Svar: Bryst om natten
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
En del forældre introducerer grød om aftenen og forsøger at fylde barnet rigtig godt op både med grød, amning og nogle gange også en flaske - i håb om at så sover barnet godt om natten. Og det lyder som om at det er sådan I har gjort og tænkt hos jer ... :)
Min erfaring er dog, at det er bedre at starte skemaden op i løbet af dagen, og arbejde på at få skabt mæthed hele dagen igennem, hvis barnet skal sove godt og uden mælk om natten. For når ma fylder barnet op om aftenen, med den alder jeres dreng har, så vil hans tarme arbejde på højtryk for at få bearbejdet al maden og dermed vil han sove mere uroligt og søge brystet ekstra - fordi det at sutte hjælper maven igen, det hjælper på fordøjelsen ... En del af den uro I oplever aften og nat tænker jeg altså hænger sammen med at I er startet med grøden om aftenen ...
Hvor om alting er, så er I der nu, hvor jeres dreng spiser rigtig godt - ofte 1 dl. af gangen og mere skal du ikke give ham. Du oplever at han ikke spiser så meget, men det gør han faktisk. Det er her faktisk bedre at du holder skemaden lidt nede i mængde, netop for at han også drikker mælk nok hos dig. Det er bedre at han spiser 1/2-3/4 dl. grød eller mos og drikker vand af kop og derefter ammes, end at han spiser 1-1½ dl. grød og mos, drikker vand af kop og afviser brystet. For igen - hans indtag af både mad og væske/mælk skal dækkes hele dagen igennem, hvis ikke han skal søge det hver time om natten.
Det vil være rigtig godt at du nu arbejde på en fast plan, hvor din dreng får skemad, når han vågner og bliver ammet inden han skal sove igen. Og da du allerede er igang med skemaden 2 gange dagligt og han ofte spiser 1 dl af gangen, så vil jeg faktisk anbefale dig, at du skærer lidt ned i hver portion og i stedet giver ham skemad 3 gange dagligt. Netop for at få skabt en rytme, hvor han så forhåbentlig også sover bedre.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes ...
... og sover videre i mors seng
Morgen 7.30-8: Tilbydes ½ dl. grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur kl. 9.30, sover her ca 45-60 minutter som nu.
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød (anden slags end om morgenen) eller tilbydes lidt grøntsagsmos - igen max ½ dl. vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl. 13 og sover her gerne et par timer, må godt sove 2½ som han nogle gange kan.
Eftermiddag 16: Ammes
Sover dagens 3. lur - har måske brug for en lille ekstra amning her for at overgive sig til søvnen, sover måske kun 20-30 minutter.
Aften 18: Grøntsagsmos, igen kun ca. ½ dl. vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl. 20. Tidspunktet varierer efter hvor sent den 3. lur ligger og hvor lang den er.
Sen aften 23.30-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster, det der også kaldes for et drømmemåltid
Midt nat 03: Evt. amning - de fleste børn vil først i 6 måneders alderen kunne undvære denne.
Det kan også være at din dreng vil trives med en rytme, hvor han får mælk kl ca 20, kl 01 og så næste morgen tidlig kl 06 og det vil også være rigtig godt. At sove igennem i denne alder er at kunne sove ca. 5 timer uden at få mælk ... Nogle børn kan, andre kan ikke endnu, men det er en forudsætning at størstedelen af mælkebehovet dækkes i løbet af dagen :)
Du fortæller at I er meget ude i løbet af dagen og du må naturligvis gerne gå en lang tur med din dreng, når han skal sove middagslur, fordi det også kan hjælpe ham til at sove videre så han får den søvn, han har behov for. Men det kan godt være nødvendigt at du, lige i denne periode, hvor du arbejder på at få skabt en god rytme for dagen, er nødt til at være mere hjemme. Jo mere du er omkring med ham, jo mere afbrudt og dårlig vil hans søvn naturligt være og så kan du ikke skabe de gode rutiner du egentlig ønsker ... :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber du her har fået lidt idé om, hvad du kan forvente lige nu og hvordan I kan komme lidt videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











