Svar: Mad i glas

---

Kære mor

For mig er det vigtigste at barnet spiser, at barnet får så stor en variation som muligt og lærer at spise varieret og sundt fra starten. Det er også vigtigt, at hverdagen fungerer og at det praktiske kan gå op i en højere enhed.

For mig er det derfor naturligt at børn får både færdiglavet og hjemmelavet babymad - det ene udelukker ikke det andet, det er ikke et spørgsmål om enten eller, men om "både og".

Der er meget store krav til babymad i dag. Der er krav til fremstillingen, til sammensætningen af fødevarer, til de fødevarer der bruges osv. Der er f.eks. krav omkring indhold af pesticider - færdiglavet babymad må max indeholde 0,01 milligram pesticidrester per kilo babymos. Det er ingenting. Og fødevarestyrelsen laver jævnligt stikprøvekontroller af babymad og de er af en rigtig god kvalitet. Faktisk vil nogen påstå at risikoen for f.eks. pesticidrester i hjemmelavet babymad er større - også selvom man vælger økologiske produkter...

Man skal naturligvis vælge produkterne, så de passer til den alder ens barn har. Jeg synes også man skal se på de enkelte produkter og overveje, hvad man giver og hvorfor. F.eks. kan man købe grøntsagsmos som pulver - her vil jeg klart foretrække at købe grøntsagsmos på glas, ligesom jeg personligt heller ikke ville købe kartoffelmospulver til mig selv, men lave min kartoffelmos af rigtige kartofler :)

Med grødprodukter synes jeg ikke forskellen er så stor. Et grødpakke består ofte af mel/flager, mme-pulver og man skal så selv tilsætte vand. Laver man grøden selv, så bruger man mel/flager og tilsætter så selv vand, mælk og fedtstof.

Færdiglavet babymad kritiseres ofte for ikke at have bid nok, og derfor anbefales det at man stille og roligt, i takt med at barnet bliver bedre til at tygge, naturligt ...

---

---

... lader barnet overgå til mere og mere rigtig mad. Men ernæringsmæssigt er det fint at bruge færdiglavet babymad til barnet og det kan give barnet mere variation end det ellers ville få. Hvis man f.eks. ikke selv spiser særlig meget fisk, så kan man jo købe et glas med fisk til barnet og på den måde sikre barnet de gode fedtstoffer fra netop fisk ...

De tidlige grødtyper som risgrød, majsgrød, boghvedegrød osv. udgår stille og roligt i takt med at barnet bliver ældre og naturligt kan spise mere bid. Grød som havregrød, øllebrød og flerkornsgrød kan man godt selv lave og dermed sikre barnet bid, fordi den hjemmelavede grød er grovere. Men skal man på tur, rejse eller andet, hvor det ikke er muligt at lave grød til barnet, så er det fint at give barnet færdiglavet grød i stedet.

Det samme gælder, når du skal på tur med din datter - du må naturligvis gerne medbringe en ret på glas og give hende "kylling i karry" som du spørger til. Det er helt okay, praktisk og nemt. Når I er hjemme igen, skal hun så have rigtig mad, brødhapsere, mad hun kan spise selv, holde i hånden osv.

---

---

Det er korrekt at hun fra 9 måneders alderen må få sødmælk og også sødmælksprodukter. Det er ikke noget hun skal have, men noget hun gerne må få. Det vil ofte være naturligt at introducere en lille portion tykmælk, neutral yoghurt eller lignende som eftermiddagsmåltid i denne alder og mængden i flaskerne skæres stille og roligt ned.

I 10-12 måneders alderen vil det være rigtig godt at hun får ca. 400ml mme dagligt, så hendes jernbehov dækkes den vej igennem indtil hun er et år. Og så vil det være godt hvis hun samlet får ca 500ml mælk. Det vil sige de to flasker dagligt og så lidt mælk via grød, lidt yoghurt, lidt sovs, osv.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---