Svar: Skal jeg lade hende spise til hun afviser?
Hej med dig
Tak for dit brev :) Dejligt at du har kunne bruge mine tidligere svar.
Jeg synes ikke du skal øge din datters indtag yderligere. Det er vigtigt at hun ikke får meget store mængder skemad, hun er stadig kun fire måneder gammel og du risikerer at hun lukker munden, drejer hovedet og afvise maden, hvis du starter alt for hårdt ud ... Det handler ikke kun om at hendes mave skal fungerer, det handler også om at hun skal have lyst til stadig at spise, når hun bliver 6 måneder ...
Og så er det vigtigste at hun stadig får mælk nok. Netop fordi hun er en fysisk stor pige, så er hende mælk- og væskebehov meget stort og hun må ikke få så store mængder skemad, at hun ikke indtager mælk nok. Derfor skal du også stadig amme hende mindst 6 gange dagligt, så hendes behov for mælk dækkes.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes eller flaske og sover lidt videre i mors seng.
Formiddag 9-9.30: Ammes eller flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Får grød, når hun vågner af sin formiddagslur, vand af kop
Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl. 13 - tidspunktet varierer lidt efter hvor lang en formiddagslur hun tager
Eftermiddag 16-17: Ammes eller flaske
Sover dagens 3. lur
Aften 18: Grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca kl 20. Igen afhænger tidspunktet af hvor sent og hvor lang hendes 3. lur er
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster eller tilbydes flaske
Midt nat 03: Evt. ammes - de fleste børn kan ikke undvære amning om natten, før de er ca 6 måneder.
Jeg skriver ammes eller flaske, fordi jeg ved fra tidligere breve, at du nogle gange supplerer med en flaske ..
Først omkring 6 måneders alderen vil det normalt være passende at øge hende til 3 måltider dagligt og her vil du kunne begynde med grød om morgenen, så hun på den måde får morgenmad, frokost og aftensmad. Men der ...
... er altså lidt tid til endnu :)
Så din datter skal ikke spise til hun selv siger fra, du er nødt til at styre lidt, hvor store mængder hun får og sikre, at der er plads til både skemad, vand af kop og bryst. Hvis hun spiser 1 dl og afviser brystet derefter, så får hun for meget skemad og så må du sætte mængden lidt ned - modsat, hvis hun kan spise 1 dl. og stadig ammes rigtig godt, så må hun gerne få den dl. grød eller mos :)
Hun skal ammes adskilt af måltidet, så hun får skemaden og vandet sammen og brystet (eller flaske) inden hun skal sove. Dette netop fordi det giver bedst plads til begge dele.
Din datter lyder til at være en stor og dejlig pige, som har fået rigtig godt med mælk og taget rigtig fint på at det. Hendes vægt vil højst sandsynligt ikke blive ved med at øges og i takt med at hun får mere og mere skemad, begynder at trille og bruge sig selv mere motorisk, så vil hendes vægt naturligt også stagnere. Hun skal stadig udvikle sig og hun må ikke tabe sig, men hun vil naturligt ikke blive ved med at tage på i samme hast. Det vil sandsynligvis være sådan, at hun når huner 1 år gammel, vil veje ca 12 kg, så de næste mange måneder vil hun sandsynligvis kun tage ca 3 kg på - og det vil være meget fint :)
At hun ikke triller, kan naturligvis hænge sammen med hendes skulderproblemer - men det kan også hænge sammen med hendes størrelse og at hun jo har lidt vægt at flytte rundt på. Modsat, er hun sandsynligvis også stærk og derfor skal du hjælpe hende med at trille og bevæge sig selv. Du skal trille hende dagligt - prøv evt. på maven hen over en stor gymnastik bold. Du kan overveje om ikke du skal gå til noget babygymnastik med hende - du kan også købe dvd'en "stimulatik" og lave øvelser med hende hjemme i stuen ... :)
Du skal være tålmodig, men du må også gerne hjælpe hende med at komme igang motorisk og hun skal ligge på maven dagligt :)
Rigtig meget held og lykke fortsat.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Tandbørstning
For at undgå huller i tænderne skal barnet have børstet tænder, ligeså snart den første lille tand bryder frem.
Det er vigtigt at børste tænderne to gange om dagen - morgen og aften.
Gør det til en vane at børste tænderne hver dag og på et tidspunkt, hvor det passer ind i jeres rutiner - f.eks. om morgenen, når I står op, og om aftenen inden barnet skal i seng.
Brug en blød tandbørste, som passer til barnet alder. Børst både indvendig og udvendigt på...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







