Svar: Vægt - er der grund til bekymring?
Kære Jasmina
På medlemssiderne kan du oprette "livets bog" og indtaste din drengs højde og vægt fra fødslen og til nu. Så kan du aflæse hans kurver og det vil give dig et indblik af, om han vokser som han skal, om hans højde og vægt passer sammen og hvordan han størrelsesmæssigt er i forhold til gennemsnittet :)
Børn vil naturligt i nogle perioder virke til at vokse i ryk. Så nogle gange vokser de i længden og andre gange i vægten - det virker som om at tøjet pludselig bliver meget kort, bluserne stumper, bukserne stumper osv. Og pludselig så strammer det om maven, om håndledene osv. fordi de vokser i vægt. Det er normalt.
Men du skal naturligvis holde øje med din drengs vægt. Han vil naturligt ændre facon nu hvor han bliver ældre og bevæger sig mere og mere rundt på to ben, løber, hopper osv. Han bliver jo mere og mere "et barn" og mindre og mindre "baby" og det gør naturligt at han pludselig ser højere og slankere ud. Men han må naturligvis ikke blive tynd og han skal stadig have en struttende topmave, når han står :)
Du skal søge for at han fortsat få små hyppige måltider dagen igennem og du skal sikre ham både fedt og protein. Når du skal tilføre ham fedt, så må det meget gerne være de flerumættede langkædede fedtsyrer. Det får han gennem fisk og helst fede fisk. En makrel- eller tunmad kan f.eks. være en god idé.
Han skal have smør på brøddet, sovs til maden osv. Han bør som udgangspunkt på letmælk og letmælksprodukter, men du må også godt give ham surmælksprodukter af sødmælkstypen, det vil sige med 3,5% fedtindhold. Ymer kunne være en mulighed, det indeholder også lidt ekstra protein og han kan få mysli på så han derigennem også får lidt ekstra fedt fra nødderne.
Proteiner er vigtigt for væksten. Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din dreng spise disse ting også. Han må gerne få æg - det kan være ...
... hårdkogt æg eller omelet eller lignende til sin frokost. og det er vigtigt at han også spiser kød, giv ham også gerne leverpostej, pate og lignende som kan smøres på brøddet. Og giv ham også kød i stykker, som han kan spise eller gnave af - det kan være et kyllingelår, en frikadelle, pølse eller lignende. Også fiskefrikadeller kan være en god idé.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Havregrød eller havregryn med lidt sukker og letmælk, letmælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, evt. lidt marmelade. Frisk frugt og bær. Vand af kop.
Frokost: Rugbrød med forskelligt kød og fiskepålæg, grøntsager, ris, pasta eller lignende. Kan også få varm mad til frokost, igen en middagsret som består af kød, fisk, ris, pasta, kartofler, grøntsager, sovs. Vand eller mælk af kop.
Eftermiddag: En portion ymer med mysli, rugbrødsdrys, bananstykker eller lignende, ½ bolle med smør og ost. Frisk frugt og bær. Vand af kop.
Før aftensmad: En portion råkost, f.eks. lidt fint revne gulerødder, æble, spidskål, rosiner og med appelsinstykker og lidt appelsinsaft over. Vand af kop. Kan også bare få lidt agurk, en grovkiks eller lignende at gumle på imens du laver aftensmaden færdig.
Aften: Familiemad, som I andre spiser - almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, frikadeller, fiskedeller, lasagne, fiskefilet, laks. Der skal være grøntsager, ris, pasta, kartofler, kød eller fisk og sovs. I må også gerne grille :) Letmælk af kop.
Banan eller anden frugt, evt. en bolle - eller hvis han er glad for grød, så må han også stadig gerne få en godnatgrød inden sengetid.
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvad han har brug for. Det behøver ikke være store portioner, bare han spiser lidt og tit, men det er vigtigt at han spiser :) Og det er vigtigt at du varierer hans indtag og sikrer ham både fedt og protein :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.
Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.