Svar: Temperament - 2 år, 2 mdr.

---

Kære Jette

Jeres datter har en alder lige nu, hvor hun er igang med at danne sit selvbillede - det vil sige at hun er igang med at finde ud af, hvem hun selv er, hvordan hun påvirker andre og hvordan verden påvirke hende. Og netop i 2 års alderen er det utrolig vigtigt at være lydhør, anerkendende og støtte hende også selvom det nogle gange er svært - en stor del af hendes selvværd dannes i denne alder.

Det er vigtigt at I ved, at jeres datter ikke gør noget bevidst for at irritere jer og når hun slår, sparker, piver, græder, virker hysterisk og kaster sig rundt - så gør hun det, fordi hun ikke kan gøre andet. Hun er ikke i stand til at sætte ord på sine følelser, hun kan ikke forklare jer, at hun har det svært og hun reagerer helt naturligt for sin alder. Når hun reagerer fysisk, så er det fordi hendes hjerne er umoden og hun ikke er i stand til at bevare roen og overblikket.

Jeres datter får det der hedder fortvivlelsesanfald. Hun er ikke uartig, men derimod skuffet over, at tingene ikke er som hun gerne vil have dem, at hun ikke kan finde ud af det, hun gerne vil eller ikke vil ... Det er ofte små bitte ting, der i jeres øjne kan virke som bagateller, men for hende betyder det rigtig meget. Det har hun brug for at I forstår, hun har brug for en medlidende reaktion. Hun har brug for at høre at I forstår det, at det er rigtigt irriterende at hun skal vente, fordi lillebror skal skiftes, at det er dumt at hun ikke kan se mere fjernsyn, fordi I skal køre nu ...

At sende hende væk eller blive vred på hende, kalde hende hysterisk eller lignende får hende måske nok til at holde op med at græde lidt, men det hjælper hende ikke på sigt. Når hun har fortvivlelsesanfald, så har hun brug for at I sidder med hende, holde om hende og beroliger hende. Hvis du går fra hende, så vil hun sandsynligvis gå grædende efter dig, "gå ikke fra mig mor", fordi hun netop har brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear.

Man skal ikke bruge time-out eller anbringe barnet alene i et værelse, hvis det har anfald af fortvivlelse! Så hun skal ikke sættes ud i bryggerset eller i gangen.

Hvis hun selv går derud, fordi de i dagplejen praktiserer denne metode, så synes jeg du skal holde dig i nærheden, sætte dig så hun kan se dig og så skal du tale berolige til hende "nå lille skat, bliver du bare så ked af det, sååå lille skatterpige" og kalde på hende invitere hende til dig "kom skat, kommer du ikke hen til mor, kom skatterpige" så hun mærker at du gerne vil hende og at du godt kan bevare roen selvom hun ikke kan. Jo mere ro du kan signalere, jo mere rolig bliver hun også.

Det betyder naturligvis ikke at du ikke må sige nej eller ...

---

---

... ikke skal sætte grænser, men det er vigtigt at anerkende den lille pige hun stadig er - og især også anderkende, at hun har det svært lige nu, hvor hun samtidig med en rivende udvikling, også skal forholde sig til at have fået en lillebror og at skulle dele jer med ham. Det er noget af en opgave for en 2årig og hun har det rigtig hårdt.

Man kan sammenligne det med at din mand kom hjem med en ny kvinde.... Hvis din mand kom hjem med en ny kvinde, meddelte dig at nu skulle hun sove i soveværelset og hende elskede han - ja han elskede naturligvis også stadig dig, men nu skulle hun også være der ... Hvordan ville du have det? Hvilke følelser ville der opstå i dig? Du vil sandsynligvis også blive hysterisk, vred, føle sig uretfærdigt behandlet, ikke forstået osv. og du ville naturligvis kunne sætte ord på nogle af tingene og ville sikkert også mangle ord ... Nok et meget godt billede af hvad det egentlig er vi nogle gange udsætter vores børn for, når vi kommer hjem med en baby, som vi forventer de vil elske ... :)

Når jeres datter vil have jer med, så er det for det første for at få jer for sig selv, men det er også for at dele oplevelsen af verden sammen med jer. Hun har brug for at vise jer ting, brug for at I ser det samme som hun og taler om tingene - hun har brug for at I oplever verden sammen.

Når hun er bange for støvsuger, elkeddel, vaskemaskine osv. så er det også helt naturligt for hendes alder. Høje lyde og anderledes lyde er skræmmende for børn fordi de ikke kan sætte dem i forbindelse med noget. Man bliver bange for ting man ikke forstår. Det kan være alt lige fra en høj latter (nogle mennesker griner f.eks. meget højt og det kan få små børn til at begynde at græde). Det kan også være lyde fra en motorsav eller bare mange lyde, larmene ting i hverdagen, som I f.eks. oplever.

---

---

Det bedste I kan gøre er at tage det roligt, tale med hende om tingene og vise hende, at det ikke er noget farligt. Vise hende, at man kan slukke for lyden (tænd/sluk-knap) og lignende, så det bliver mindre farligt :)

Hendes pivestemme er sandsynligvis et udtryk for at hun har brug for at I ser hende, hører og hjælper hende - og så kan det også godt være udtryk for at hun er blevet storesøster. I taler jo meget anderledes til lillebror end I gør til hende og hvis hun kan gøre sig lidt mindre end hun er, så vil I måske være ligesådan overfor hende ... :)

Og så vil jeg foreslå at I køber min bog "Sådan støtter du dit barns udvikling" - den vil være rigtig god at læse både omkring lillebror og også omkring storesøster. I den beskriver jeg netop hvordan børn tænker og føler og hvad behov de har :)

Håber at mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---