Svar: Grænsesøgende 3 årige
Hej med dig
Dejligt at høre fra dig igen og tillykke med at I har fået en lillebror og nu er en familie på fire :)
Der er ingen tvivl om at det er rigtig svært at være jeres datter lige nu, hun er igang med at finde sig selv, igang med at finde ud af, hvem hun selv er, hvordan hun kan påvirke andre og hvordan påvirker hende - og netop imens hun er igang med dette så er hun også blevet storesøster. Det betyder at imens hun øver sin selvstændighed og forsøger at finde ud af sin rolle i forhold til jer, så bliver dette ekstra påvirket af pludselig at skulle dele jer med lillebror.
Det er bestemt ikke let og det er helt naturligt at hun har det svært og prøver grænser. Hun føler sig svigtet - hun har en naturlig sorg over ikke længere at have jer for sig selv, hun føler en vrede over at I har bragt lillebror ind i hendes liv og hun har også en angst for, om I mon vil elske hende ligeså højt stadigvæk eller om han måske tager hendes plads.
Selvom hun er glad for ham, kysser og krammer ham, så er han en rival, han er en konkurrent i forhold til jer og det forhold I har sammen og derfor niver og kradser hun ham også lidt en gang mellem, for hun ville lige nu nok helst være fri for ham ...
Treårige børn har et meget stort behov for opmærksomhed og brug for godkendelse fra voksne. De føler stor skam, hvis de skældes meget ud, de har brug for at føle sig som noget særligt, brug for at blive set og forstået - især fordi de ofte har det svært.
Jeres datter vil godt kunne acceptere forslag og vil godt kunne føle enkelte anvisninger og man kan således godt lave små korte aftaler. Hun vil stadig sagtens kunne få anfald af fortvivlelse og hun vil naturligt også være grænsesøgende og virke trodsig - men den trods man ofte mødte meget af i 2 års alderen, vil ofte være mindre i 3 års alderen, selvom der stadig er store følelser på spil. Måske fordi hun trods alt er og bliver bedre til at sætte ord på sine følelser. Hun vil godt kunne sige "du er dum!" eller lignende - som udtryk for at hun føler sig uretfærdigt behandlet, at hun føler sig overset eller lignende - og det er netop vigtigt at finde ud af, hvad der ligger i hendes udtalelser, for ord som uretfærdigt eller overset, kender hun naturligt ikke.
Jeres datter er ikke ligeglad med det det foregår omkring hende - heller ikke selvom det virker sådan. Når hun virker ligeglad, så er det sandsynligvis fordi hun er i tvivl om, hvad det er I forventer og hun er i tvivl om hvordan hun skal agere i forskellige situationer. Hun kender ikke sin egen rolle i familien mere - måske er hun også startet i børnehave, så derhjemme skal hun forholde sig til at være "den store", men i børnehaven måske forholde sig til at være "den lille". Det er bestemt ikke let og slet ikke, når man samtidig er igang med at finde ud af, hvem man selv er ...
Jeres datter øver sig i at finde ud af alle de sociale spilleregler der er - både derhjemme, når I er alene, når der er gæster, når hun er sammen med familie, når hun er i børnhave, når I er i byen sammen ...
... osv. Og hun er igang med at frigøre sig fra jer, hun er igang med sin selvstændighed og igang med at udvikle kompetencer til at kunne tænke, føle og handle på egen hånd, - og det kan hun kun lære ved at øve sig og prøve af igen og igen.
At kunne selv og at ville selv er vigtigt for jeres datter og selvom hun i mange situationer virker stor, så er hun stadig en lille pige. På den ene side mestrer hun mange ting og på den anden side er hun også nødt til at lære og afprøve færdigheder, situationer som hun ikke har prøvet før - og det er svært, det giver udfordringer. For I skal på den ene side lade hende opleve at hun kan klare en masse selv og på den anden side også sætte grænser og lære hende, hvad der er okay og hvad man ikke bestemmer eller klarer selv.
Med den alder jeres datter har, så vil hun naturligt selv også selvom det ikke altid lykkes og det giver så voldsomme frustrationer, som kan virke meget stærke og hvor I som forældre godt kan stå og se på hende og tænke "hvad sker der dog med den lille pige ...." fordi I pludselig ser helt nye sider af hende, som I aldrig har set før. Det betyder at der opstår rigtig mange konflikter, I forstår ikke hvad der sker og har svært ved at rumme hende, netop fordi I ikke forstår det - og hun er i en situation, hvor hun ikke engang kan rumme sig selv. Hun er helt afhængig af jer, netop fordi hun samtidig øver at skulle adskille sig fra jer.
Jeres datter skal hjælpes ved at I lytter til hende, hun skal have en fornemmelse af at hendes mening også tæller og at det er okay at hun har egen vilje og ved, hvad hun vil. Men hun kan naturligt ikke overskue konsekvenserne af sine handlinger, og her bliver I nødt til at guide, støtte og hjælpe, så hun lærer at tackle de situationer der er svære. I skal naturligvis fortælle hende, når hun gør noget godt, noget som gør jer glade - ligesom I også skal fortælle hende, når hun gør noget forkert, noget som I bliver vrede eller kede af. Men I skal gøre det, så hun stadig anerkendes og føler sig set og elsket som den pige hun er.
En god måde kan være at I klart og tydeligt fortælle, hvad I gerne vil eller ikke vil "jeg vil ikke have, du hopper i sofaen, det går i stykker!", "jeg vil ikke have du niver lillebror, man må ikke gøre noget der gør ondt på andre", "jeg vil have du selv tager blusen på og så skal jeg nok hjælpe dig, hvis det kniber", "jeg kan godt forstå det er irriterende, at du fik mælk i den røde kop når du heller ville have den blå. Vi må prøve at huske den blå kop i morgen ..".
Hun skal høre at I godt forstår at det er svært at være hende nogle gange, at I godt ved hvordan hun har det - men I formår at bevare roen og I er der og støtter hende, når hun har brug for det - samtidig med at I også melder klart ud, hvad regler der er.
Og så skal I forældre tale sammen om, hvad regler I har og hvad I synes er rimeligt hos jer. Så jeres datter oplever jer som en enhed, som en trofast klippe, hun ved hvor I står :)
Jeg håber du kan bruge lidt af ovenstående videre, fortsat held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.
Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte









