Svar: Sove uden mad om natten
Kære Anne Mette
Ærgerligt at din dreng blev syg på ferien, når I nu var rejst af sted .. men sygdom er man jo desværre ikke herre over :) Brug det til at sige, at du så også har oplevet det og er blevet den erfaring rigere ...
Din drengs behov for væske er fortsat meget stort. De fleste børn i hans alder vil have behov for 750ml mælk i døgnet, samt den vand de kan drikke af en kop og den smule væske, der kan indgå i og på maden ... Når din dreng ikke længere ammes om dagen, så er det derfor helt naturligt at han er nødt til at søge brystet om natten. Han er nødt til at få sit behov for væske dækket der.
Det er fint at han kan drikke mme af en kop og det er flot at han kan drikke op til 80ml af gangen. Men brystet vil han naturligt stadig have behov for. Og den mælk og vand der indgår i grød og mos, tæller desværre ikke rigtig med. Man kan sige at hans kalkbehov bliver dækket og han får nogle ekstra vitaminer, mineraler osv. når der indgår mælk i maden. Det er også vigtigt for at energiberige hans kost, at der er mælk i maden - men væskebehovet skal dækkes af bryst eller flaske og af en kop.
Så det er fint at I forsøger at få så meget mad i ham som muligt, men mælk og vand skal han også have.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidligt morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand eller mme af kop.
Formiddag 8.45: Frugtmos (jerntilskud, hvis han ikke får ...
...  min 400ml mme dagligt), frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med små brødhapsere som nu, gives også gerne mad i hånden som han selv kan sidde med - rugbrødsbjælker, agurk og lignende, vand af kop.
Ammes og puttes til lur - hvis han ikke vil ammes her, så synes jeg I skal forsøge at give ham en flaske med mme
Eftermiddag 15.30: Flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Det vil være rigtig godt med ris med sovs - en ret som boller i karry, han skal have mad der smager af noget, mad med smag og mad med bid. Indmaden af en frikadelle, lidt laks fra ovnen eller lignende er godt. Suppleres med kogte blomkål- og broccolibuketter som han selv kan sidde med og gumle på. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten - og hvis han ikke ammes, så synes jeg I skal introducere en flaske - ca kl. 19.30
Sen aften 23: Ammes
Det er en forudsætning for at kunne undvære mælk om natten (fra midnat til næste morgen tidlig), at han får mælk/væske nok i løbet af dagen og det lyder ikke som om at det er tilfældet lige nu.
Jeg håber at ovenstående plan giver lidt idé om, hvordan I kan komme videre og hvad der skal til - også for at din dreng måske begynder at tage lidt på igen :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer. 
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst. 
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
			






