Svar: Sovevaner - 18 mdr.
Kære hende med de sorte rander ... :)
De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen kunne nøjes med kun en lur dagligt og det lyder meget fint, hvis I kan arbejde på en rytme, hvor hun sover en længere lur midt på dagen. Det er normalt at børn i den periode, hvor de går fra 2 til kun 1 lur, vil have et par dage ugentligt, hvor de stadig har brug for deres to lure og den fleksibilitet må være der. Så måske er det overgangen jeres datter lige nu har brug for.
At kalde det omsorgssvigt, synes jeg godt nok er hård kost for jer forældre. Der er jo ikke tale om at du vil forhindre dit barn i at sove, men derimod tale om at hun stadig skal have den mængde søvn hun har behov for, bare på nogle tider, som passer bedre ind i familien og faktisk også i hendes rytme. Man kan jo sige, at når man er 1½ år gammel, så er det vigtigt at man ikke sover dagen væk, men netop er vågen, kan lege og være aktiv og udfordre verden, sammen med de andre børn. Og det er derfor fornuftigt at arbejde på en rytme, hvor barnet f.eks. ikke sover en meget kort nattesøvn og sover meget om dagen ... De grelle situationer jeg har mødt, får barnet lov til at sove 5 timer om dagen og sover så 8 timer om natten - og ja, barnet får sammenhængende den mængde søvn barnet har brug for, og ja barnet får lov til at sove til det vågner af sig selv, men stadig er det en uhensigtsmæssig rytme og naturligt noget man gerne må hjælpe barnet med at ændre på.
De fleste børn vil faktisk sove middagslur fra kl. er ca 12 og så sove 2-2½ time. Jeres datter står tidligt op og lyder til at trives med en middagslur der ligger allerede kl. 10-10.30 og det er naturligvis okay. Jeg kunne forestille mig, at hvis I bibeholder rytmen hjemme, som lyder til at være en rytme jeres datter trives med, så vil hun naturligt også stille og roligt passe denne rytme ind om dagen, når hun så er i institution. Om ikke andet, efter jeres ferie ...
Hvordan hun sover om dagen har naturligt også påvirkning af hvordan hun sover om natten. Flere ting spiller ind - både længden af hendes ...
... dagssøvn, men også tidspunkter hun sover på. Derudover har aktiviteter, mad osv. også betydning for hvordan hun sover og hvor parat hun er til at sove, når hun bliver puttet.
Det er også sådan at netop i 18-20 måneders alderen vil mange børn sove rigtig dårligt. De vågner op om natten, græder, nogle børn næste skriger og det er meget tryghedssøgende og har brug for stor fysisk kontakt og nærhed. Det handler om den udvikling de går igennem og i denne alder især om den spirende fornemmelse for farer, der begynder at opstå. Verden er ikke bare sjov og ballade, de oplever mange farlige ting og oplever mere og mere modstand i hverdagen.
Alt hvad de oplever skal bearbejdes i søvne og når de drømmer og derfor har de ekstra stor drømmeaktivitet i denne alder.
Det er rigtig godt at I bibeholder rutinerne med at jeres datter skal falde i søvn i sin egen seng, så hun ved at det er der hun skal sove og forbinder sin seng med stedet, hvor hun falder i søvn. Det er også rigtig godt at I lader hende komme ind til jer når og hvis hun vågner og er ked af det. I kan naturligvis godt forsøge at berolige hende og forsøge at få hende til at sove videre i egen seng, men lykkes det ikke, så tag hende ind til jer som nu. Det jeg så vil foreslå er, at I derefter flytter hende tilbage til egen seng igen.
Når din datter vågner og søger dig, så har hun brug for trygheden og nærheden og den får hun. Men når hun så sover og du synes at pladsen bliver for trang, så flyt hende tilbage til egen seng. Det vil gøre at hun både puttes i egen seng, men også oplever at vågne i egen seng om morgenen og det kan i sig selv gøre, at hun får fornemmelse for at hele natten skal være i egen seng. De fleste børn vil ikke have erindring om at de har været omkring dobbeltsengen i løbet af natten.
Når hun oplever både at falde i søvn i egen seng og oplever at vågne i egen seng om morgenen, så er sandsynligheden for at hun bliver lettere at få til at sove videre i sin seng midt om natten større :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









