30 - Får bryst - puttes
kl. 13-13.30 - Får grød, gerne fuldkornsgrød med sødmælk og olie, vand af kop, får tilbudt frugt til hånden.
kl.15.30-16 - Tilbydes rudbrødsmadder, bolle med smør, tykmælk med banan osv. Vil sjældent have noget. Vand af kop
kl. 16.00 - Får bryst - puttes til eftermiddagslur
kl. 17.30-18 - tilbydes vores aftensmad, men får grød bagefter, vand af kop, tilbydes vores aftensmad igen.
kl. 20-20.30 - Får bryst - puttes til natten, sover som regel igennem til kl. 7.30 - 8.00
Altså får han grød 3 ...
... gange om dagen og ammes ca. 3-4 gange også. Ammer jeg for meget? Jeg har droppet morgenamningen for ikke at tage hans appetit til morgenmaden, men de andre amningen ligger jo før lur og han plejer jo også at være sulten når han vågner.
Jeg er ved at være lidt træt af alt den grød, ikke mindst fordi jeg er ked af at han ikke får nogle naturlige vitaminer og fordi det ville være så meget nemmere hvis han ville spise det vi får. Vi tænker også på at sætte ham i vuggestue og hvordan skal det gå når han kun vil have grød?
Vi har nogle gange oplevet at han gerne vil spise rigtig mad når vi er nogle steder eller har gæster, men det er ikke hver gang. Er der noget der hedder en "socialspiser"? Og hvordan får vi ham til at spise vores mad?
Generelt er han meget glad og tilfreds og har siden han var 4 måneder sover mindst 10-11 timer om natten uden afbrydelser.
Han er lige begyndt at kravle og det giver os lidt udfordringer i forhold til putning, han sætter sig op i senge HELE TIDEN og bliver ulykkelig ret hurtigt. Det gjorde han overhovedet ikke før kravletiden, der kunne vi bare lægge ham og så sov han 30 min. efter. Især til middagsluren er det et problem; før hen lagde jeg ham bare og han snakkede sig selv i søvn på 15-20 min. uden nogen form for utilfredshed. Nu sætter han sig op og græder og det står på i 1 time hvorefter han er så træt at han faktisk ikke selv kan finde ud af at falde i søvn; jeg tager ham op og sidder/går med ham til han sover. Er det en fase og hvordan hjælper vi ham bedst til at finde ro?
Et andet, men meget pinligt problem som giver mig voldsomt dårlig samvittighed. Jeg har to gange i den sidste tid pga. vores problem-putning, råbt af ham og måske kommet til at tage ham lidt hårdt i armen, har du et redskab til hvordan man undgår det? Et eller andet trick til at afreagere? Jeg er så flov og ked af at det er sket. Tror du han har taget skade?
Det var vist alt i denne omgang, håber du kan forstå hvad jeg gerne vil have hjælp til?
Mange hilsner fra
moren til Storm
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas på din babys sarte hud
Sådan undgår du unødig kemi på puslepladsen
Som forælder vil man altid gøre det bedste for sit barn – også når det kommer til pleje af den særligt sarte babyhud. Men det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der er sundt for huden og sikkert at bruge. Ved at vælge produkter, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. august 2025 | Amning | 13 mdr.
Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...
3. august 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen Jeg har lidt spørgsmål ift mad inden sengetid. Min søn på...
24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...
14. juli 2025 | Udvikling | 9 mdr.
Kære Helen Jeg er lidt bange for at jeg har skadet min søns og min relation...
7. juli 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen. Vi har haft - og har fortsat store udfordringer med vores...
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.
Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder