Svar: Soverytme, mad og flaske
Kære Stine
Dejligt at høre, at mine råd tidligere har hjulpet jer til at få en dreng, der sover igennem :)
Det vil være rigtig godt, hvis jeres dreng kunne få ca 400ml mme dagligt til han er 1 år. Dette fordi han på den måde sikres jern nok. For at sikre ham dette, så anbefaler jeg at børn i 10-12 måneders alderen får to flasker dagligt a ca 200ml. Han kan naturligvis godt få mindre, men så bør hans grød laves med mme, så han får lidt ekstra derigennem. I skal så også være opmærksomme på, at han får mælken sikret - men ikke nødvendigvis sit væskebehov. Så de 400ml sikrer ham altså også væske ud over kalk og jern ...
Jeg skriver dette fordi jeg kan se at I giver små flasker og I skal naturligvis sikre jer, at jeres dreng ikke vågner, fordi han reelt har brug for mælk at drikke :)
Jeg anbefaler normalt at de to flasker ligger aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen. Fordelen ved at lægge de to flasker aften og sen aften vil ofte netop være, at barnet får sit mælkebehov dækket, men også at barnet sover lidt længere, fordi maven er fyldt op omkring midnat. Dertil kommer at flasken sen aften ikke vil påvirke indtaget af morgenmad, som en flaske kl. 05 jo godt kan gøre :) Og da I netop oplever at jeres dreng virker til at blive for mæt af flasken, så synes jeg faktisk I skal overveje at give ham flaske sen aften inden I selv går i seng og se om ikke det kan gøre en forskel for jer. Jeg synes også I skal øge hans indtag af mælk på det tidspunkt og se om han så ikke derved kan sove lidt længere :)
Mit forslag til en dagsrytme ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, vand eller mælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.
Formiddagslur 9.30-10 som nu
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med grøntsagsmos med ...
... kød eller fisk, rester fra aftensmaden, godt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, rejer, muslinger, hårdkogt æg eller lignende. Vand af kop.
Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden som let mellemmåltid og puttes til middagslur ca kl. 14 som nu
Eftermiddag 16: Tilbydes ½ bolle med smør, lidt tykmælk med revne æbler, banan, eller rugbrødsdrys, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter, som pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, fiskefilet, frikadeller (kød eller fiskedeller) osv. Der skal være mad i stykker og moset mad. Mad i hånden at spise selv. Vand eller mælk af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 24: Flaske og sover herefter videre i sin egen seng.
I kan med fordel prøve at give ham flaske kl 23.30 og se om ikke han kan spise den i søvne og I kan give den imens han ligger i sin seng. I kan elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt og give ham mælken og lade ham sove videre - på den måde kan I måske undgå at han så vågner og vil ind til jer, men i stedet hjælpes videre i søvnen :)
Du har naturligvis ret i at der også kan være tale om en periode og at alder og udvikling spiller ind. Han er i separationsfasen, øver sig i at adskille sig fra jer og han kravler om dagen og også om natten, når han sove. Det er helt naturligt at børn har en stor motorisk uro under søvn i denne alder, ligesom de ofte også har ekstra stor drømmeaktivitet. De kan og vil ofte lægge sig op i kravlestilling og banke hovedet ind i sengegavlen - det kalder man "head-banging" ...
Det kan virke meget voldsomt, men det er normalt og det er en periode, en fase barnet går igennem. I skal her naturligvis hjælpe ham med at blive lagt ned igen og finde roen og komme videre i søvnen :)
Håber at du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!











